Diskretion betydning

Diskretion betyder grundlæggende tilbageholdenhed og hensynsfuldhed i omgang med andres private forhold eller fortrolige oplysninger; i visse sammenhænge betegner ordet også skøn eller frihed til at træffe beslutninger uden faste regler.

Betydning

Diskretion bruges i dansk hovedsageligt i to nært beslægtede betydninger:

• Fortrolighed og takt: Evnen og viljen til at holde på hemmeligheder, omgås oplysninger varsomt og respektere privatliv. Eksempler: “behandle en sag med diskretion”, “vise diskretion omkring lønoplysninger”.
• Skøn (beslutningsfrihed): Et råderum til at træffe afgørelser efter bedste vurdering, uden detaljerede regler. Denne brug er mindre almindelig på dansk for selve ordet diskretion og ses oftere i adjektivet diskretionær (“skønsmæssig”).

I almindelig sprogbrug dominerer den første betydning (takt og fortrolighed).

Etymologi

Ordet kommer til dansk via tysk Diskretion og/eller fransk discrétion, begge fra latin discrētio “adskillelse, skelnen, dømmekraft” (af discernere “at skelne”). Udviklingen fra “at skelne” til “dømmekraft” og videre til “takt/fortrolighed” afspejler idéen om at vide, hvad der bør siges, og hvad der bør forties.

Grammatik og bøjning

• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn).
• Ubøjeligt i pluralis: Bruges typisk som stofnavn uden flertal. Singularis bestemt: diskretionen.
• Afledninger: diskret (adj.), diskrethed (substantiv), diskretionær (adj., “skønsmæssig”).
• Stilniveau: Formelt/neutral; hyppigt i professionelle og institutionelle sammenhænge.

Brug og typiske ordforbindelser

• Udvise/vis(e) diskretion: “Lægen udviste stor diskretion.”
• Behandle med diskretion: “Sagen behandles med fuld diskretion.”
• Af hensyn til diskretion: “Navne udelades af hensyn til diskretion.”
• Krav om diskretion: “Kontrakten indeholder et krav om diskretion.”
• Tavshed og diskretion: Fast sammenstilling i personalepolitikker og etiske retningslinjer.
• Diskretionær (skønsmæssig): “En diskretionær beslutning”, “diskretionær porteføljeforvaltning”.

Eksempler på brug

• “Vi forventer diskretion i håndteringen af kandidatoplysninger.”
• “Af hensyn til kundens privatliv beder vi om total diskretion.”
• “Pressen blev bedt om diskretion omkring familiens ankomsttidspunkt.”
• “Hun håndterede den interne konflikt med stor diskretion og professionalisme.”
• “Journalister har ansvar for at afveje offentlighedens interesse over for krav om diskretion.”
• “Sundhedspersonale er forpligtet til diskretion og tavshedspligt.”
• “Direktøren har efter vedtægterne en vis diskretion til at disponere midler” (sjældnere; ofte bedre: “skøn/beføjelse”).
• “Porteføljen forvaltes på diskretionær basis” (adj. i betydningen skønsmæssig).
• “Af respekt og diskretion omtales sagen i generelle vendinger.”
• “Vi sætter pris på din diskretion omkring forretningshemmeligheder.”

Relaterede ord og afgrænsning

• diskret (adj.): “taktfuld, dæmpet, ikke iøjnefaldende”. Eksempel: “en diskret farve”, “en diskret bemærkning”.
• diskretionær (adj.): “skønsmæssig; underlagt beslutningstagerens skøn”. Eksempel: “diskretionær kompetence”, “diskretionært mandat”.
• diskrethed (substantiv): nært synonym til diskretion i betydningen takt/tilbageholdenhed.
• indiskretion (substantiv): det modsatte af diskretion; “taktløs afsløring af private eller fortrolige forhold”.
• tavshedspligt: juridisk forpligtelse til at hemmeligholde oplysninger; ikke identisk med diskretion, men beslægtet.
• skøn/skønsret: foretrukne danske ord i stedet for diskretion i betydningen “beslutningsfrihed”.

Synonymer og antonymer

Betydning	Synonymer	Antonymer
Fortrolighed og takt	fortrolighed, takt, hensynsfuldhed, tilbageholdenhed, diskrethed, taktfuldhed	indiskretion, sladder, udlevering, bramfrihed, åbenmundethed
Skøn/beslutningsfrihed	skøn, skønsret, råderum, beføjelse	regelstyring, automatik, binding, pligtmæssig regelanvendelse

Historisk og kulturel udvikling

I ældre europæiske sprog betød “discretion”/“discrétion” både dømmekraft og taktfuld tilbageholdenhed. I dansk har brugen siden 1800-tallet overvejende knyttet sig til privatlivsrespekt og fortrolighed, især i borgerskabelige og professionelle normer for god opførsel. Den juridiske/administrative idé om “discretion” som myndigheders skønsbeføjelse har i dansk primært sat sig spor i adjektivet diskretionær, mens substantivet diskretion sjældent bruges i den betydning.

Faglige domæner

• Sundhed og socialt arbejde: Diskretion er et etisk krav ved håndtering af patient- og borgeroplysninger.
• HR og rekruttering: Kandidatdata og interne sager behandles “med diskretion”.
• Jura/offentlig forvaltning: Skelnen mellem tavshedspligt (juridisk) og diskretion (professionel standard). Diskretionær bruges om skønsmæssige beslutninger.
• Finans: “Diskretionær porteføljeforvaltning” = forvalter træffer investeringsbeslutninger efter skøn.
• Kommunikation og medier: Afvejning mellem offentlighedens interesse og krav om diskretion.

Oversættelser

Sprog	Fortrolighed/takt	Skøn/beslutningsfrihed
Engelsk	discretion	discretion (e.g., at someone’s discretion)
Tysk	Diskretion	Ermessen
Fransk	discrétion	pouvoir discrétionnaire / marge d’appréciation
Svensk	diskretion	skön (skönsmässig bedömning)
Norsk	diskresjon	skjønn

Tip og faldgruber

• Forveksling: Brug diskret om noget dæmpet/taktfuldt; diskretion om egenskaben/praksissen; diskretionær om skønsmæssige beslutninger.
• Bedre dansk: I betydningen “beslutningsfrihed” foretræk skøn eller skønsret frem for diskretion.
• Juridisk præcision: Tavshedspligt er et lovkrav; diskretion er en norm/et princip. Bland ikke begreberne, når der skrives politikker.
• Stil: Ordet virker formelt; i uformel tale er “holde lav profil”, “holde tæt” eller “ikke sige det videre” ofte mere naturligt.

Korte definitioner

• Diskretion: hensynsfuld fortrolighed; taktfuld tilbageholdenhed med oplysninger.
• (sjældnere) Diskretion: skøn/beslutningsfrihed til at afgøre noget uden faste regler.