Disposition betydning

1. Plan/struktur: En oversigt over, hvordan indholdet i en tekst, tale, præsentation eller opgave er organiseret. Fx en punktvis plan før en skriftlig opgave.
2. Anlæg/tilbøjelighed: En varig tendens eller medfødt/erhvervet anlæg for noget, især i medicin og psykologi. Fx genetisk disposition for allergi.
3. Rådighed/retlig handling: Mulighed eller ret til at bestemme over noget; en konkret handling, der ændrer rettigheder eller økonomiske forhold. Fx at foretage en økonomisk disposition på en konto.

Ordet kommer via fransk og latin: latinsk dispositio ‘ordning, anbringelse, plan’ afledt af disponere ‘anbringe, fordele, ordne’. I klassisk retorik er dispositio den kanon, der handler om at ordne argumenter i en tale. Herfra udbredtes betydningen ‘plan/struktur’ til mange europæiske sprog, herunder dansk. De øvrige betydninger (anlæg; rådighed/retlig handling) udviklede sig senere i fagsprog og almindeligt sprog.

• Ordklasse: substantiv (fælleskøn) - en disposition
• Bestemt ental: dispositionen
• Flertal: dispositioner
• Bestemt flertal: dispositionerne
• Afledninger: disponere (verbum), disponibel (adj.), indisponeret (adj.), disponering (substantiv), dispositionsret, dispositionsbeløb

• Plan/struktur:

  • ”Inden du skriver din rapport, bør du lave en disposition.”
  • ”Oplæggets disposition: 1) Problem, 2) Metode, 3) Resultater, 4) Perspektiv.”
  • ”Lærerens feedback gik især på opgavens disposition og rød tråd.”

• Anlæg/tilbøjelighed:

  • ”Hun har en genetisk disposition for type 2-diabetes.”
  • ”Personlig disposition kan påvirke, hvordan stress håndteres.”
  • ”Der ses øget disposition for blodpropper i familien.”

• Rådighed/retlig handling:

  • ”Beløbet blev stillet til disposition for projektgruppen.”
  • ”Han foretog en disposition på sin netbank uden fuldmagt.”
  • ”Ejeren har dispositionsret over ejendommen og kan gyldigt foretage dispositioner.”

• Faste udtryk:

  • ”Stå til disposition for” (være til rådighed for): ”Jeg står til disposition for spørgsmål.”
  • ”Have disposition for noget” (medicinsk): ”Patienten har disposition for astma.”

• Stå til disposition (for nogen/noget) = være til rådighed
• Stille noget til disposition = gøre noget tilgængeligt/til rådighed
• Foretage en disposition = udføre en retlig/økonomisk handling (fx overførsel, køb, overdragelse)
• Genetisk disposition (for) = medfødt anlæg
• Dispositionsret = ret til at råde over midler/aktiver
• Dispositionsbeløb = beløb på en konto, som aktuelt kan bruges
• Disponeringsplan/disponering = praktisk planlægning og fordeling af ressourcer

• Plan/struktur: plan, skitse, outline, oversigt, opbygning, struktur, planudkast
• Anlæg/tilbøjelighed: anlæg, tendens, tilbøjelighed, temperament, sindelag, prædisposition
• Rådighed/retlig handling: rådighed, råderet, dispositionsret, disponering, handling, transaktion
• Verbum/adjektiv: disponere, disponibel, indisponeret

• Plan/struktur: uorden, kaos, rod, improvisation (som metode uden forudgående plan)
• Anlæg/tilbøjelighed: modstand, robusthed (fx mod sygdom), ”ingen disposition”
• Rådighed/retlig handling: begrænsning, forbud, spærring, manglende råderet

I antikken var dispositio en central del af retorikken: efter inventio (stofindsamling) fulgte dispositio (ordning), før elocutio (sprog), memoria (hukommelse) og actio (fremførelse). Denne tradition har præget brugen i skriftlig og mundtlig formidling i Norden, hvor ”en god disposition” stadig er et kernekrav i skole- og universitetsopgaver.

I medicin og psykologi har ordet gennem 1800- og 1900-tallet fået den nu udbredte betydning ”anlæg/tilbøjelighed”, ofte med forstavelsen ”genetisk”. I jura og økonomi bruges ”disposition” om retlige og økonomiske handlinger (køb, gaver, overdragelser), hvor gyldighed, fuldmagt og råderet er centrale begreber. I bank- og forvaltningssprog ser man afledte former som dispositionsret og dispositionsbeløb. I logistik og drift betyder disponering fordeling og planlægning af ressourcer (fx biler, mandskab, tid).

• Typisk disposition for en opgave: indledning - metode - analyse - diskussion - konklusion - perspektivering.
• Præsentationsdispositioner kan følge modeller som problem-løsning, kronologi eller argument-modargument.
• En klar disposition styrker sammenhæng (kohærens) og gør modtagerens forståelse lettere.

• Juridisk disposition: en handling med retsvirkning (fx gavebrev, købsaftale, testamente).
• Råderet vs. dispositionsbegrænsninger: fx tinglyste servitutter, konkurskarantæne, kontospærringer.
• Bank: uautoriserede dispositioner, daglig dispositionsbeløbsgrænse, fuldmagt til disposition over konto.

• Genetisk disposition for sygdomme (fx migræne, type 2-diabetes, visse kræftformer).
• Psykologisk disposition: varige træk (temperament, sårbarhed), der påvirker risici og reaktioner.
• Miljø-disposition interaktion: anlæg udmøntes ofte først i samspil med miljøfaktorer.

• Disponere (for/over): planlægge eller råde over. ”At disponere sin tid”; ”at disponere over midler”.
• Disponibel: til rådighed. ”Disponibel indkomst”, ”disponibel saldo”.
• Indisponeret: i dagligsprog let utilpas eller ikke på toppen; også ”ikke til rådighed” i formelle sammenhænge.
• Dispositionsret: juridisk ret til at råde over noget (fx midler, aktiver).
• Dispositionsbeløb: det beløb, man aktuelt kan bruge fra en konto.
• Disponering: praktisk fordeling/planlægning (logistik, produktion, vagtplan m.m.).

• Forveksling med ”disponibel”: disponibel = til rådighed; disposition = plan/anlæg/handling.
• Præpositioner: typisk ”disposition for (en sygdom)”, ”stille noget til disposition (for nogen)”, ”disponere over midler”.
• ”Indisponeret” betyder oftest lettere utilpas - ikke blot ”optaget”.

• ”Send en disposition for specialet senest fredag.”
• ”Familien har disposition for høfeber.”
• ”Midlerne står til disposition for afdelingen.”
• ”Uautoriserede dispositioner er blevet spærret.”
• ”En god disposition gør læsningen overskuelig.”

• Disponere
• Disponibel
• Råderet
• Prædisposition
• Retorik (inventio, dispositio, elocutio, memoria, actio)