Dobbeltsocialisering betydning

Dobbeltsocialisering beskriver den proces, hvor individet socialiseres parallelt i flere primære miljøer. I en nordisk hverdag betyder det oftest, at børn tilbringer en betydelig del af deres vågne tid i familien og i institutionelle sammenhænge (vuggestue, børnehave, SFO, skole), og at begge arenaer aktivt medvirker til barnets dannelse og udvikling.

• To centrale arenaer: Hjemmet (normer, opdragelse, værdier, identitet) og institutionen (fællesskabsnormer, pædagogiske mål, rutiner, læringsmål).
• Dialog og spænding: Arenaerne kan understøtte hinanden (synergi) eller skabe spændinger (forskellige regler, kommunikationsformer, forventninger).
• Barnets aktive rolle: Barnet er ikke passiv modtager; det fortolker, forhandler og integrerer erfaringer fra begge kontekster.

Ordet er sammensat af dobbelt + socialisering. Socialisering stammer via fagsproget fra latin socialis (selskabelig, fælles), mens dobbelt markerer samtidighed i to hovedkontekster.

I nordisk pædagogik og sociologi bruges begrebet til at indfange den moderne opvæksts flerkontekstuelle karakter. I nyere brug taler man også om multipel socialisering, når man vil betone, at flere end to arenaer (fx digitale fællesskaber, fritidsliv, lokalmiljø, arbejde) spiller med.

• Primær og sekundær socialisering: Ifølge klassisk teori (ofte tilskrevet Berger & Luckmann) sker den tidligste, mest grundlæggende socialisering i familien (primær), mens skoler, arbejdspladser og institutioner bidrager senere (sekundær). Dobbeltsocialisering viser, at disse niveauer i praksis forløber parallelt for mange børn.
• Økologiske systemer: Bronfenbrenners økologiske model fremhæver, at barnet indgår i overlappende systemer (mikro-, meso-, ekso-, makro-). Dobbeltsocialisering udfolder sig især i mikrosystemet (hjem og institution) og i mesorelationerne mellem dem (forældresamarbejde, skole-hjem-kommunikation).
• Senmodernitet og institutionsbarndom: Den nordiske velfærdsmodel med høj institutionsdeltagelse og to-forsørger-familier har gjort dobbeltsocialisering til en normaltilstand. Digitalisering har udvidet billedet med online-fællesskaber som en tredje arena.

• 1960’erne-1980’erne: Udbygning af daginstitutioner; stigende kvindelig erhvervsdeltagelse. Barnet opholder sig betydeligt i institutionelle fællesskaber.
• 1990’erne-2000’erne: Begrebet dobbeltsocialisering vinder indpas i pædagogik og socialforskning som analytisk nøgle til den moderne barndom.
• 2010’erne-nu: Øget fokus på digitalt medborgerskab og trivsel; taler ofte om multipel eller hybrid socialisering for at inkludere online/offline og fritidsarenaer.

Nedenfor ses typiske situationer, der viser dobbeltsocialisering i praksis.

• Regler og rammer: Hjemmet tillader skærm efter kl. 18, mens SFO’en har skærmfrie eftermiddage. Barnet lærer at skifte kode og adfærd efter kontekst.
• Sprog og omgangsform: I hjemmet er tonen uformel og dialektal; i skolen forventes standarddansk og turtagning. Barnet udvikler situationsafstemt sprog.
• Maddisciplin: Familien spiser, når man er sulten; institutionen har faste måltidstider. Barnet lærer både fleksibilitet og kollektiv rytme.
• Konfliktløsning: Hjemme forhandles direkte med forældre; i skolen bruges mediatorstrategier og klasseaftaler. Barnet opbygger repertoire af strategier.
• Kulturelle normer: En familie med stærk religiøs praksis og en skole med sekulær ramme. Barnet navigerer mellem to værdisæt.
• Højtider og ritualer: Hjemmet markerer specielle familietraditioner; dagtilbuddet markerer årstidsfester. Barnet lærer at værdsætte flere traditioner.
• Digital adfærd: Hjemmet tillader bestemte apps; skolen bruger læringsplatforme og retningslinjer for netetik. Barnet lærer digitale normer i flere spor.
• Fritidsliv: Klub og sport fordrer holdånd og disciplin; hjemme prioriteres selvbestemmelse. Barnet pendler mellem kollektiv og individuel logik.

