Dispositioner betydning

• Plan/struktur/opstilling - en oversigt, der organiserer indholdet af en tekst, tale eller opgave. Eksempel: “en god disposition for rapporten”.
• Anlæg/tilbøjelighed (predisposition) - en medfødt eller erhvervet tendens. Eksempel: “genetisk disposition for type 2-diabetes”.
• Handling/retshandel/foranstaltning - især i jura og økonomi: beslutninger og transaktioner, der ændrer rettigheder, formue eller forpligtelser. Eksempel: “ugyldige dispositioner”, “bankdispositioner”.
• Rådighed/til tjeneste - i udtrykket “stå til disposition (for)”: være til rådighed for nogen/noget.

Disposition kommer via fransk (disposition) fra latin dispositio “ordning, arrangement”, afledt af disponere “ordne, fordele, placere”. I klassisk retorik betegner dispositio selve ordningen af stoffet i en tale - et ekko, der stadig lever i moderne brug (“en skarp disposition”).

Beslægtede ord:

disponere (at råde over/inddele), disponibel (til rådighed), disponering (handlingen at disponere), dispositionsret, dispositionskonto.

Typiske præpositioner og forbindelser:

disposition for/til (anlæg), stå til disposition for (rådighed), disponere over (have rådighed over), gøre/foretage dispositioner (handlinger/retshandler).

• Akademisk/sproglig: lægge en disposition, udarbejde/stramme en disposition, en klar/logisk disposition.
• Medicin/psykologi: genetisk disposition for/til, familiær disposition, psykisk disposition.
• Jura/økonomi: juridiske dispositioner, ugyldige dispositioner, økonomiske/finansielle dispositioner, bankdispositioner, uhensigtsmæssige dispositioner.
• Rådighed: stå (fuldt) til disposition, sætte noget til disposition.

• Akademisk/kommunikativt:

  • “Inden du skriver, bør du lave en disposition for kapitel 1.”
  • “Talen faldt fra hinanden, fordi dispositionen var uklar.”
  • “Vi gennemgår tre mulige dispositioner for rapporten.”

• Medicin/psykologi:

  • “Der er en familiær disposition for brystkræft på mors side.”
  • “Stress og genetisk disposition kan tilsammen øge risikoen.”
  • “Han har en medfødt disposition til migræne.”

• Jura/økonomi:

  • “Direktørens dispositioner under krisen undersøges for ansvarspådragelse.”
  • “Gaven var en disposition, som kunne omstødes i konkursboet.”
  • “Kontoen blev spærret for yderligere dispositioner.”
  • “Kassekreditten må ikke bruges til spekulative dispositioner.”

• Rådighed/høflighed:

  • “Jeg står naturligvis til deres disposition efter mødet.”
  • “Lokalet er stillet til disposition for foreningen.”

• Almindeligt sprog:

  • “Hendes økonomiske dispositioner var forsigtige.”
  • “Projektets succes skyldtes nogle kloge dispositioner tidligt i forløbet.”

• Plan/struktur: uorden, kaos, tilfældighed, improvisation.
• Anlæg/tilbøjelighed: robusthed, modstandskraft; fravær af anlæg.
• Handling/retshandel: passivitet, status quo; (i jura) dispositionsbegrænsning.
• Rådighed: utilgængelig, optaget; ikke til disposition.

• Retorik: Fra antikken betegner dispositio ordningen af en tale i dele som indledning, fortælling, argumentation og afslutning. Denne betydning ligger bag skolens “disposition til opgaven”.
• Jura: En disposition er en viljeserklæring/handling med retsvirkning (salg, gave, pantsætning). Man taler om gyldige/ugyldige dispositioner, omstødelse i konkurs og begrænset dispositionsret.
• Økonomi/bank: Dispositioner er transaktioner (overførsel, hævning, betaling). “Ingen yderligere dispositioner kan foretages” = kontoen er blokeret.
• Medicin: Disposition er et individ- eller familiebundet anlæg, der øger sandsynligheden for en tilstand (genetisk, fysiologisk eller miljøbetinget).

• Disponere: at inddele/planlægge; at råde over (midler, tid); at foretage transaktioner.
• Disponibel: til rådighed (fx disponible midler).
• Disponering: selve handlingen at disponere; kan overlappe “disposition” i økonomi.
• Dispositionsret: retten til at råde over noget (fx et indestående).
• Dispositionskonto: bankkonto beregnet til løbende transaktioner.

• Disposition vs. disponering: Førstnævnte er både resultat (plan/struktur) og handling (især jura/økonomi); sidstnævnte betegner typisk handlingen/proceduren.
• Disposition for/til: begge ses; “for” er hyppigt i medicinsk kontekst (disposition for sygdom), “til” også almindeligt (disposition til angst).
• “Stå til disposition” er høfligt/formelt; i hverdagssprog bruges ofte: “jeg er til rådighed”.
• I jura er “dispositioner” ikke vilkårlige handlinger, men dem med retsvirkning.

• Engelsk: disposition(s) (jura/medicin), outline/structure (tekst), transactions (bank/økonomi), at someone’s disposal (rådighed).
• Tysk: Disposition, Gliederung (tekst), Veranlagung (anlæg), Verfügungen/Transaktionen (jura/økonomi), zur Verfügung stehen.
• Fransk: disposition(s), plan/plan détaillé (tekst), prédisposition (medicin), opérations/transactions (bank), à disposition.

• Tænk “orden” når det gælder en tekst - en disposition er skelet og rækkefølge.
• Tænk “anlæg” når det gælder personer - en disposition er en tendens.
• Tænk “rets-/pengehandling” når det gælder jura og økonomi - en disposition er en beslutning med virkning.
• Tænk “rådighed” i høflige formuleringer - til disposition = til rådighed.