Dogme betydning

• Religiøs læresætning: En formuleret trosartikel, som et trossamfund anser for bindende sandhed (fx treenighedens dogme).
• Generelt, overført betydning: Et ufravigeligt eller uanfægtet princip i politik, økonomi, videnskab, pædagogik, organisationskultur m.m. (ofte med kritisk klang).
• Navngiven kulturbevægelse: Dogme 95 - en dansk filmpoetik fra 1995 med et ”kyskhedsløfte” af regler, der ville rense filmen for effekter og konventioner.
• Fagspecialt udtryk: I molekylærbiologi taler man om det centrale dogme (informationsstrømmen DNA → RNA → protein).

Konnotation: Ordet kan bruges neutralt (”grundsætning”) eller kritisk (”ufleksibel, udiskuteret sandhed”).

Dogme stammer fra græsk dogma (δόγμα) ”mening, vedtagelse, påbud”, afledt af dokein ”at synes/forekomme”. Via latin (dogma) er ordet kommet ind i europæiske sprog og til dansk. Familien omfatter bl.a. dogmatisk, dogmatisme og dogmatik.

• Religion:

  • Treenigheden er et centralt kristent dogme.
  • Han bestrider kirkens dogmer, men ser værdi i ritualerne.
  • Debatten handlede om, hvilke dogmer der er ufravigelige.

• Politik og samfund:

  • Regeringen vil gøre op med gamle økonomiske dogmer.
  • Hun kalder nulvækst et ideologisk dogme, ikke en nødvendighed.
  • Partiet forlod markedets dogmer efter krisen.

• Videnskab og fag:

  • Cricks ”centrale dogme” beskriver retningen for genetisk informationsflow.
  • Nogle metodiske dogmer i psykologien udfordres af nye data.
  • At gøre peer review til et uantasteligt dogme er problematisk.

• Organisation og ledelse:

  • Virksomheden havde et dogme om fuld gennemsigtighed i beslutninger.
  • Agile blev til tider praktiseret som dogme frem for værktøj.

• Kultur og medier:

  • Dogme 95 udfordrede filmmediets etablerede dogmer.
  • Serien bryder med genrens visuelle dogmer.

• Hverdagssprog:

  • Det er næsten et dogme i familien, at vi ikke ser tv ved middagsbordet.
  • Han holdt fast i sine træningsdogmer trods nye råd.

• Læresætning (tæt betydning, især religiøst)
• Doktrin (ofte institutionelt/formelt)
• Princip (bredere, ikke nødvendigvis ufravigeligt)
• Trosartikel (specifikt religiøst)
• Grundsætning (neutral/teknisk)
• Maksime (nær, men ofte etisk/handlingsregel)
• Ortodoksi (”ret tro”; ikke helt synonym, men nært)

Bemærk: Ord som aksiom (bevisteoretisk forudsætning), postulat (påstand uden bevis) og paradigme (rammeforståelse) er relaterede, men ikke fulde synonymer.

• Skepticisme, kritik, empirisme (metoder der betvivler faste sandheder)
• Pluralisme, relativisme, åbenhed (mangfoldige eller fleksible sandhedsopfattelser)
• Kætteri (modsætning i religiøs sammenhæng: afvigelse fra dogmet)
• Revisionisme (villighed til at revidere faste opfattelser)

I antikken betød dogma en vedtagelse eller autoritativ beslutning. I kristendommen blev ordet centraliseret om formulerede læresætninger, fx i oldkirkelige trosbekendelser (treenighed, Kristi to naturer). Under reformationen og senere oplysningstiden voksede kritikken af autoritetstro, og ”dogme” fik ofte en mere negativ klang i verdslig debat.

I det 20. og 21. århundrede bruges ”dogme” hyppigt polemisk om ideologisk stivhed i politik, økonomi og akademia. Samtidig lever den neutrale, tekniske betydning videre i fag (fx teologiens dogmatik) og i særlige udtryk som biologiens ”centrale dogme”.

Dogme 95 var en dansk filmbevægelse lanceret i 1995 af bl.a. Lars von Trier og Thomas Vinterberg. Manifestet indeholdt et ”kyskhedsløfte” med strenge regler: optagelse på location, håndholdt kamera, naturlig lyd, ingen kunstig belysning, ingen genrefilm, ingen postproduktionseffekter m.m. Formålet var at strippe filmen for konventioner og fremhæve skuespil og fortælling. Bevægelsen fik stor international gennemslagskraft og påvirkede både æstetik og produktion.

• Dogmatik: Teologisk disciplin om læresætninger.
• Dogmatisme: Tendens til at fastholde opfattelser rigidt.
• Dogmatiker: Person, der tænker eller argumenterer dogmatisk.
• Dogmefilm: Film lavet efter Dogme 95-principper.
• Ortodoksi / heterodoksi: Ret tro vs. afvigende tro i forhold til dogmer.

• Typiske kollokationer: et ufravigeligt dogme, gamle dogmer, gøre op med dogmer, fastholde dogmer, økonomiske/politiske dogmer.
• Vær opmærksom på den mulige negative valør i debattekster: ”dogme” kan signalere lukkethed for kritik.
• Bøjning: et dogme - dogmet - dogmer - dogmerne.

• Et dogme er ikke nødvendigvis sandt eller falsk i sig selv; kernen er autoritativ fastlæggelse og begrænset diskuterbarhed inden for et fællesskab.
• I videnskab bruges ”dogme” sjældent normativt i dag; udtrykket kan være historisk eller metaforisk (som i biologi).