Døgn Krydsord

Vi fandt 2 ord med 3 bogstaver, som matcher 'Døgn'.

1. Dag: Dag kan betyde selve dagslysets tid eller en 24-timers periode afhængigt af sammenhængen. I krydsord kan det derfor være et nært beslægtet svar til døgn, især hvor dag forstås som kalenderdag eller civil dag fra midnat til midnat.

2. Nat: Nat er døgnets mørke del og udgør sammen med dag den klassiske opdeling af et døgn. I overført betydning symboliserer nat ofte ro, stilhed eller afbræk i aktiviteter, men indgår også i døgnbetegnelser som nattevagt og nattetid.

Vi har fundet ét ord med 4 bogstaver til krydsordet med ledetråden 'Døgn'.

1. Døgn: Døgn betegner en 24-timers periode, der rummer både dag og nat, og fungerer som en grundlæggende tidsenhed i hverdag og videnskab. Ordet bruges i meteorologi, medicin, drift og jura, og i udtryk som døgnet rundt og pr. døgn.

Til ledetråden 'Døgn' fandt vi 7 passende ord på 6 bogstaver.

1. Daggry: Daggry er overgangen fra nat til dag, når lyset begynder at vende tilbage før solopgang. Begrebet markerer ofte begyndelsen på et nyt døgns aktive periode i poetisk og praktisk forstand og bruges i vejrudsigter, navigation og naturbeskrivelser.

2. Dagtid: Dagtid beskriver den del af døgnet, hvor der normalt er dagslys, og hvor samfundets aktiviteter oftest foregår. Ordet bruges i arbejdsplaner, serviceåbning, transport og uddannelsesinstitutioner som kontrast til nattetid og skifteholdsarbejde.

3. Døgnet: Døgnet er den bestemte form af døgn og bruges ofte i udtryk som døgnet rundt eller i døgnet. Det fremhæver totaliteten af dag og nat og bruges i driftsbeskrivelser, vejrudsigter og rapporter, hvor fokus er hele periodens forløb.

4. Fridag: Fridag er et døgn eller en del heraf, hvor man har fri fra arbejde eller skole, ofte som led i arbejdsplaner. Begrebet supplerer døgnets rytme med restitutive pauser og er vigtigt for trivsel, planlægning og overholdelse af hviletidsregler.

5. Jetlag: Jetlag er en forstyrrelse af døgnrytmen efter hurtig rejse gennem tidszoner, hvor kroppens ur ikke matcher lokal tid. Tilstanden påvirker søvn, kognition og præstation, og lindres ofte ved lysstyring, gradvis tilpasning og korrekt timing af søvn.

6. Middag: Middag betegner klokken 12:00, midtpunktet i dagslysets del af døgnet, og fungerer som orienteringspunkt i tidsplaner. I dansk bruges ordet også om et måltid, hvilket gør det til en dobbeltbetydning, der spiller på døgnets struktur og vaner.

7. Midnat: Midnat angiver tidspunktet hvor et døgn slutter og et nyt begynder, og fungerer som reference for kalenderdage. Begrebet har praktisk betydning i togtider, datalogning og lovgivning, samt kulturel symbolik om begyndelser, afslutninger og natlig ro.

Vi præsenterer her 3 ord med 7 bogstaver, der kan bruges til 'Døgn'.

1. Dagning: Dagning er et andet ord for daggry og betegner tidspunktet, hvor nattens mørke viger for den gryende dag. Ordet forekommer i litteratur, meteorologi og daglig tale, ofte med stemningsfulde konnotationer om begyndelser, klarhed og fornyet aktivitet.

2. Dagvagt: Dagvagt er den arbejdsperiode, der ligger i døgnets lyse timer, typisk inden for almindelig arbejdstid. Den står i kontrast til aften- og nattevagt og bruges i planlægning, skemaer og bemanding for at sikre døgnbemandet eller døgnnært arbejde.

3. Soldøgn: Soldøgn er den tid, Jorden bruger på én rotation relativt til Solen, og svarer omtrent til 24 timer. Begrebet bruges i astronomi og tidsmåling og adskilles fra stjernedøgn, som måles relativt til fjerne stjerner og er lidt kortere.

Disse 16 ord på 8 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Døgn'.

1. Døgnflue: Døgnflue er både en insektart med kortlivet voksenfase og en metafor for noget meget kortvarigt populært. Ordet kobler direkte til døgnets længde og bruges i kulturkritik, medier og markedsføring om fænomener, trends eller hits, der hurtigt forsvinder.

