Dogmer betydning

“Dogmer” er flertalsformen af dogme og bruges i tre nært beslægtede betydninger:

• Religiøs betydning: Officielle, autoritativt fastslåede læresætninger (fx treenighedslæren i kristendommen), som troende forventes at bekende sig til.
• Ideologisk/organisatorisk betydning: Grundlæggende principper og ufravigelige retningslinjer i en bevægelse, et parti, en skole eller et fag.
• Overført betydning: Fastlåste forestillinger eller “sandheder”, der behandles som ubrydelige regler, ofte med en kritisk eller negativ konnotation (fx “økonomiske dogmer”).

I neutralt-faglig sammenhæng (især teologi) er ordet deskriptivt; i dagligsprog og debat er det ofte værdiladet og kan signalere ufleksibilitet.

Fra græsk dógma (δόγμα) “mening, vedtagelse, dekret; fastslået lære”, afledt af dokein “at forekomme, at mene”. Via latin dogma og de lærde europæiske sprog (bl.a. fransk dogme, tysk Dogma) indlånt til dansk. I dansk bruges både den religionsfaglige betydning (læresætning) og den overførte (ufleksibel opfattelse).

• Antikken: Dogma betegner en autoritativ beslutning eller vedtagelse; i filosofi også en fastslået lære.
• Oldkirke og middelalder: Dogmer formuleres og stadfæstes på kirkemøder (konciler) og bliver normerende (ortodoksi).
• Reformation og oplysning: Kritik af autoritetstro; “dogmatisk” bruges polemisk mod ufunderede påstande.
• Moderne tid: I videnskab og politik bruges “dogme” ofte kritisk om uefterprøvede, rigidt fastholdte antagelser; samtidig bevares en neutral betydning i teologi og idéhistorie.

• Religion/teologi: Dogmer er bindende lærepunkter (fx jomfrufødsel, treenighed). Studeres i dogmatik, ofte i relation til bekendelser, kanon og tradition.
• Filosofi og videnskabsteori: “Dogmatisme” betegner holdninger, der ikke søger begrundelse eller er lukkede for kritik (Kant kontrasterer dogmatisme med kriticisme). I praksis taler man også om “videnskabelige dogmer” som uformelle, men stærke grundantagelser.
• Politik og samfund: “Politiske dogmer” henviser til ufravigelige principper i partier eller ideologier; ofte kritiseret for at blokere pragmatisk problemløsning.
• Kunst og kultur: “Dogme 95” var en dansk filmbevægelse med bevidst strenge regler; her er “dogme” brugt normativt som kreativt greb og ikke som religiøs læresætning.
• Organisation/ledelse: Interne “dogmer” kan være uskrevne regler eller “best practices”, som sjældent udfordres.

• Kirken fastholder flere centrale dogmer fra oldkirken.
• Regeringen vil gøre op med gamle økonomiske dogmer.
• Projektet var styret af agile dogmer om korte feedbacksløjfer.
• Han kritiserer universitetets pædagogiske dogmer som hæmmende for læring.
• Forskningen må ikke reduceres til ufunderede dogmer, men skal være åben for falsifikation.
• Partiets nye program bryder med flere socialistiske dogmer.
• Hun udfordrer kønskulturelle dogmer i sin kunst.
• Vi tog mange teknologiske dogmer for givet, indtil krisen kom.
• Det teologiske seminarium gennemgik de klassiske kristne dogmer.
• Ledelsen har nogle uskrevne dogmer om “den rigtige” måde at gøre tingene på.

• fastholde/forfægte dogmer; formulere/stadfæste dogmer
• udfordre/bryde med dogmer; aflære/nedbryde dogmer
• politiske, religiøse, økonomiske, metodiske dogmer
• ubrydelige, fastlåste, ufravigelige dogmer

• Synonymer (nær): læresætninger, trosartikler, doktriner, credo(er), principper (delvist), grundsætninger.
• Faglige nærklinger: ortodoksi, bekendelse, kanon, katekimus/katekismus (undervisende fremstilling af dogmer).
• Afledte/adjektiver: dogmatisk (ufleksibel; i teologi: vedr. dogmer), dogmatisk teologi.

Bemærk nuancer: doktrin er ofte mere strategisk/praktisk (fx militær doktrin), mens aksiom i matematik er et grundpostulat i et formelt system og ikke nødvendigvis autoritetsbaseret. Paradigme er et bredere mønster i videnskab (Kuhn), ikke identisk med dogme.

• skepsis, kriticisme, åbenhed, pluralisme, pragmatisme
• heterodoksi, kætteri (modsat ortodoksi; kontekstafhængigt)
• revisionisme, reformvilje, revurdering
• empirisme, falsifikationisme (i videnskabelig praksis)

I teologi og idéhistorie bruges “dogmer” neutralt-deskriptivt. I politisk og offentlig debat har ordet ofte en kritisk undertone og betegner ufleksibilitet, autoritetstro eller mangel på empirisk efterprøvning. Konteksten afgør, om ordet opleves neutralt, positivt (som identitetsskabende normer) eller negativt (som hæmmende rigiditet).

• Engelsk: dogmas (ental: dogma)
• Tysk: Dogmen (ental: Dogma)
• Fransk: dogmes (ental: dogme)
• Spansk: dogmas (ental: dogma)
• Svensk: dogmer (ental: dogm)
• Norsk: dogmer (ental: dogme)

“Dogme 95” (filmbevægelsen) er et egennavn og skrives med stort D. Det relaterer sig etymologisk til “dogme”, men refererer her til et sæt selvpålagte regler for kunstnerisk praksis.