Divergent betydning
Ordet divergent betyder overordnet “som bevæger sig væk fra hinanden” eller “som ikke falder sammen/konvergerer”, og bruges både i hverdagssprog og i en række faglige sammenhænge (matematik, optik, geologi, biologi, psykologi m.fl.)
Det betegner enten en konkret spredning (f.eks. lysstråler gennem en linse) eller en mere overført afvigelse i retning, udvikling, interesser, meninger eller resultater.
Betydning
- Fysisk/spatial: Som går fra hinanden eller spreder sig. Eksempel: “divergente lysstråler”, “en divergent (spredende) linse”.
- Overført/almindelig sprogbrug: Som afviger eller udvikler sig i forskellige retninger. Eksempel: “divergente interesser”, “divergente strategier”.
- Matematik: Om en række, følge eller integral der ikke konvergerer (kan vokse uden grænse eller blot undlade at nærme sig en grænse). Eksempel: “Rækken 1 + 1/2 + 1/3 + … er divergent.”
- Biologi/evolution: Udvikling, hvor beslægtede linjer afgrener sig og udvikler forskellige træk (divergent evolution).
- Psykologi/kreativitet: Divergent tænkning: idéproduktion i mange retninger, ikke bundet af én korrekt løsning.
- Geologi/platetektonik: Divergente pladegrænser, hvor lithosfæreplader bevæger sig væk fra hinanden.
Etymologi
Dansk divergent er lånt via videnskabeligt/teknisk sprog fra latin divergere (“gå hver sin vej; vende bort”), af dis-/di- (“fra hinanden”) + vergere (“bøje, vende”). Formen har paralleller i fransk divergent og engelsk divergent. I moderne dansk er ordet udbredt i fagtermer fra 1700-1800-tallet og frem.
Grammatik og bøjning
- Ordklasse: Adjektiv.
- Bøjning: ubestemt ental fælleskøn: en divergent linse; neutrum: et divergent resultat; bestemt/ental: den divergente; pluralis: divergente.
- Gradsbøjning: mere divergent, mest divergent.
- Afledninger: substantiv divergens; verbum divergere (“at divergere”); tillægsform divergerende bruges også adjektivisk.
- Orddeling: di-ver-gent.
Udtale
- Dansk: Tryk på sidste stavelse: di-ver-GENT. Endelsen -ent høres ofte som en svag -en(d)-lyd i løbende tale.
- Engelsk (til sammenligning): britisk /dɪˈvɜːdʒənt/, amerikansk /daɪˈvɝːdʒənt/.
Eksempler på brug
-
Hverdag/overført:
- “Vores karriereplaner er blevet divergente.”
- “De to partier fremlagde divergente løsninger på problemet.”
- “Kundernes behov er stærkt divergente på tværs af segmenter.”
-
Matematik:
- “Rækken 1 + 1/2 + 1/3 + … er divergent.”
- “Det uegentlige integral over 1/x fra 1 til ∞ er divergent.”
- “Følgen (−1)n er divergent, selv om den er begrænset.”
-
Optik/fysik:
- “En divergent linse kaldes også en spredelinse.”
- “Strålegangen bliver divergent efter linsen.”
-
Geologi:
- “Den midtatlantiske ryg er en divergent pladegrænse.”
-
Biologi/evolution:
- “Finkerne på Galápagos er et klassisk eksempel på divergent evolution.”
-
Psykologi/pædagogik:
- “Øvelsen fremmer divergent tænkning og idéudvikling.”
-
Sprog/lingvistik:
- “Dialekterne har udviklet sig i divergent retning gennem det 20. århundrede.”
-
Teknologi/projektstyring:
- “Kodebasen blev divergent efter flere uafhængige brancheforløb.”
Synonymer
- Generelt: afvigende, forskellig, uens, fravigende, i forskellige retninger.
- Optik/fysik: spredende.
- Matematik: ikke-konvergerende.
- Nært relateret form: divergerende (oftest som procesbetegnelse).
Antonymer
- Generelt: konvergent, samlende, sammenfaldende, ensartet.
- Optik: konvergent (samlende) linse.
- Matematik: konvergent (om række, følge, integral).
Relaterede termer og faglige forbindelser
- Divergere (verbum): bevæge sig fra hinanden; ikke falde sammen.
- Divergens (sb.): grad/tendens til at divergere; i vektorregning også en operator (div).
- Konvergent/konvergere/konvergens: modsætningspar til divergent-familien.
- Divergent evolution: afgrening til forskellige tilpasninger.
- Divergent serie/integral: matematisk størrelse uden konvergens.
- Divergent tænkning: kreativ strategi med bred idéudforskning.
- Divergent pladegrænse: geologisk zone med pladespredning.
Historisk udvikling og brug i fag
I naturfilosofi og tidlig naturvidenskab bruges begrebsfamilien fra latin. I 1800-tallet konsolideres divergent i matematik (rækker, integraler) og fysik/optik (strålegange). I 1900-tallet vinder ordet frem i geologi (pladetektonik), biologi (evolutionsteori) og psykologi (kreativitetsforskning, f.eks. “divergent tænkning” hos J. P. Guilford). I dagligsprog bruges det bredt om afvigende retninger i interesser, holdninger og strategier.
Kolokationer (typiske forbindelser)
- divergent tænkning, divergent udvikling, divergent strategi, divergent fortolkning
- divergent linse/strålegang, divergent serie/følge/integral
- divergent evolution, divergent selektion
- divergent pladegrænse/ryg
- divergente meninger/interesser/positioner
Bemærkninger om brug og betydningsnuancer
- Divergent vs. divergerende: I praksis bruges begge som adjektiver. Divergerende kan fremhæve processen (“er i færd med at sprede sig”), mens divergent ofte beskriver tilstanden eller egenskaben (“er spredende/afvigende”).
- Matematik: En størrelse kan være divergent, selv om den er begrænset (f.eks. en oscillerende følge) - pointen er, at den ikke nærmer sig en bestemt grænseværdi.
- Optik: I dansk fagsprog er spredelinse det almindelige ord; divergent linse bruges også og er fuldt forståeligt.
Oversættelser
| Sprog | Ord | Anmærkning |
|---|---|---|
| Engelsk | divergent | Meget udbredt i alle betydninger. |
| Fransk | divergent(e) | Hank./hunk. bøjes i køn og tal. |
| Tysk | divergent | Bruges især fagligt; også “auseinandergehend”. |
| Spansk | divergente | Uændret i køn; flertal “divergentes”. |
| Svensk | divergent | Også “divergerande” i procesbetydning. |
| Norsk | divergent / divergerende | Begge former forekommer. |
Popkultur
Ordet er kendt fra titlen på Veronica Roths ungdomsromaner og filmatiseringerne “Divergent”, hvor divergent bruges substantiveret i engelsk (“a Divergent”) om personer, der ikke passer ind i faste fraktioner. I dansk omtale bruges typisk den engelske titel som egennavn.