Diasporaens betydning

Diasporaens anvendes, når man vil markere, at noget er forbundet med eller tilhører en bestemt diaspora, dvs. en befolkningsgruppe med fælles oprindelse, der er spredt uden for det historiske hjemland, men som opretholder kulturelle, religiøse, politiske eller følelsesmæssige bånd dertil. Semantisk kan udtrykket dække:

• Kolletiv ejerskab/tilhørsforhold: “diasporaens organisationer”, “diasporaens stemme”
• Ressourcer og praksisser: “diasporaens remitter”, “diasporaens iværksætteri”
• Kulturelle udtryk: “diasporaens litteratur”, “diasporaens musiktraditioner”
• Politisk/social indflydelse: “diasporaens lobbyarbejde”, “diasporaens valgindflydelse”

“Diaspora” stammer fra græsk διασπορά (diasporá) “spredning, udsåning” afledt af præfikset dia- “gennem/på tværs” og verbet speirein “at sprede”. I antikken blev ordet især knyttet til jøders fordeling uden for Israel, men i moderne sprogbrug er det generaliseret til mange folk og grupper. Formen diasporaens er dansk genitiv af “diaspora”.

• Ordklasse: Substantiv, fælleskøn: en diaspora
• Genitiv singularis: diasporaens (uden apostrof)
• Alternative omskrivning: “af diasporaen” (præpositionsgenitiv)

Bemærk: På dansk dannes genitiv typisk med -s uden apostrof: diasporaens, ikke “diaspora’ens” eller “diaspora’s”.

• Regeringen ønsker at styrke diasporaens engagement i udviklingsprojekter.
• Diasporaens remitter udgør en væsentlig del af landets BNP.
• Festivalen fejrer diasporaens kunstnere og deres tværkulturelle udtryk.
• Rapporten kortlægger diasporaens professionelle netværk i EU.
• Universitetet tilbyder et kursus om diasporaens litterære traditioner.
• Diasporaens stemme fik afgørende betydning under folkeafstemningen.
• Museet viser en udstilling om diasporaens migrationserfaringer.
• Kommunen inddrager diasporaens organisationer i integrationsarbejdet.
• Artiklen analyserer diasporaens brug af sociale medier.
• Konferencen fokuserer på diasporaens rolle i konfliktmægling.
• Politikken adresserer diasporaens rettigheder som udlandsborgere.
• Grundlæggeren trak på diasporaens kapital og mentorordninger.
• Filmen portrætterer diasporaens flersproglige hverdagsliv.
• Forskerne undersøgte diasporaens identitetsdannelse på tværs af generationer.

• diasporaens netværk/stemmer/organisationer
• diasporaens bidrag/remitter/investeringer
• diasporaens kulturarv/sprog/koder
• diasporaens rolle/indflydelse/engagement
• diasporaens relation til hjemlandet/moderlandet
• diasporaens børn/anden generation/tredje generation
• diasporaens fortællinger/narrativer/erindringer

Strengt taget er diasporaens en grammatisk form, så synonymer optræder ofte som omskrivninger:

• af diasporaen (præpositionsgenitiv)
• det udlandsbaserede fællesskabs (kontekstafhængigt)
• emigrantmiljøets (nærsynonym, men ikke altid dækkende)
• den oversøiske befolknings (nærsynonym i visse sammenhænge)

Som leksikalsk nær-synonym til “diaspora” nævnes undertiden “udvandret befolkning”, “spredt folkegruppe”, “eksilmiljø”, men betydningsnuancer varierer.

• hjemmebefolkningens, moderlandets (modpol til diasporaens)
• repatrieringens, hjemkomstens (begivenheder der ophæver diaspora-status)
• samlingens, koncentrationens (modsætning til spredning)

I ældre religiøs-sproglige kontekster refererede “diaspora” især til jøders liv uden for Israel. Siden 1900-tallet er begrebet blevet udvidet til mange grupper (fx armensk, afrikansk, irsk, indisk diaspora). I nutidens samfunds- og kulturvidenskaber bruges termen om transnationale fællesskaber, hvor tilhørsforhold ikke kun er geografisk, men også kulturelt, digitalt og økonomisk. Derfor møder man ofte formuleringer som “diasporaens digitale offentligheder” eller “diasporaens transnationale praksisser”.

• Eksil: Tvungen eller frivillig udrejse; betoner ofte fravær/tvang.
• Emigration/immigration: Ud- hhv. indrejse; demografisk betegnelse.
• Transnationalisme: Vedvarende relationer på tværs af landegrænser.
• Remitter: Pengeoverførsler fra udlandet til hjemlandet.
• Integration/assimilation: Processer for tilpasning i værtslandet.
• Repatriering: Tilbagevenden til hjemlandet.
• Diasporisk (adj.): Vedrørende diasporas særlige forhold (fx “diasporisk identitet”).

• Udviklingsstudier/økonomi: “Diasporaens remitter stabiliserer husholdninger.”
• Politologi/IR: “Diasporaens lobbyarbejde påvirker udenrigspolitikken.”
• Kultur- og litteraturstudier: “Diasporaens forfatterskaber tematiserer hjem og tilhør.”
• Sociologi: “Diasporaens netværk understøtter social mobilitet.”
• Teologi/religiøse studier: “Diasporaens ritualer og institutionsliv.”

Udtrykket er neutralt og ofte brugt i akademiske, politiske og mediemæssige tekster. Det kan signalere analytisk præcision om transnationale relationer. I dagligsprog kan det virke formelt; omskrivninger bruges da nogle gange for læsbarhed.

• Apostrof-fejl: “diaspora’s” på dansk er forkert; korrekt er diasporaens.
• Forveksling af tal: “diasporaens” (ental) vs. “diasporaernes” (flertal).
• Overgeneralisering: At kalde enhver udvandret gruppe for diaspora, selv uden varige bånd til hjemlandet.
• Køn/kontruktionsfejl: “diasporaets” er ukorrekt; substantivet er fælleskøn: en diaspora.
• Uklare referenter: Angiv hvilken diaspora der refereres til (fx “den somaliske diaspora”).

• diaspora
• diasporisk
• eksil
• emigration / immigration
• transnationalisme
• remitter
• repatriering

• Den Danske Ordbog: “diaspora” (definition og bøjning)
• Robin Cohen: “Global Diasporas: An Introduction”
• Khachig Tölölyan (red.): Diaspora: A Journal of Transnational Studies
• Steven Vertovec: “Transnationalism”
• Verdensbanken: Rapporter om remitter og diasporaens økonomiske betydning
• Oxford Research Encyclopedia of International Studies: “Diaspora Politics”