2. Døgnkort: Døgnkort er en billet eller adgang, der gælder i 24 timer fra aktivering, udbredt i kollektiv trafik og attraktioner. Ordet udtrykker fleksibilitet på tværs af døgnets timer og passer til turister eller pendlere med skiftende rejsemønstre.

3. Døgnleje: Døgnleje er leje beregnet pr. døgn, fx for biler, værelser, både eller udstyr. Det er praktisk, når udnyttelsen ikke følger faste kontortider, og når prisstrukturen skal afspejle døgnets hele tidsrum snarere end enkelte timer.

4. Døgnpris: Døgnpris er en pris opgjort pr. 24-timers periode, anvendt i hoteller, udlejning og parkering. Den gør det let at sammenligne tilbud uafhængigt af ankomsttid, når brug eller ophold strækker sig over flere timer og ikke passer i timepriser.

5. Døgnurin: Døgnurin er en samlet urinprøve indsamlet over 24 timer, anvendt til at måle udskillelse af stoffer som protein eller natrium. Prøvetypen udjævner døgnvariation og giver et mere præcist billede af kroppens funktioner end enkeltstående prøver.

6. Døgnvagt: Døgnvagt beskriver bemanding eller tilkaldevagt, der dækker hele døgnet, ofte i sundhedsvæsen, beredskab eller teknik. Begrebet indebærer kontinuerlig tilgængelighed, skiftende vagter og særlige hviletidsregler, så kritiske opgaver kan løses uden afbrydelser.

7. Døgnåben: Døgnåben beskriver en butik, service eller facilitet, der holder åbent alle døgnets 24 timer. Det bruges i markedsføring, serviceplaner og byliv, hvor konstant tilgængelighed anses som konkurrenceparameter, eksempelvis døgnåben kiosk, tankstation eller reception.

8. Halvdøgn: Halvdøgn betegner en periode på 12 timer, typisk brugt om enten dag- eller natdelen af et døgn. Ordet forekommer i skemaer, medicinske doseringer og driftsplanlægning, hvor man tydeligt vil adskille to lige lange perioder inden for samme døgn.

9. Jævndøgn: Jævndøgn er de tidspunkter på året, hvor dag og nat er omtrent lige lange over hele kloden. Ordet knytter direkte til døgnets balance mellem lys og mørke og bruges i astronomi, kultur, kalendertraditioner og naturens sæsonskiftende rytmer.

10. Nattetid: Nattetid er døgnets mørke periode, hvor hvile, søvn og reduceret aktivitet typisk dominerer. Begrebet anvendes i lovgivning, sundhed, støjregulering og drift, ofte med særlige regler, tillæg og sikkerhedshensyn, som adskiller natten fra dagtid.

11. Polardag: Polardag beskriver de sommerperioder i polarområder, hvor lys hersker hele døgnet, og natten udebliver. Begrebet er nært beslægtet med midnatssol og fremhæver døgnets ekstreme asymmetri, som påvirker biologiske rytmer, kulturpraksisser og turisme.

12. Polarnat: Polarnat er perioden i polarområder, hvor solen ikke kommer op over horisonten, så døgnets mørke del varer hele døgnet. Fænomenet påvirker menneskers døgnrytme, dyreliv, orientering og samfundsliv, og kræver særlige lys- og aktivitetsstrategier.

13. Skumring: Skumring er overgangsfasen mellem dag og nat, hvor lysniveauet gradvist falder efter solnedgang. Udtrykket bruges i vejrudsigter, romantisk litteratur og praktiske forhold som belysning og trafiksikkerhed, fordi døgnets sanser og synsforhold ændres markant.

14. Tidszone: Tidszone er et geografisk område med ens civil tid, hvilket strukturerer lokale døgn og kalenderdage. Ordet bruges i rejser, IT, logistik og mødeplanlægning, hvor forskydninger påvirker døgnrytme, jetlag, datostempler og juridisk gyldighed af frister.

15. Tusmørke: Tusmørke betegner det svage lys før solopgang og efter solnedgang, hvor himlen endnu eller igen er svagt oplyst. Fænomenet afspejler døgnets overgange og har betydning for navigation, dyreadfærd, sikkerhed og stemningsfulde beskrivelser af naturens rytmer.

16. Virkedag: Virkedag er en hverdag, hvor myndigheder og virksomheder normalt holder åbent, og hvor frister typisk beregnes. Ordet knytter sig til døgnets struktur via åbningstider, postlevering og sagsbehandling og indgår i juridiske definitioner af fristberegning.

Vi fandt 17 ord med 9 bogstaver, som matcher 'Døgn'.

