Diffus betydning

• Ikke skarpt afgrænset/udflydende: Noget, der mangler klare konturer eller grænser. Eksempel: “et diffust omrids”, “diffuse skygger”.
• Udbredt/spredt over et større område: Noget, der ikke er samlet ét sted, men forekommer bredt. Eksempel: “diffus forurening” (ikke fra en enkelt kilde), “diffus inflammation”.
• Uklar/vag i indhold eller form: Anvendes om kommunikation, tanker og følelser, når de er utydelige eller uklart formulerede. Eksempel: “en diffus forklaring”, “diffus uro”.
• Fagsprog: I optik om lys, der spredes i mange retninger (diffus refleksion); i medicin om sygdomsprocesser uden skarp lokalisation; i miljøvidenskab om ikke-punktspecifik forurening.

• Adjektiv: en diffus idé; et diffust lys; den/det/de diffuse grænser.
• Komparativ/superlativ: mere diffus, mest diffus (bruges især i vurderende stil).
• Adverbialt brug: “Han udtrykte sig diffust.” (neutrumformen -t fungerer adverbialt).
• Substantiver: diffusitet (grad af diffus karakter), diffusion (relateret proces, se relaterede termer).

Diffus kommer via videnskabeligt fagsprog fra latin diffūsus “udbredt, spredt, udhældt”, perfektum participium af diffundere “hælde/sprede ud” (af dis- “fra/ud” + fundere “hælde, lade flyde”). Formen er formidlet gennem fransk diffus/diffuse og tysk diffus og slog igennem i dansk i 1700-1800-tallet i naturvidenskabelige og stilkritiske sammenhænge.

• Hverdags- og almen sprog:

  • “Der lå et diffust skær over byen efter regnen.”
  • “Hun havde en diffus fornemmelse af, at noget var galt.”
  • “Beskrivelsen er for diffus til, at vi kan handle på den.”

• Optik/foto/arkitektur:

  • “Rummet oplyses bedst med diffust, indirekte lys.”
  • “Skyerne giver en diffus belysning uden hårde skygger.”
  • “En lysdiffuser foran lampen skaber et blødere, mere diffust lys.”

• Medicin/sundhed:

  • “Patienten beskriver diffuse mavesmerter.”
  • “Billeddiagnostikken viste diffus fortykkelse af vævet.”
  • “Symptomerne er ret diffuse i de tidlige stadier.”

• Miljø/geografi:

  • “Diffus forurening fra landbruget påvirker vandmiljøet.”
  • “Støven stammer fra diffuse kilder i hele området.”

• Stil og kommunikation:

  • “Rapporten lider af en diffus struktur.”
  • “Talens budskab blev diffust og uklart.”

• Psykologi/sociologi:

  • “En diffus identitetsfølelse præger overgangsfasen.”
  • “Der bredte sig en diffus uro i forsamlingen.”

• diffust lys, diffus belysning, diffus refleksion
• diffuse skygger, diffuse konturer, diffuse grænser
• diffuse smerter, diffuse symptomer, diffus inflammation
• diffus forurening, diffuse kilder
• diffus uro/angst/følelse
• diffus fremstilling, diffus argumentation

• Generelle synonymer: uklar, vag, utydelig, uafgrænset, udflydende, udtværet, spredt, udbredt, tåget.
• Om lys/billede: mat, blød, flad (belysning), ikke-retningsbestemt.
• Om sprog/stil: ukoncentreret, ustruktureret, omstændelig (i stilkritisk forstand).
• Nærtstående fagtermer: diffus refleksion, lysdiffuser, spredning, diffusion, diffusiv(itet).

• Generelt: klar, tydelig, skarp, entydig, præcis.
• Om afgrænsning: velafgrænset, defineret, lokaliseret, fokuseret.
• Miljøteknik: punktkilde (som modstykke til diffus forurening).

• Optik/fysik: Diffus refleksion opstår, når lys spredes i mange retninger fra en ru overflade, i modsætning til spejlende refleksion. Diffus belysning reducerer skygger og kontrast.
• Medicin: “Diffus” beskriver processer uden klar afgrænsning eller lokalisering, fx diffuse smerter eller diffus vævsforandring i imaging.
• Miljøvidenskab: “Diffus forurening” betegner udbredte, ikke-punktformige kilder, fx næringsstofafstrømning eller bystøv.
• Sprog og retorik: Stilkritisk om tekster/taler, der mangler struktur og fokus: en diffus fremstilling.

I 1800-tallets danske tekster ses “diffus” ofte i stilkritiske vurderinger af omstændelige eller uklare fremstillinger. Parallelt blev ordet indarbejdet i naturvidenskabelig terminologi (optik, fysik), hvor det stadig er centralt. I moderne dansk spænder brugen fra hverdagsbeskrivelser (“diffust lys”) til faglige karakteristikker (“diffus inflammation”, “diffus forurening”).

• diffusion (sb.): spredningsproces på mikroskala (fx molekylers bevægelse fra høj til lav koncentration).
• diffundere (vb.): at undergå diffusion; at sprede sig gennem et medium.
• diffusiv, diffusivitet (adj./sb.): egenskab/koefficient for, hvor hurtigt noget diffunderer (fx termisk diffusivitet).
• lysdiffuser/diffuser (sb.): en anordning, der spreder lys og gør det diffust.
• diffusitet (sb.): graden af at være diffus (uklar eller uafgrænset).

• Ikke at forveksle med engelsk “to diffuse” (vb.). På dansk bruges at diffundere (fagsprog) eller at sprede.
• Stilværdi: “Diffus” kan opleves mildt negativt i evalueringer (“diffus plan”). Vælg alternativer som “overordnet”, “bredt skitseret” ved neutral tone.
• Stavning: to f’er: diffus; ikke “difus”.

• Adjektiv: Diffus = utydelig, uden skarpe grænser; spredt/udbredt; vag/uklar i indhold.
• Domæner: Optik (lys), medicin (symptomer/processer), miljø (forurening), sprog/stil (uklar fremstilling).