Dimitterede betydning
Dimitterede er en bøjningsform af verbet dimittere og kan betyde “sendte bort/udskrev” (datid/præteritum), typisk i forbindelse med afslutning af uddannelse, udskrivning fra hospital eller afslutning af tjeneste
Som tillægsord beskriver dimitterede personer, der netop har afsluttet et forløb, fx “de dimitterede studerende”.
Betydning og anvendelse
Ordet dimitterede dækker flere nært beslægtede betydninger, der alle går på “at sende (nogen) bort” efter et forløb er afsluttet:
-
Uddannelse: at udskrive studerende/elever efter bestået eksamen eller afsluttet studieforløb.
Eksempel: “Universitetet dimitterede 350 kandidater i juni.” -
Sundhedsvæsen: at udskrive en patient fra hospital, klinik eller behandlingsforløb.
Eksempel: “Patienten blev dimitteret samme dag.” -
Militær/tjeneste: at afskedige fra tjeneste, ofte når en værnepligtsperiode er afsluttet.
Eksempel: “Holdet dimitterede efter fire måneders grunduddannelse.” -
Retsvæsen: at lade en person, et vidne eller en sag udgå/ophøre; fx “retten dimitterede vidnet”.
Eksempel: “Efter afhøring dimitterede dommeren vidnet.”
Som adjektiv bruges dimitterede om nogen, der har afsluttet et forløb: “de dimitterede studerende”, “de dimitterede værnepligtige”.
Bemærk: Traditionelt er dimittere transitivt (“skolen dimitterede eleverne”), men i moderne sprogbrug ses også den intransitive formulering “hun/han dimitterede i 2023” om at blive færdiguddannet.
Etymologi
Dimittere går tilbage til latin dimittere “sende bort, lade gå” (af di- “fra” + mittere “sende”). Via kirkeligt/akademisk latin og tysk fagtradition er ordet blevet optaget i dansk, sammen med beslægtede dannelser som dimission (afslutningshøjtidelighed) og dimittend (person, der dimitteres).
Bøjning og ordklasse
Dimittere er et regelmæssigt verbum.
| Form | Bøjning | Eksempel |
|---|---|---|
| Infinitiv | dimittere | At dimittere et hold studerende |
| Præsens | dimitterer | Hospitalet dimitterer mange dagligt |
| Præteritum (datid) | dimitterede | Skolen dimitterede 28 elever i går |
| Perfektum participium | dimitteret | Han er dimitteret fra DTU |
| Præsens participium | dimitterende | De dimitterende kandidater samledes i hallen |
| Imperativ | dimitter! | Dimitter patienten, hvis kriterierne er opfyldt |
| Passiv | dimitteres / blev dimitteret | Hun blev dimitteret samme eftermiddag |
| Adjektivisk | dimitteret (ental), dimitterede (flertal/bestemt) | De dimitterede studerende |
Eksempler på brug
- Uddannelse
- “Handelsskolen dimitterede sit største hold nogensinde.”
- “Hun blev dimitteret som cand.merc. i 2021.”
- “De dimitterede kandidater modtog deres beviser ved dimissionen.”
- “Efter sidste eksamen dimitterede han og fik job med det samme.”
- “Skolen dimitterede eleverne ved en højtidelig ceremoni.”
- Sundhedsvæsen
- “Patienten blev dimitteret til egen læge med plan for opfølgning.”
- “Afdelingen dimitterede fem patienter før middag.”
- “Kriterier for dimittering er opfyldt: mobil, smertekontrolleret, informeret.”
- Militær/tjeneste
- “Kompagniet dimitterede efter endt værnepligt.”
- “De dimitterede soldater blev takket for indsatsen.”
- Retsvæsen
- “Efter forklaringen dimitterede retten vidnet.”
- “Den sigtede blev dimitteret, da grundlaget for fængsling ikke var til stede.”
- “Sagen dimitteredes uden yderligere forfølgning.”
- Almindelig sprogbrug
- “Jeg dimitterede fra universitetet i sommer.” (moderne, udbredt)
- “Hun er nyligt dimitteret og søger job.”
Synonymer
- Generelt: udskrive, sende bort, afslutte (et forløb), frigive (afhængigt af kontekst)
- Uddannelse: udskrive, færdiguddanne; i uformelt sprog: graduere
- Sundhedsvæsen: udskrive
- Militær: afskedige (fra tjeneste)
- Retsvæsen: afskedige/dismisse (et vidne), løslade, ophæve/afvise (en sag)
Antonymer
- Uddannelse: indskrive, immatrikulere, optage
- Sundhedsvæsen: indlægge, modtage
- Militær: indkalde, indsætte
- Retsvæsen: tilbageholde, varetægtsfængsle; indkalde (et vidne)
Historisk udvikling og sprogbrug
Brugen stammer fra universitets- og kirkelige traditioner, hvor man “sendte elever bort” efter endt lærdom. Med tiden blev betydningen udvidet til andre institutioner (hospital, militær, domstol). I dansk har dimittere traditionelt været transitivt (“institutionen dimitterer X”), men i nyere sprog ses også intransitivt brug (“jeg dimitterede i juni”) i betydningen “blev færdiguddannet”. Denne brug er udbredt i neutralt, moderne sprog.
Relaterede termer og faste udtryk
- Dimission: ceremonien, hvor elever/studerende dimitteres.
- Dimittend: person, der dimitteres; nyuddannet.
- Dimissionsbevis/afgangsbevis: dokumentation for gennemført uddannelse.
- Dimittendsats: særlig dagpengesats for nyuddannede.
- At dimittere et vidne: at give vidnet fri af retten efter forklaring.
- Udskrivningskriterier: kriterier for at dimittere en patient.
Stavning, udtale og små tips
- Stavning: dimittere, dimitterede, dimitteret (dobbel-t). Relateret: dimission (dobbel-s).
- Syllabering: di-mit-te-re / di-mit-te-re-de.
- Valens: ofte transitivt (“skolen dimitterede eleverne”), men også almindeligt intransitivt i moderne sprog (“hun dimitterede i juni”). Den passive konstruktion er neutral: “hun blev dimitteret”.
- Adjektivisk brug: “en dimitteret kandidat”, “de dimitterede kandidater”.