Dna betydning

DNA (ofte skrevet DNA eller dna) er forkortelsen for deoxyribonukleinsyre og betegner det molekyle, der bærer den genetiske information i celler hos næsten alle levende organismer og mange virus

I udvidet, overført betydning bruges ordet også om noget grundlæggende og karakteristisk ved en person, organisation eller kultur, fx “virksomhedens DNA”.

Betydning

Biologisk: DNA er cellens arvemateriale, organiseret i gener og kromosomer. Det fungerer som skabelon for dannelsen af RNA og derfra proteiner, hvilket styrer cellers struktur og funktion.

Overført: Som metafor betyder “DNA” en kerneegenskab eller dybt indlejret karakter, fx “foreningsliv ligger i danskernes DNA”.

Etymologi og stavning

  • Oprindelse: Engelsk deoxyribonucleic acid > dansk deoxyribonukleinsyre.

  • Forkortelse: DNA. I dansk brug forekommer både DNA og dna; i faglige tekster foretrækkes oftest store bogstaver.

  • Afledning: Danner mange sammensætninger med bindestreg: DNA-prøve, DNA-profil, DNA-sekvens osv.

Udtale og bøjning

  • Udtale: Ofte bogstav for bogstav: “de-æn-a”. Langform: “deoxyribonukleinsyre”.

  • Ordklasse/køn: Substantiv, intetkøn. Typisk som stofnavn uden flertal.

  • Bestemt form: DNA’et (med apostrof ved store bogstaver).

  • Sammensætninger: Hyppigt som forled med bindestreg: DNA- + substantiv/verbum.

Biologisk baggrund: struktur og funktion

DNA er en dobbelthelix bestående af to antiparallelle strenge. Hver streng er en kæde af nukleotider med sukkeret deoxyribose, en fosfatgruppe og en nitrogenholdig base. Basernes rækkefølge (sekvens) udgør den genetiske information.

Base Forkortelse Parring Hydrogenbindinger
Adenin A Parrer med T 2
Thymin T Parrer med A 2
Guanin G Parrer med C 3
Cytosin C Parrer med G 3

Replikation: DNA kan kopiere sig selv via enzymer som DNA-polymerase. Den semikonservative mekanisme bevarer én “gammel” streng i hver ny dobbelthelix.

Fra gen til protein: Gener transskriberes til RNA (mRNA) og oversættes til proteiner (translation). I RNA erstatter uracil (U) thymin (T).

Forekomst: Hos eukaryoter findes DNA primært i cellekernen (kromosomer) samt i mitokondrier (mtDNA). Mange bakterier har cirkulært DNA og plasmider.

Brug i praksis

  • Retsgenetik: DNA-profiler fra spor (hår, spyt, blod) bruges til identifikation, slægtskab og opklaring.

  • Medicin: Diagnostik af arvelige sygdomme, farmakogenetik, tumorprofilering, prænatale tests.

  • Bioteknologi: PCR, sekventering, rekombinant DNA, CRISPR-baseret genredigering.

  • Evolution og biodiversitet: Slægtskabsanalyser, barcoding af arter, populationsgenetik.

  • Fødevarer og miljø: Sporbarhed, artsbestemmelse, eDNA (environmental DNA) til overvågning.

Overført/figurativ betydning

I ledelses- og kultursprog betegner “DNA” noget grundlæggende og vedvarende: kerneværdier, identitet eller en typisk måde at handle på. Udtrykket er metaforisk og ikke bogstaveligt biologisk.

Eksempler på brug

  • Laboratoriet udtog en DNA-prøve fra blodsporet.

  • Politiet fandt et DNA-spor på gerningsstedet.

  • En DNA-test bekræftede slægtskabet.

  • Forskere sekventerede bakteriens genomiske DNA (gDNA).

  • Virusset integrerer sit DNA i værtscellens genom.

  • Mitokondrie-DNA nedarves typisk maternel.

  • Vaccinen bygger på DNA-teknologi.

  • “Kundeservice er en del af vores DNA,” sagde direktøren.

  • Artens DNA-sekvens afslører tæt slægtskab.

  • UV-stråling kan forårsage DNA-skader, som cellen forsøger at reparere.

  • CRISPR kan målrette en specifik DNA-sekvens.

  • Der blev udarbejdet en DNA-profil af prøven.

  • Den nye medarbejder passer godt ind i virksomhedens DNA.

Relaterede termer og begreber

  • RNA (mRNA, tRNA, rRNA); cDNA (komplementært DNA)

  • Gen, genom, kromosom, allele

  • Nukleotid, basepar, dobbelthelix

  • PCR, sekventering, DNA-polymerase

  • Epigenetik, methyliering, kromatin

  • Genotype vs. fænotype

  • mtDNA (mitokondrie-DNA), nDNA (kerne-DNA), plasmid

Synonymer og nærsynonymer

  • deoxyribonukleinsyre (langform)

  • arvemateriale / arvemasse (generelt om funktionen)

  • genetisk materiale

Antonymer og modbegreber

Der findes ingen egentlige antonymer i biologisk forstand. Som modbegreber kan nævnes:

  • RNA (beslægtet, men ikke modsætning)

  • Miljøpåvirkning eller fænotype (ofte stillet over for genetik/“DNA” i årsagsforklaringer)

  • I overført betydning: facade, overflade, ad hoc (noget ikke grundlæggende)

Historisk udvikling

  • 1869: Friedrich Miescher isolerer “nuclein” fra celler.

  • 1944: Avery, MacLeod og McCarty viser, at DNA er det transformerende arvestof.

  • 1952: Hershey-Chase-eksperimentet bekræfter DNA som genetisk materiale i bakteriofager.

  • 1953: Watson og Crick beskriver dobbelthelix-strukturen (med afgørende data fra Rosalind Franklin og Maurice Wilkins).

  • 1977: Sanger-sekventering muliggør præcis læsning af DNA.

  • 1983: PCR (Kary Mullis) revolutionerer amplificering af DNA.

  • 1990-2003: Human Genome Project kortlægger det menneskelige genom.

  • 2012→: CRISPR-Cas9 og beslægtede teknologier gør præcis genredigering mulig.

Hyppige sammensætninger og faste udtryk

  • DNA-analyse, DNA-profil, DNA-prøve, DNA-register, DNA-spor, DNA-bevis

  • DNA-sekvens, DNA-streng, DNA-helix, DNA-replikation, DNA-reparation, DNA-skade

  • DNA-polymerase, DNA-binding, DNA-vacciner, DNA-nanoteknologi

  • Mitokondrie-DNA (mtDNA), genomisk DNA (gDNA), cirkulært DNA, plasmid-DNA

Sproglige noter og stil

  • Versaler: I naturfaglige og formelle tekster anbefales “DNA”; “dna” ses i mere uformel, almen sprogbrug.

  • Bestemt form: Skriv DNA’et (ikke “DNAt”).

  • Bindestreg: Brug bindestreg i sammensætninger: DNA-prøve, DNA-baseret, DNA-relateret.

  • Flertal: Sjældent og normalt unødvendigt; omgås som stofnavn.

Indholdsfortegnelse