Diskrimination betydning

Ordet “diskrimination” har to hovedbetydninger:

• Neutral/teknisk betydning: Evnen til at skelne eller adskille ting fra hinanden (fx “sensorisk diskrimination” i psykologi eller “pris-diskrimination” i økonomi).
• Social/juridisk betydning: Usaglig, urimelig eller ulovlig forskelsbehandling, hvor en person stilles ringere end en anden i en tilsvarende situation på grund af bestemte personlige kendetegn.

I daglig tale sigtes der oftest til den sociale/juridiske betydning, hvor diskrimination betragtes som et brud på principper om ligebehandling, værdighed og lige muligheder.

“Diskrimination” kommer af latin discriminare ‘at adskille, skelne’ og discrīmen ‘skillelinje, afgørende forskel’. Via fransk discrimination og engelsk er ordet optaget i dansk. Den negative, sociale betydning er blevet fremtrædende i det 20. århundrede i takt med borgerrettighedsbevægelser og udviklingen af ligebehandlingsret.

• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn) - en diskrimination
• Bøjning: ental ubestemt diskrimination, ental bestemt diskriminationen, flertal diskriminationer, bestemt flertal diskriminationerne
• Udtale (omtrent): [diskʁiminaˈɕoːn]
• Afledte former: at diskriminere (verbum), diskriminerende (adjektiv), ikke-diskriminerende, diskriminatorisk, diskriminering (substantiv, ofte synonymt)
• Typiske forbindelser: “diskrimination på grund af …”, “udsat for diskrimination”, “forbyde/bekæmpe diskrimination”, “indirekte/strukturel diskrimination”, “ikke-diskriminerende praksis”.

• Danmark: Ligebehandlingsregler forbyder forskelsbehandling på en række områder, bl.a. arbejdsmarkedet, uddannelse, varer og tjenester. Begrebet forskelsbehandling bruges ofte i lovtekster. Klager kan bl.a. behandles af Ligebehandlingsnævnet.
• EU: Ligebehandlingsdirektiverne (fra bl.a. år 2000) forbyder forskelsbehandling på grund af race/etnisk oprindelse, religion/tro, handicap, alder og seksuel orientering på udvalgte områder.
• Internationalt: FN-konventioner (fx om afskaffelse af racediskrimination, om kvinders rettigheder og om rettigheder for personer med handicap) samt Europarådets menneskerettighedsregler understøtter forbud mod diskrimination.
• Bevisbyrde og proportionalitet: I mange sager gælder delt bevisbyrde: Når klageren påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode diskrimination, skal modparten sandsynliggøre, at ligebehandling fandt sted. Indgreb vurderes ofte ud fra saglighed og proportionalitet.
• Rimelig tilpasning: For personer med handicap kræver lovgivningen typisk rimelige tilpasninger, så de reelt får adgang på lige fod.

• Hverdag og offentlige tjenester: En kunde nægtes adgang til en service på grund af sin brug af hjælpemidler; en udlejer afviser ansøgere med begrundelser, der relaterer til beskyttede kendetegn.
• Arbejdsmarked: Jobopslag med unødvendige alderskrav; manglende mulighed for religiøse eller medicinske hensyn i arbejdstidsplanlægning.
• Uddannelse: Manglende tilgængelige materialer for studerende med syns- eller høreudfordringer; uens sanktioner for samme regelbrud afhængigt af elevens baggrund.
• Boligmarked: Selektiv visning af boliger til bestemte grupper; forskellige depositumkrav uden saglig grund.
• Retspleje og forvaltning: Profilering på baggrund af udseende eller antagelser; utilstrækkelige tolkeydelser, der påvirker retssikkerheden.

Neutral/teknisk brug i faglige discipliner:

• Økonomi (pris-diskrimination): Forskellige priser til forskellige forbrugergrupper eller mængder (1., 2. og 3. grads). Fx studierabat eller mængderabat.
• Psykologi: Sensorisk diskrimination - evnen til at skelne mellem svage forskelle i lyde, farver eller smag.
• Biologi/medicin: Receptorers discrimination mellem signalmolekyler; farvediskrimination i synssystemet.
• Maskinlæring: Discriminative models (diskriminative modeller) modellerer grænsen mellem klasser i modsætning til generative modeller.
• Sprogvidenskab: Fonemisk diskrimination - at skelne mellem lydlige enheder.

• Synonymer (negativ/social betydning): forskelsbehandling, ulige behandling, usaglig behandling, partiskhed, bias (forudindtagethed).
• Synonymer (neutral/teknisk): skelnen, differentiering, distinktion.
• Antonymer: ligebehandling, lige muligheder, inklusion, upartiskhed, neutralitet, fairness, ikke-diskrimination.

• Forskelsbehandling vs. diskrimination: I jurasprog bruges forskelsbehandling som overbegreb; ikke al forskel i behandling er ulovlig - saglige og proportionale hensyn kan være lovlige.
• Særbehandling: Kan være ulovlig, men også lovlig som positiv særbehandling eller rimelig tilpasning for at udligne faktiske uligheder.
• Racisme, sexisme, ageisme, ableisme: Former for diskrimination, der knytter sig til specifikke kendetegn eller ideologier.
• Mikroaggressioner: Subtile, ofte utilsigtede handlinger eller bemærkninger, som over tid kan have diskriminerende effekt.
• Profilering og segregation: Beslægtede fænomener, hvor kategorisering eller adskillelse kan føre til eller afspejle diskrimination.
• “Diskriminant” (matematik): Et helt andet ord trods fælles rod; bruges i algebra og statistik.

I ældre brug havde “diskrimination” primært den neutrale betydning ‘skelnen’. I det 20. århundrede blev den sociale betydning fremherskende globalt, drevet af borgerrettighedsbevægelser, afkolonisering og udviklingen af international menneskeret. I Europa, herunder Danmark, blev der gradvist indført lovgivning mod ulovlig forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, i uddannelse og i adgang til varer og tjenester. EU’s ligebehandlingsregler og nationale klageorganer har styrket håndhævelsen og beskyttelsen.

• Individniveau: Lavere trivsel, begrænsede karrieremuligheder, økonomiske tab, psykisk belastning.
• Samfundsniveau: Tab af talent og produktivitet, lavere tillid til institutioner, social fragmentering.
• Debatter: Grænsen mellem legitim selektion og ulovlig forskelsbehandling; ytringsfrihed vs. beskyttelse mod chikane; effekter og legitimitet af positiv særbehandling.

• Metoder: Korrespondancestudier (fiktive ansøgninger), felt- og auditstudier, klagedata, medarbejder- og borgerundersøgelser, statistisk monitorering.
• Indsatser: Standardiserede processer (fx strukturerede interviews), anonymiserede ansøgninger, træning i biasbevidsthed, klare adfærdskodekser, tilgængeligheds- og inklusionsdesign, rimelige tilpasninger, mangfoldighedsmål og gennemsigtighed.
• Styring og ansvar: Ledelsesforankring, dataopfølgning, whistleblowerordninger, effektmåling og løbende forbedring.

• I juridiske tekster ses ofte “forskelsbehandling” som terminus technicus; i almen sprogbrug er “diskrimination” mest udbredt.
• Vær opmærksom på sammenhæng: I tekniske fag betyder ordet blot ‘skelnen’ og er værdineutralt.

• Forskelsbehandling
• Ligebehandling og lige muligheder
• Positiv særbehandling
• Bias og fordomme
• Mikroaggression
• Racisme, sexisme, ageisme, ableisme
• Intersektionalitet
• Pris-diskrimination (økonomi)