1. Cirkadisk: Cirkadisk er et adjektiv, der beskriver fænomener med omtrent 24-timers rytme, fx cirkadiske hormonsvingninger eller søvnmønstre. Ordet bruges i fysiologi, kronobiologi og klinik, hvor lys, rutiner og behandlinger justeres efter døgnets naturlige cyklus.

2. Datolinje: Datolinje er den tænkte linje på Jorden, hvor kalenderdatoen skifter, når man passerer den. Den illustrerer døgnets globale struktur, tidszonernes sammenhæng og praktiske paradokser, som at rejse tilbage eller frem i kalenderdag ved krydsning.

3. Døgnbasis: Døgnbasis er en opgørelses- eller planlægningsenhed, der angiver, at noget måles eller udføres per døgn. Det ses i forbrug, dosering, statistik og rapportering, fx liter pr. døgn, døgndosis eller omsætning pr. døgn, for at standardisere sammenligninger.

4. Døgndrift: Døgndrift er kontinuerlig drift 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, kendt fra industri, IT, logistik og beredskab. Ordet associerer til skiftehold, overvågning, forebyggende vedligehold og robusthed, hvor processer ikke kan eller bør standses.

5. Døgnfrost: Døgnfrost betegner temperaturer på eller under frysepunktet hele døgnet, altså uden optøning i dagtimerne. Fænomenet har betydning for veje, byggeri, landbrug og natur, fordi konstant kulde påvirker isdannelse, materialer og planters stressrespons.

6. Døgnhvile: Døgnhvile er en lovbestemt hvileperiode inden for hvert døgn, typisk brugt i transport- og arbejdsmiljøregler. Den beskytter mod overbelastning, ulykker og helbredsproblemer ved at sikre minimumssøvn og restitution mellem arbejdstimer eller vagter.

7. Døgnkiosk: Døgnkiosk er en butik med sortiment af dagligvarer, snacks og service, der holder åbent hele døgnet. Begrebet rummer bylivets behov for fleksibilitet, skæve tider og hurtige indkøb, og forbindes med døgnåbne områder omkring stationer og hovedgader.

8. Døgnkurve: Døgnkurve er en graf, der viser udviklingen af en størrelse over 24 timer, fx blodsukker, strømforbrug eller belægning. Den visualiserer rytmer, udsving og toppe, så man kan identificere mønstre, optimere indsatser og dokumentere ændringer gennem døgnet.

9. Døgnpleje: Døgnpleje betegner pleje, omsorg og overvågning, der ydes hele døgnet, ofte til sårbare borgere eller patienter. Det bruges om tilbud på institutioner, plejehjem og i særlige hjemmeordninger, hvor behovene strækker sig ud over almindelig dagpleje.

10. Døgnrytme: Døgnrytme er organismers indre, biologiske ur, der styrer søvn, hormoner og temperatur med cirka 24-timers periodicitet. Begrebet er centralt i søvnmedicin, arbejdsmiljø og psykologi, og forklarer effekter af skiftearbejde, jetlag og lysbehandling.

11. Døgntakst: Døgntakst er en pris eller afgift beregnet pr. 24 timer, fx i parkering, hotelophold eller billeje. Begrebet gør det enkelt at sammenligne omkostninger, når brugen strækker sig på tværs af dag og nat og ikke passer i timebaserede modeller.

12. Døgnåbent: Døgnåbent fungerer som adverbium/adjektiv og angiver, at noget er åbent hele døgnet. Udtrykket ses i skilte, apps og rejseguides, og signalerer praktisk adgang uanset tidspunkt, ofte bundet til byrum, transportknudepunkter eller kritisk infrastruktur.

13. Helligdag: Helligdag er en kalenderdag med særlig religiøs eller kulturel status, hvor mange har fri, og åbningstider ændres. Ordet relaterer til døgn ved at strukturere samfundets rytmer, afvigelser fra normale skemaer og særlige takster eller regler.

14. Nattevagt: Nattevagt er arbejdsperioden i døgnets mørke timer og bruges i sundhed, omsorg, sikkerhed og overvågning. Den stiller særlige krav til søvn, hviletid og arbejdsmiljø og kobler direkte til døgnets opdeling mellem aktivitet og restitution.

15. Solopgang: Solopgang angiver tidspunktet hvor solens kant bryder horisonten, og markerer begyndelsen på dagens lys. I mange sammenhænge bruges solopgang som praktisk indikator i døgnrytme, jagt- og fisketider, religiøse ritualer og fotografers planlægning.

