Diastase betydning

• Ordet stammer fra græsk diástasis (διάστασις) “adskillelse, udspaltning”.
• I 1833 navngav de franske kemikere Anselme Payen og Jean-François Persoz det stivelsesspaltende stof “diastase” netop fordi det “adskilte” stivelse til sukker.
• Senere (fra slutningen af 1800-tallet) vandt ordet “enzym” frem, og i moderne biokemi bruges “amylase” oftest i stedet for “diastase”.

• 1833: Diastase beskrives som det første isolerede enzym og anses som et tidligt gennembrud i enzymkemien.
• 1800-1900-tallet: “Diastase” bruges bredt om stivelsesspaltende aktivitet i malt, mel og spyt.
• 1900-tallet: Terminologien flytter mod specifikke enzymnavne (amylase). “Diastase” fastholdes i visse fagtraditioner (brygning, honninganalyse, histologi).
• Medicin: Den anatomiske betydning (adskillelse) har rødder i klassisk anatomi og er i dag almindelig i fx “rektusdiastase”.

Biokemi og fødevareteknologi

• Brygning/maltning: “Diastatisk kraft” (diastasekraft) angiver maltens evne til at nedbryde stivelse. Måles typisk i grader Lintner (°L) eller Windisch-Kolbach (°WK).
• Honninganalyse: “Diastase-tallet” (DN, Schade-enheder) bruges som kvalitets- og varmebehandlingsindikator. Internationalt anvendes grænseværdier for at sikre, at honning ikke er overopvarmet.
• Laboratorieanalyser: “Urindiastase” var en klassisk betegnelse for amylaseaktivitet i urin; i dag bruges oftere “amylase” i både serum og urin.

Histologi og patologi

• PAS-diastase (PAS-D): En variant af Periodic Acid-Schiff-farvning, hvor vævet forbehandles med diastase for at fjerne glykogen. Glykogen bliver PAS-positivt, men forsvinder efter diastase; andre PAS-positive strukturer (fx svampevægge) er typisk diastaseresistente.

Medicin og anatomi

• Rektusdiastase: Øget afstand mellem de lige mavemuskler (m. rectus abdominis) over linea alba, ofte efter graviditet.
• Symfysediastase: Adskillelse i symphysis pubis, fx peripartum.
• Akromioklavikulær diastase: Øget afstand i AC-leddet ved ledbåndsskade.

• “Maltens diastaseaktivitet er afgørende for mæskens forgæringsevne.”
• “Honningens diastase-tal var lavt, hvilket tyder på varmebehandling.”
• “Urinprøven viste forhøjet diastase; vi supplerer med S-lipase.”
• “PAS-diastase-farvningen fjernede glykogenet og klargjorde diagnosen.”
• “Efter fødslen oplever hun rektusdiastase og arbejder med specifikke øvelser.”
• “Røntgen viste diastase af symfysen.”
• “Der er udtalt akromioklavikulær diastase svarende til grad III-skade.”
• “Diastasen i dejen forbedres med tilsætning af α-amylase-præparat.”

Sans 1 (enzym):

• Synonymer: amylase; stivelsesspaltende enzym; (historisk) diastatisk enzym.
• Antonymer: ingen egentlige leksikale; i praksis taler man om hæmning/inhibering af amylase (enzymhæmmer), ikke “anti-diastase”.

Sans 2 (anatomisk adskillelse):

• Synonymer: diastasis (latiniseret form); adskillelse; separation; gaping (eng.). Specifikt: rektusdiastase.
• Antonymer: approximation; koaptation; lukning; (klinisk) reposition.

• Amylase: Det moderne og specifikke enzymnavn; ofte den foretrukne betegnelse i laboratorier.
• Diastatic power/diastasekraft: Mål for maltens enzymatiske styrke.
• Diastase-tal (DN): Enhed for enzymaktivitet i honning (Schade-enheder).
• Rektusdiastase (diastasis recti): Klinisk tilstand med øget afstand mellem rectus-musklerne.
• PAS-diastase (PAS-D): Histologisk farvning med diastasefordøjelse af glykogen.

Forvekslinger: “Diastase” (enzym/adskillelse) bør ikke forveksles med “diastole” (hjertets afslapningsfase) eller “diastereomer” (stereokemi).

• Ordklasse: substantiv; fælleskøn: en diastase.
• Bøjning: en diastase - diastasen - diastaser - diastaserne.
• Udtale (omtr.): [di-a-STA-se].
• Afledninger/sammensætninger: rektusdiastase, diastaseaktivitet, diastase-tal, diastase-test, PAS-diastase, urindiastase, diastasekraft.

• I moderne naturvidenskab er “amylase” det præcise enzymnavn; “diastase” lever videre som historisk/fagtraditionel term.
• I klinisk dagligsprog i Danmark ses både “rektusdiastase” og den latiniserede form “diastasis recti”.
• Ved faglige tekster er det ofte nyttigt at angive betydning eller fagområde ved første forekomst for at undgå tvetydighed.