Didaktik betydning

Didaktik betegner den systematiske refleksion over, planlægning, gennemførelse og vurdering af undervisning og læring – kort sagt det teoretiske og praktiske grundlag for, hvad der undervises i, hvorfor, hvordan og med hvilke konsekvenser.

Betydning og kerneområder

Ordet dækker både et forskningsfelt og en professionel praksis. I dansk pædagogik taler man ofte om de tre klassiske didaktiske hovedspørgsmål:

• Hvad skal der læres? (indhold/mål)
• Hvorfor skal det læres? (begrundelse/formål)
• Hvordan skal det læres? (metoder/tilrettelæggelse)

Moderne didaktik udvider ofte med et fjerde spørgsmål: Med hvilken virkning? – hvilket peger på evaluering og effekt.

Etymologi

Begrebet stammer fra græsk didaskein (διδάσκειν) = ”at undervise” samt suffikset -tikē, der danner substantiver om kunst eller videnskab. Via latin didactica blev ordet ført ind i flere europæiske sprog i 1600-tallet, bl.a. inspireret af den tjekkiske pædagog Johann Amos Comenius’ værk Didactica Magna (1657).

Historisk udvikling

Synonymer og relaterede begreber

• Undervisningslære – traditionelt dansk synonym.
• Pædagogik – bredere felt om opdragelse og læring generelt; didaktik er ofte en underdisciplin.
• Kurrikulumteori – engelsksproget pendant med fokus på indhold og struktur.

Antonymer eller kontrastbegreber

• Ad-hoc-undervisning – spontan, uplanlagt aktivitet uden didaktisk design.
• Instruktivisme kontra konstruktivistisk didaktik – bruges nogle gange som modsætning internt i feltet.

Anvendelser og eksempler

Didaktik bruges i mange sammenhænge, fx:

• “Læreren udarbejdede et didaktisk design for forløbet om klimaforandringer.”
• “På pædagogseminariet har de et kursus i almen didaktik.”
• “Museet udviklede en udstillingsdidaktik, der engagerer børn gennem leg.”
• “Digital mediedidaktik er nødvendig i onlineundervisning.”
• “Forskeren analyserer kritisk didaktik i forhold til lighed og demokrati.”

Didaktiske modeller

Nogle hyppigt anvendte modeller i dansk kontekst:

1. Klafkis kategoriale didaktik – fokus på dannelse gennem epokale nøgleproblemer.
2. Hiim & Hippes didaktiske relationsmodel – seks gensidige kategorier (mål, indhold, forudsætninger, rammer, læringsprocesser, evaluering).
3. Blooms taksonomi – kognitiv målstrukturering fra viden til skabelse.
4. TPACK-modellen – integrerer teknologi, pædagogik og fagindhold.

Tværfaglige og internationale perspektiver

Didaktik diskuteres i:

• Sundhedsuddannelser (klinisk didaktik)
• Arbejdspladslæring (corporate training)
• Kunst- og kulturformidling (performativ didaktik)

På engelsk taler man oftest om teaching and learning practices eller instructional design.

Moderne tendenser

I dag præges feltet af:

• Digitalisering – blended learning, flipped classroom, læringsplatforme.
• Evidens og data – learning analytics, metaundersøgelser.
• Inklusion og differentiering – Universal Design for Learning (UDL).
• Bæredygtigheds- og globalt udsyn – Education for Sustainable Development (ESD).

Sammenfatning

Didaktik er det centrale begreb for enhver, der vil forstå og forbedre læring. Det spænder fra filosofiske overvejelser om dannelse til konkrete valg af metoder og medier i klasse- eller kursuslokalet. Uanset om man er lærer, formidler, konsulent eller forsker, fungerer didaktik som kompas for bevidste, målrettede og reflekterede undervisningshandlinger.