16. Sommertid: Sommertid er en sæsonbestemt tidsforskydning, hvor uret stilles frem, så aftener får mere dagslys. Det ændrer døgnets rytme i civil tid, påvirker søvn, transport og planlægning, og diskuteres for sine energigevinster, sundhedseffekter og praktiske konsekvenser.

17. Vintertid: Vintertid er standardtid uden sommertidsforskydning, hvor uret stilles tilbage en time. Skiftet ændrer civil struktur på døgnets timer og bruges som reference hele vinterhalvåret, ofte med debatter om biorytme, sikkerhed og effektivitet i samfundets rytmer.

Vi har samlet 11 relevante ord med 10 bogstaver til ledetråden 'Døgn'.

1. Arbejdsdag: Arbejdsdag betegner en dag, hvor der normalt arbejdes, typisk mandag til fredag, og står i kontrast til weekend og helligdage. Den relaterer til døgn gennem planlægning af timer, hviletider og skifte, og bruges i kontrakter og tidsfrister.

2. Døgnbillet: Døgnbillet beskriver en billettype med gyldighed i et helt døgn, ofte brugt i bus, metro og museer. Den giver frihed til at planlægge aktiviteter uafhængigt af klokken, og er praktisk, når døgnets grænser ikke passer med planlagte udflugter.

3. Døgncyklus: Døgncyklus betegner de gentagne faser, et system gennemløber over 24 timer, fx lys-mørke, temperatur eller adfærd. Ordet bruges i biologi, medicin, energistyring og virksomhedsdrift, hvor forløb, belastning og variationer følges og planlægges over døgnet.

4. Døgnlængde: Døgnlængde beskriver hvor lang tid et døgn varer, hvilket kan variere på andre planeter og i astronomiske definitioner. I jordisk sammenhæng regnes det til 24 timer, men begrebet bruges også om varierende dagslys og polare ekstreme lysforhold.

5. Døgnmiddel: Døgnmiddel er gennemsnitsværdien af en målelig størrelse over et døgn, fx vind, temperatur eller forbrug. Ordet bruges i statistik, klimatologi og energi, fordi det glatter kortvarige udsving og muliggør sammenlignelige vurderinger på tværs af dage.

6. Døgnmåling: Døgnmåling er registrering af en parameter over 24 timer, fx blodtryk, glukose eller energiforbrug. Metoden fanger døgnrytme og variationer, der ikke ses i punktmålinger, og bruges til diagnose, optimering og dokumentation i sundhed og teknik.

7. Døgnrekord: Døgnrekord er den højeste eller laveste registrering inden for et døgn, fx nedbør, vind, temperatur eller produktion. Begrebet fremhæver ekstreme døgnvariationer og bruges i meteorologi, sport, industri og medier til at sætte præstationer eller vejrhændelser i perspektiv.

8. Døgnskifte: Døgnskifte er overgangen mellem to døgn, normalt markeret ved midnat, hvor datoen ændres. Udtrykket bruges om administrative opgørelser, sygehusjournaler, politirapporter og i driftsprocesser, der skal afgrænses eller rapporteres pr. døgn.

9. Middeldøgn: Middeldøgn er den gennemsnitlige længde af et soldøgn, standardiseret til præcis 24 timer i civil tidsmåling. Begrebet anvendes til at udjævne uregelmæssigheder i solens tilsyneladende bevægelse og danner udgangspunkt for klokketid og kalendersystemer.

10. Midnatssol: Midnatssol betegner det fænomen ved polarcirklerne, hvor solen er synlig ved midnat, og døgnets lyse del bliver hele døgnet. Ordet markerer ekstreme døgnforhold og påvirker søvn, adfærd, turisme og kultur i nordlige og sydlige egne.

11. Solnedgang: Solnedgang er tidspunktet hvor solen forsvinder under horisonten og dagslyset aftager, hvilket indleder døgnet natlige del. Begrebet anvendes i naturbeskrivelser, navigation, kultur og tidsplanlægning, ofte som symbol for afslutning og ro.

Vi har fundet disse 13 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Døgn':

1. Døgndækning: Døgndækning betyder, at en opgave, service eller overvågning er sikret i alle døgnets timer. Det er centralt i sikkerhed, IT, sundhed og medier, hvor kontinuitet, hændelseshåndtering og hurtig respons ikke kan begrænses til almindelig kontortid.

2. Døgnrapport: Døgnrapport er en daglig status- eller hændelsesoversigt, der dækker et helt døgn, ofte offentliggjort af politi eller hospitaler. Den strukturerer begivenheder, tider og indsatser, så man kan følge aktivitet, belastning og tendenser fra døgn til døgn.

