Dignity betydning

Dignity er et engelsksproget substantiv, der dækker over både en indre følelse og en ydre manifestation af værdighed, selvrespekt og anerkendt menneskelig værdi. Ordet bruges om alt fra personlig integritet til samfundets behandling af det enkelte menneske og spænder således fra moralfilosofi til dagligdags høflighed.

Betydning og definition

På moderne engelsk har dignity primært to nært beslægtede betydninger:

• Indre selvrespekt – den følelse af egenværdi og moralsk integritet, som et menneske oplever.
• Ydre værdighed – den agtelse eller respekt, som andre mennesker eller samfundet viser et individ, en gruppe eller en institution.

Begrebet indgår desuden i juridiske og etiske formuleringer såsom human dignity (menneskelig værdighed), der refererer til en ukrænkelig rettighed til respekt, lighed og retfærdig behandling.

Etymologi

Ordet stammer via mellemfransk dignité fra latin dignitas, dignitatis “værdighed, ære, rang”, afledt af adjektivet dignus “værdig, passende”. Det latinske rodord er beslægtet med græsk δεῖν (“at være passende”) og løber som idé gennem romersk og senere kristen filosofi, hvor menneskets iboende værdi sættes i centrum.

Historisk udvikling

Dignity kom ind i engelsk i senmiddelalderen (ca. 1200-1300) og var oprindelig tæt knyttet til social rang og embedsstand: en biskops dignity eller en adelig persons dignity. I takt med oplysningstiden flyttede betydningen sig mod et mere universelt menneskesyn. F.eks. formulerede Immanuel Kant i 1700-tallet tesen om, at hvert menneske har ubetinget værdighed, fordi det besidder fornuft og autonomi.

I det 20. århundrede blev ordet centraliseret i internationale dokumenter som FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor artikel 1 slår fast, at “alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder”.

Eksempler på brug

Følgende sætninger viser den brede anvendelse af ordet:

• “She carried herself with quiet dignity despite the humiliating circumstances.”
• “Workers demanded to be treated with dignity and fairness.”
• “The hospice focuses on preserving the patient’s dignity at the end of life.”
• “Losing his job was a blow to his sense of dignity.”
• “He spoke with the dignity befitting a head of state.”
• “Respect for human dignity is a cornerstone of international law.”
• “She refused compensation because charity wounded her dignity.”
• “The protesters marched in silence, maintaining their dignity.”
• “Even in defeat he managed to retain his dignity.”

Synonymer og relaterede termer

Antonymer

• Humiliation
• Disgrace
• Shame
• Indignity
• Degradation
• Abasement

Dignity i kultur og lovgivning

Ordet er gennemgående i moderne etiske, juridiske og kulturelle diskurser:

• FN’s menneskerettigheder: Danner grundlag for internationale konventioner om torturforbud og ligebehandling.
• Sundhedsvæsen: Koncepter som death with dignity (dø med værdighed) og patientcentreret pleje.
• Arbejdsmarked: Dignity at work-politikker mod mobning og diskrimination.
• Socialpolitik: Velfærdsydelser designet til at sikre modtagere et liv i værdighed.
• Kunst og litteratur: Fra Shakespeares “Ay, marry, now my soul hath elbow-room” (Henry IV) til moderne film som “The Dignity of the Nobodies”.

Dignity i andre sprog

Selv om hvert sprog har sine kulturelle konnotationer, findes der ofte direkte ækvivalenter:

• Latin: dignitas
• Fransk: dignité
• Spansk: dignidad
• Tysk: Würde
• Arabisk: karāma (كرامة)
• Kinesisk: 尊嚴 (zūn yán)

Især det tyske Würde i forfatningens artikel 1 (“Die Würde des Menschen ist unantastbar”) er semantisk næsten identisk med human dignity.

Moderne anvendelser og idiomatiske udtryk

• Dignity therapy: En form for psyko-social intervention for terminalt syge.
• Dignity in dying: Bevægelse der arbejder for aktiv dødshjælp.
• Dignity wage: Løn der sikrer økonomisk selvrespekt.
• “Dignity and pride”: Fast ordpar, især i politisk og social retorik.

Se også

• Human rights
• Personal identity
• Ethical philosophy
• Social justice

Kilder og videre læsning

Oxford English Dictionary; Merriam-Webster (online udg.); Kant, Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785); FN, Universal Declaration of Human Rights (1948); Kateb, G. Human Dignity (2011); Nordenfelt, L. Dignity in Care for Older People (2009).