Brug i sætninger

• "I et samfund præget af dobbeltsocialisering skal pædagoger og forældre koordinere forventningerne."
• "Barnets dobbeltsocialisering mellem hjem og skole styrker dets evne til at skifte kontekst."
• "Konflikter kan opstå, når dobbeltsocialisering indebærer modstridende normer."
• "Digitaliseringen gør dobbeltsocialisering til multisocialisering."

Oversigt over arenaer og læringsformer

• Beslægtede begreber: primær/sekundær socialisering, multipel socialisering, institutionsbarndom, hjem-skole-samarbejde, mesoniveau.
• Mulige synonymer (beskrivende): socialisering i hjem og institution, parallel socialisering.
• Antonymer (tilnærmede): ensidig/monokontextuel socialisering (sjældent brugt), hjemmemono-socialisering. Bemærk: Der findes ikke ét fast etableret antonym i fagsproget.
• Afledninger: dobbeltsocialiseret (adj.), dobbeltsocialiserende (particium, kontekstafhængigt).

• Pædagogik og dagtilbud: Planlæg overleveringer, brug tydelig forældresamarbejde, afstem forventninger til rutiner og læringsmål.
• Skole og SFO: Samarbejd om regler for adfærd, lektier og digital brug; synkronisér hjem-skole-kommunikation.
• Forældre: Tal åbent med barnet om, at regler kan variere; vis, hvordan man skifter "kode" mellem kontekster.
• Socialrådgivning og sundhed: Kortlæg barnets hverdagsarenaer og identificér steder med normkonflikter og støtte.
• Organisation og ledelse: Udarbejd politikker for overgangssituationer (indkøring, skolestart, klubstart) og digitale retningslinjer.

• Forenkling: Nogle mener, at "dobbelt" er for snævert; børn socialiseres i mange arenaer, herunder online og i fritidsmiljøer.
• Normativitet: Risiko for at fremstille arenaerne som harmoniske eller konfliktfyldte per automatik. Virkeligheden varierer.
• Ulighed: Klasse, kultur og sprog påvirker, hvordan arenaerne mødes; misforståelser kan skyldes strukturelle forhold, ikke "forkerte" forældre eller institutioner.
• Kulturmøder: I familier med minoritetsbaggrund kan værdiforskelle være større; behov for kulturelt responsiv praksis.

På engelsk findes udtryk som dual socialization eller beskrivelser af home-school mesosystem, men oftest taler man om primary og secondary socialization. Den nordiske brug af dobbeltsocialisering afspejler den høje institutionsdeltagelse og velfærdsstatlige kontekst.

• Kvalitet og sammenhæng: Høj kvalitet i dagtilbud/skole og et velfungerende hjem-institution-samarbejde korrelerer med bedre trivsel og læring.
• Kode-skift: Børn udvikler evne til at aflæse kontekst (sprog, regler, relationer), hvilket kan styrke social og akademisk deltagelse.
• Overgange: Indkøring og skolestart er nøglepunkter, hvor klar forventningsafstemning mindsker stress og misforståelser.
• Digital dimension: Klare, koordinerede retningslinjer for skærmbrug og netetik hjælper barnet med at navigere mellem hjem og skole.

• Ordklasse: Substantiv, fælleskøn.
• Bestemt form: dobbeltsocialiseringen.
• Ubestemt form: (en) dobbeltsocialisering; bruges ofte ubestemt som fænomenbetegnelse.
• Afledte former: dobbeltsocialiseret (fx "et dobbeltsocialiseret barn").
• Stavning: også skrevet med bindestreg i ældre eller alternative former: dobbelt-socialisering (mindre almindeligt).

• Socialisering
• Primær socialisering
• Sekundær socialisering
• Multipel socialisering
• Institutionsbarndom
• Hjem-skole-samarbejde
• Habitus
• Social arv

• Dobbeltsocialisering = samtidig socialisering i hjem og institution.
• Arenaerne kan både støtte og udfordre hinanden.
• Barnet er en aktiv medskaber, der lærer at skifte sociale “koder”.
• I dag er billedet ofte multipelt med digitale og fritidsmæssige arenaer.
• Koordination og dialog mellem arenaer styrker trivsel og læring.