3. Kalenderdag: Kalenderdag er døgnet målt fra midnat til midnat, sådan som det fremgår i kalendere og lovtekster. Begrebet bruges til frister, gebyrer og opgørelser, hvor præcis civil tidsafgrænsning er vigtigere end faktisk dagslys eller biologisk rytme.

4. Stjernedøgn: Stjernedøgn (siderisk døgn) er Jordens rotationsperiode relativt til de fjerne stjerner og varer cirka 23 timer og 56 minutter. Det anvendes i astronomi og forklarer forskellen på soltid og stjernetid i præcis tids- og positionsbestemmelse.

5. Døgnblodtryk: Døgnblodtryk refererer til gennemsnit eller profil fra ambulant blodtryksmåling over 24 timer. Det afdækker natlig sænkning, morgenstigning og belastningsmønstre, og giver et mere retvisende klinisk grundlag end enkeltstående målinger i konsultationen.

6. Døgnbemanding: Døgnbemanding betyder, at personale er til stede eller til rådighed 24 timer i døgnet. Ordet bruges i sundhed, beredskab, drift, sikkerhed og overvågning, hvor kontinuitet, reaktionstid og sikker forsyning eller omsorg er forretningskritiske krav.

7. Døgnberedskab: Døgnberedskab angiver en organiseret parathed, der er aktiv hele døgnet, typisk knyttet til akutindsatser. Det bruges om redningstjenester, hospitaler, forsyningsselskaber og IT, hvor hurtig respons på hændelser uden for normal arbejdstid er afgørende.

8. Døgnvariation: Døgnvariation beskriver systematiske ændringer over døgnet, fx i temperatur, forbrug, trafik eller hormonniveauer. Ordet bruges til at forstå og modellere rytmer, planlægge bemanding og optimere ressourcer, så drift og behandling matcher døgnets forløb.

9. Døgnbehandling: Døgnbehandling er indlæggelsesbaseret behandlingsforløb, hvor patienten er under professionel omsorg 24 timer i døgnet. Ordet bruges især i psykiatri, misbrugsbehandling og somatik, hvor kompleksitet, overvågning og sikkerhed kræver kontinuerligt klinisk nærvær.

10. Døgnforretning: Døgnforretning er en mere generel betegnelse for en butik eller service, der holder åbent døgnet rundt. Ordet omfatter alt fra apoteker og kiosker til bemandede servicesteder, og signalerer konstant tilgængelighed på tværs af døgnets timer.

11. Døgninstitution: Døgninstitution er et botilbud med pædagogisk eller plejemæssig støtte, hvor beboere opholder sig dag og nat. Begrebet dækker fx børne- og socialinstitutioner, krisecentre og specialiserede tilbud, kendetegnet ved døgnbemanding og kontinuerlig omsorg.

12. Døgnmiddeltemperatur: Døgnmiddeltemperatur er gennemsnittet af temperaturmålinger over et døgn og bruges i klima, energi og landbrug. Den udjævner kortvarige udsving og giver et robust mål for døgnets termiske belastning, fx til styring af varme, køl og vækstmodeller.

13. Døgnrytmeforstyrrelse: Døgnrytmeforstyrrelse dækker kliniske tilstande, hvor kroppens indre ur ikke er korrekt justeret til det ydre døgn. Det inkluderer forsinket søvnfasesyndrom, skiftearbejdsproblemer og non-24, behandlet med lys, melatonin, adfærdsændringer og struktureret timing.

Tak fordi du læste med - i denne artikel har vi samlet hele 70 forskellige løsningsforslag til krydsord med ledetråden »Døgn«. Vi håber, at du fandt præcis det svar, du søgte, og at listen gjorde det nemmere at løse dit krydsord.

Hvis du stadig er i tvivl, kan det hjælpe at tjekke antal bogstaver i din opgave, de krydsende bogstaver eller om der menes en bestemt betydning af «døgn» (fx 24 timer, døgnrytme, døgnåben osv.). Prøv også alternative bøjninger eller forkortelser, og brug vores forslag som inspiration, hvis dit krydsord kræver en lidt utraditionel løsning.

Du kan finde endnu flere løsningsforslag og hjælp til krydsord på Homepage.dk. Kig rundt på siden, brug søgefeltet eller besøg vores krydsordsektion for flere samlinger, tips og forklaringer.

Tøv ikke med at skrive en kommentar, hvis du har spørgsmål, eller del artiklen med andre krydsordsentusiaster. God fornøjelse med de næste opgaver - og held og lykke med at få det hele til at gå op!