Dølgsmål betydning
Ordet dølgsmål betyder grundlæggende “hemmelighed” eller “det at holde noget skjult”. Historisk har det især været brugt om hemmeligholdelse af en uønsket graviditet eller et barns fødsel – et forhold, som tidligere kunne få alvorlige juridiske og sociale konsekvenser.
Betydning og definition
dølgsmål (substantiv, intetkøn)
- 1. Almindelig betydning: Hemmelighed; det at skjule noget for omverdenen.
- 2. Historisk/juridisk betydning: Det bevidste forsøg på at skjule en graviditet eller en fødsel, typisk for at undgå social fordømmelse eller retslig forfølgelse. Udtrykket optræder ofte i vendingen “at gå i dølgsmål”.
Selv om ordet stadig kan forekomme i moderne dansk (særligt i juridiske eller historisk prægede sammenhænge), betragtes det som arkaisk og bruges sjældent i daglig tale.
Etymologi
Ordet stammer fra det gamle verbum dølge (“skjule”, “tilhylle”) og efterleddet -smål, som er beslægtet med substantivet mund i betydningen “tale” eller “ytring”. Dølgsmål kan altså etymologisk forstås som “det at tie stille om noget skjult”.
| Sprog | Beslægtet ord | Betydning |
|---|---|---|
| Oldnordisk | dul | hemmelig, skjult |
| Oldengelsk | dul | bedrag, hemmelighed |
| Svensk | dölja | at skjule |
Eksempler på brug
- “Hun gik i dølgsmål for at skjule graviditeten for familien.”
- “Mange forhold blev holdt i dølgsmål af hensyn til rigets sikkerhed.”
- “I landsbyens annaler står der om et dølgsmålsbarn, der aldrig blev navngivet.”
- “Forfatteren beskriver tidens mange dølgsmål og hemmelige alliancer.”
- “Sagen var omgærdet af et sådant dølgsmål, at selv retten blev vildledt.”
Synonymer
- hemmelighed
- skjulthed
- fortielse
- mørklægning
- forhaling (i visse kontekster)
Antonymer
- offentlighed
- åbenhed
- gennemsigtighed
- afsløring
Historisk udvikling
I dansk retshistorie finder man udtrykket allerede i middelalderlige landskabslove. I Danske Lov af 1683 indgår “barnemord i dølgsmål” som en selvstændig paragraf, hvor kvinden risikerede dødsstraf, hvis et uægte barn blev født i hemmelighed og derefter dræbt eller efterladt. Straffen blev gradvist mildnet op gennem 1800-tallet, og i 1930-loven forsvandt den særskilte bestemmelse.
Sprogligt toppede hyppigheden i 1800-tallet, især i aviser, skønlitteratur og retsprotokoller. Siden midten af 1900-tallet er ordet stort set forsvundet fra almindelig tale, men det overlever i historiske og juridiske kilder samt i udtryk som “dølgsmålsbarn”.
Relaterede termer
- dølgsmålsbarn – barn født i hemmelighed, ofte uden dåb eller offentligt kendskab.
- dølgsmålsforbrydelse – samlet betegnelse for forbrydelser begået under forsøg på at skjule graviditet eller fødsel.
- “at gå i fødsel i dølgsmål” – ældre juridisk vending for hemmeligt at nedkomme.
Moderne brug og konnotation
I dag støder man primært på dølgsmål i historiske romaner, museale tekster eller jura- og sprogvidenskabelige fremstillinger. Når ordet anvendes, bærer det en arkaisk klang og signalerer derfor tyngde, alvor og fortid. I nutidig journalistik benyttes det lejlighedsvis med ironisk eller dramatisk virkning, fx: “Magtfulde interessenter holder planerne i dølgsmål.”
Konklusion
Dølgsmål er et gammelt dansk ord, der dækker over det at holde noget skjult – i særdeleshed graviditet eller fødsel. Etymologien peger på rødder i oldnordisk og gammel germansk sprogbrug, og ordet har spillet en væsentlig rolle i dansk retshistorie. Selvom det i dag er sjældent i daglig tale, lever det videre som en sproglig markør for hemmelighed, fortielse og historisk alvor.