Divergent betydning

Ordet divergent betyder overordnet “som bevæger sig væk fra hinanden” eller “som ikke falder sammen/konvergerer”, og bruges både i hverdagssprog og i en række faglige sammenhænge (matematik, optik, geologi, biologi, psykologi m.fl.)

Det betegner enten en konkret spredning (f.eks. lysstråler gennem en linse) eller en mere overført afvigelse i retning, udvikling, interesser, meninger eller resultater.


Betydning

  • Fysisk/spatial: Som går fra hinanden eller spreder sig. Eksempel: “divergente lysstråler”, “en divergent (spredende) linse”.
  • Overført/almindelig sprogbrug: Som afviger eller udvikler sig i forskellige retninger. Eksempel: “divergente interesser”, “divergente strategier”.
  • Matematik: Om en række, følge eller integral der ikke konvergerer (kan vokse uden grænse eller blot undlade at nærme sig en grænse). Eksempel: “Rækken 1 + 1/2 + 1/3 + … er divergent.”
  • Biologi/evolution: Udvikling, hvor beslægtede linjer afgrener sig og udvikler forskellige træk (divergent evolution).
  • Psykologi/kreativitet: Divergent tænkning: idéproduktion i mange retninger, ikke bundet af én korrekt løsning.
  • Geologi/platetektonik: Divergente pladegrænser, hvor lithosfæreplader bevæger sig væk fra hinanden.

Etymologi

Dansk divergent er lånt via videnskabeligt/teknisk sprog fra latin divergere (“gå hver sin vej; vende bort”), af dis-/di- (“fra hinanden”) + vergere (“bøje, vende”). Formen har paralleller i fransk divergent og engelsk divergent. I moderne dansk er ordet udbredt i fagtermer fra 1700-1800-tallet og frem.


Grammatik og bøjning

  • Ordklasse: Adjektiv.
  • Bøjning: ubestemt ental fælleskøn: en divergent linse; neutrum: et divergent resultat; bestemt/ental: den divergente; pluralis: divergente.
  • Gradsbøjning: mere divergent, mest divergent.
  • Afledninger: substantiv divergens; verbum divergere (“at divergere”); tillægsform divergerende bruges også adjektivisk.
  • Orddeling: di-ver-gent.

Udtale

  • Dansk: Tryk på sidste stavelse: di-ver-GENT. Endelsen -ent høres ofte som en svag -en(d)-lyd i løbende tale.
  • Engelsk (til sammenligning): britisk /dɪˈvɜːdʒənt/, amerikansk /daɪˈvɝːdʒənt/.

Eksempler på brug

  • Hverdag/overført:

    • “Vores karriereplaner er blevet divergente.”
    • “De to partier fremlagde divergente løsninger på problemet.”
    • “Kundernes behov er stærkt divergente på tværs af segmenter.”

  • Matematik:

    • “Rækken 1 + 1/2 + 1/3 + … er divergent.”
    • “Det uegentlige integral over 1/x fra 1 til ∞ er divergent.”
    • “Følgen (−1)n er divergent, selv om den er begrænset.”

  • Optik/fysik:

    • “En divergent linse kaldes også en spredelinse.”
    • “Strålegangen bliver divergent efter linsen.”

  • Geologi:

    • “Den midtatlantiske ryg er en divergent pladegrænse.”

  • Biologi/evolution:

    • “Finkerne på Galápagos er et klassisk eksempel på divergent evolution.”

  • Psykologi/pædagogik:

    • “Øvelsen fremmer divergent tænkning og idéudvikling.”

  • Sprog/lingvistik:

    • “Dialekterne har udviklet sig i divergent retning gennem det 20. århundrede.”

  • Teknologi/projektstyring:

    • “Kodebasen blev divergent efter flere uafhængige brancheforløb.”


Synonymer

  • Generelt: afvigende, forskellig, uens, fravigende, i forskellige retninger.
  • Optik/fysik: spredende.
  • Matematik: ikke-konvergerende.
  • Nært relateret form: divergerende (oftest som procesbetegnelse).

Antonymer

  • Generelt: konvergent, samlende, sammenfaldende, ensartet.
  • Optik: konvergent (samlende) linse.
  • Matematik: konvergent (om række, følge, integral).

Relaterede termer og faglige forbindelser

  • Divergere (verbum): bevæge sig fra hinanden; ikke falde sammen.
  • Divergens (sb.): grad/tendens til at divergere; i vektorregning også en operator (div).
  • Konvergent/konvergere/konvergens: modsætningspar til divergent-familien.
  • Divergent evolution: afgrening til forskellige tilpasninger.
  • Divergent serie/integral: matematisk størrelse uden konvergens.
  • Divergent tænkning: kreativ strategi med bred idéudforskning.
  • Divergent pladegrænse: geologisk zone med pladespredning.

Historisk udvikling og brug i fag

I naturfilosofi og tidlig naturvidenskab bruges begrebsfamilien fra latin. I 1800-tallet konsolideres divergent i matematik (rækker, integraler) og fysik/optik (strålegange). I 1900-tallet vinder ordet frem i geologi (pladetektonik), biologi (evolutionsteori) og psykologi (kreativitetsforskning, f.eks. “divergent tænkning” hos J. P. Guilford). I dagligsprog bruges det bredt om afvigende retninger i interesser, holdninger og strategier.


Kolokationer (typiske forbindelser)

  • divergent tænkning, divergent udvikling, divergent strategi, divergent fortolkning
  • divergent linse/strålegang, divergent serie/følge/integral
  • divergent evolution, divergent selektion
  • divergent pladegrænse/ryg
  • divergente meninger/interesser/positioner

Bemærkninger om brug og betydningsnuancer

  • Divergent vs. divergerende: I praksis bruges begge som adjektiver. Divergerende kan fremhæve processen (“er i færd med at sprede sig”), mens divergent ofte beskriver tilstanden eller egenskaben (“er spredende/afvigende”).
  • Matematik: En størrelse kan være divergent, selv om den er begrænset (f.eks. en oscillerende følge) - pointen er, at den ikke nærmer sig en bestemt grænseværdi.
  • Optik: I dansk fagsprog er spredelinse det almindelige ord; divergent linse bruges også og er fuldt forståeligt.

Oversættelser

Sprog Ord Anmærkning
Engelsk divergent Meget udbredt i alle betydninger.
Fransk divergent(e) Hank./hunk. bøjes i køn og tal.
Tysk divergent Bruges især fagligt; også “auseinandergehend”.
Spansk divergente Uændret i køn; flertal “divergentes”.
Svensk divergent Også “divergerande” i procesbetydning.
Norsk divergent / divergerende Begge former forekommer.

Popkultur

Ordet er kendt fra titlen på Veronica Roths ungdomsromaner og filmatiseringerne “Divergent”, hvor divergent bruges substantiveret i engelsk (“a Divergent”) om personer, der ikke passer ind i faste fraktioner. I dansk omtale bruges typisk den engelske titel som egennavn.