Dimittere betydning

Dimittere betyder at give nogen en formel afgang eller løsladelse fra en institution - typisk efter en afsluttet uddannelse, et hospitalsforløb, værnepligt eller en fængselsstraf

Verbet bruges især om, at en skole “dimitterer” elever/studerende, at en patient “dimitteres” fra hospitalet, eller at værnepligtige/fanger “dimitteres” og dermed forlader tjenesten/institutionen.


Betydning og brug

Dimittere er et transitivt verbum, som oftest optræder i passiv (“blive dimitteret”) og betyder “formelt at give afgang, at løslade eller at afslutte og sende videre”. Betydningen varierer efter kontekst:

  • Uddannelse: En skole eller et universitet dimitterer studerende, når de har bestået og afslutter deres uddannelse. Eksempel: “Skolen dimitterer 120 studenter i år.”
  • Sundhedsvæsen: Et hospital dimitterer en patient, når vedkommende udskrives. Eksempel: “Patienten blev dimitteret til egen læge.”
  • Militær og offentlig forvaltning: Værnepligtige dimitteres (hjemsendes) efter endt tjeneste; indsatte dimitteres (løslades) efter afsoning. Eksempel: “De værnepligtige dimitteres på fredag.”
  • Generelt/formelt: At sende nogen fra en institution efter afsluttet forløb.

Bemærk: I almindeligt nutidigt sprogbrug bruges dimittere ikke som neutralt synonym for “afskedige en medarbejder”; her er afskedige eller opsige det normale.


Grammatik og bøjning

Infinitiv at dimittere
Præsens dimitterer
Præteritum dimitterede
Perfektum participium dimitteret
Imperativ dimitter
Passiv dimitteres / blev dimitteret

Valens og mønstre:

  • dimittere + objekt: “Universitetet dimitterer årets kandidater.”
  • blive dimitteret fra + institution: “Hun blev dimitteret fra sygehuset.”
  • dimittere nogen til + instans/ordning: “Patienten dimitteres til kommunal genoptræning.”
  • blive dimitteret som + titel/grad: “Han blev dimitteret som bachelor.”

Etymologi

Dimittere går tilbage til latin dimittere “sende bort, lade gå”, af di- (bort, væk) + mittere (sende). Herfra også dansk dimission “afgang/afslutning (fx ved uddannelse)”. Ordets kernebetydning “at sende bort” ligger stadig tydeligt i de moderne brugsmåder.


Eksempler på brug

  • Skolen dimitterer 120 studenter ved årets dimission.
  • Hun blev dimitteret som cand.scient. i 2022.
  • Patienten blev dimitteret fra ortopædkirurgisk afdeling til egen læge.
  • Efter operationen blev han dimitteret med smerteplan og kontroltid.
  • De værnepligtige dimitteres og hjemsendes på fredag.
  • Fangen blev dimitteret efter udstået straf.
  • Afdelingen dimitterer typisk 10-12 patienter dagligt.
  • Hun er dimitteret fra Københavns Universitet og arbejder nu som konsulent.
  • Rektor holdt tale ved dimissionen, hvor 85 elever blev dimitteret.
  • Domfældte dimitteres på prøveløsladelse med tilsyn.
  • Patienten dimitteres til kommunal genoptræning med træningsplan.
  • Han blev dimitteret som student med et flot gennemsnit.

Kollokationer og faste vendinger

  • blive dimitteret fra (institution): “blive dimitteret fra universitetet/sygehuset”
  • dimittere nogen til (opfølgning/tiltag): “dimittere til egen læge/hjemmesygepleje/genoptræning”
  • dimittere som (grad/titel): “dimittere som bachelor/kandidat”
  • dimission, dimissionsbevis, dimissionsfest
  • dimittend (nyuddannet person), dimittendsats (dagpengesats for nyuddannede)

Synonymer (kontekstafhængige)

  • Uddannelse: udekseminere (formelt), lade afgå, færdiguddanne (mere generelt)
  • Hospital: udskrive, sende hjem
  • Militær: hjemsende, afskedige (af værnepligt), demobilisere
  • Fængsel: løslade

Antonymer

  • Uddannelse: indskrive, immatrikulere, optage
  • Hospital: indlægge
  • Militær: indkalde
  • Fængsel: indsætte, fængsle

Historisk udvikling

I skandinavisk og europæisk universitetskultur blev latinske termer længe brugt i administrative og ceremonielle sammenhænge. Dimission var den formelle afsked, når studerende havde bestået deres prøver; dimittere fulgte naturligt som verbet for handlingen. Over tid har brugen bredt sig til andre institutionelle kontekster (sundhedsvæsen, militær, kriminalforsorg), hvor kernebetydningen “at sende bort efter afsluttet forløb” er bevaret.


Relaterede og afledte ord

  • Dimission: den formelle afgang/ceremoni ved afsluttet uddannelse.
  • Dimissionsbevis: bevis/diplom for dimission.
  • Dimissionsfest: fest i forbindelse med dimission.
  • Dimittend: person, der netop er dimitteret (nyuddannet).
  • Dimittendsats: betegnelse for dagpengesats til nyuddannede.

Sproglige noter og faldgruber

  • Ikke det samme som at afskedige ansatte: “Dimittere” bruges om afgang fra institutionelle forløb (uddannelse, hospital, værnepligt, straf). Til ansættelsesforhold bruges normalt “afskedige/opsige”.
  • Forveksling: dimission (afgang fra uddannelse) vs. demission (fratræden, typisk om en regerings afgang). Stavemåden markerer betydningsforskellen.
  • Passiv er almindelig: Man siger hyppigt “blive dimitteret” frem for den aktive “institutionen dimitterer X”.