Dommedag betydning

• Teologisk/klassisk: Den sidste dom over levende og døde, ofte forbundet med opstandelse, belønning og straf (paradis/helvede). Kaldes også den yderste dag eller den sidste dom.
• Verdslig/katastrofisk: Verdens undergang som fysisk eller civilisatorisk kollaps (fx global atomkrig, total miljøkatastrofe).
• Metaforisk/hyperbolsk: Bruges dramatisk om meget alvorlige, men ikke-bogstavelige sammenbrud (fx “økonomisk dommedag”, “IT-dommedag”).
• Fast udtryk: “til dommedag” = i al overskuelig fremtid, for evigt (ofte med ironisk eller overdrevet tone).

Dommedag er et sammensat ord af dom (af oldnordisk dómr, ‘retlig afgørelse, vurdering’) + dag (oldnordisk dagr). I oldnordisk findes dómsdagr ‘dommens dag’. Dansk har i løbet af sproghistorien udviklet formen domme- + dag → dommedag (med indskudt m for udtale og bøjning). Svensk har domedag, norsk dommedag. Begrebet er tæt knyttet til kristen eskatologi, men paralleller findes i flere religioner og mytologier.

• Udtale: omtrent [ˈdʌməˌdæʊ̯] (varianter forekommer regionalt).
• Stavelse/orddeling: dom-me-dag.
• Ordklasse: substantiv, fælleskøn; “en dommedag”.

• Eskatologi: læren om de sidste tider.
• Apokalypse: afsløring/åbenbaring; i moderne sprog ofte synonymt med katastrofal verdensafslutning.
• Endetid/verdens ende: bredere termer for de sidste tider.
• Opstandelse, dom, paradis, helvede, skærsilden: klassiske tilknyttede teologiske motiver.
• Ragnarok: nordisk mytologisk verdensundergang, ofte nævnt analogt med dommedag (men uden samme domsbegreb).

• dommedagsprofeti, dommedagsprofet
• dommedagsretorik, dommedagsstemning
• dommedagsscenarie, dommedagsskyer (billedligt)
• dommedagsvåben, dommedagsmaskine
• Dommedagsuret (The Doomsday Clock, sat af Bulletin of the Atomic Scientists)
• til dommedag (i al evighed), som på dommedag (i voldsomt kaos), det er ikke dommedag (beroligende)

I Europa fik dommedag forestilling stærk udbredelse med kristendommen. I middelalderens kirkeudsmykning i Danmark er “Dommedag” et hyppigt motiv: Kristus som dommer, vægtning af sjæle, de frelstes og fordømtes skæbner. Reformationen fastholdt dommedagsforestillingerne, men betoninger og billedbrug varierede.

I moderne tid flyttes fokus ofte fra teologisk dom til sekulære undergangsscenarier: atomtruslen under Den Kolde Krig, klimakrise, pandemier, økologiske kollaps, digital/AI-relaterede risici. Ordet bruges i medier og politik både beskrivende og som virkemiddel i polemik.

• Kristendom: Den sidste dom ved tidernes ende; forbundet med Kristi genkomst, opstandelsen og evig skæbne. Knyttet til tekster som Matthæusevangeliet 25 og Johannes’ Åbenbaring.
• Islam: Yawm al-Qiyāmah (Opstandelsens dag) og Yawm ad-Dīn (Dommedag) - central trosartikel med detaljeret eskatologi.
• Jødedom: Forestillinger om en dommens dag (Yom ha-Din) og messianske tider forekommer i forskellige traditioner.
• Nordisk mytologi: Ragnarok som verdens undergang og fornyelse; ikke en dom i kristen forstand, men tematisk beslægtet.

• “Prædikenen handlede om dommedagen og næstekærlighed.”
• “Forskere advarer mod et dommedagsscenarie ved ukontrolleret temperaturstigning.”
• “Det her er ikke dommedag for økonomien, men en alvorlig nedtur.”
• “Medierne maler rene dommedagsprofetier om AI.”
• “Han taler med ren dommedagsretorik for at skræmme vælgerne.”
• “Ifølge traditionen kommer dommedagen som en tyv om natten.”
• “Hun svor, at hun ville vente til dommedag.”
• “Dommedagsuret blev sat til 90 sekunder i midnat.”
• “Filmen skildrer en nærmest bibelsk dommedag.”
• “Meteorologerne afviser, at de mørke dommedagsskyer betyder storm.”

• Synonymer (kontekstuelt): den yderste dag, den sidste dom, verdens undergang, endetid, apokalypse (moderne brug), ragnarok (overført).
• Beslægtede termer: dom, fortabelse, frelse, opstandelse, eskatologi, undergang, kollaps.

• Modbegreber: skabelse, begyndelse, genfødsel/fornyelse, frelsens dag, guldalder, utopi.
• Tonalt modsatte udtryk: håb, fremskridt, opstigning, genopbygning.

• Register: Fra højstil og religiøs kontekst til dagligdags hyperbol; kan virke patetisk eller alarmistisk, hvis det overbruges.
• Stor/lille begyndelsesbogstav: Almindeligvis lille: “dommedag”. Ældre eller højtidelige tekster kan have “Dommedag” som egennavnslignende betegnelse.
• Præcision: I saglig kommunikation kan mere specifikke ord (fx “systemisk krise”, “total it-nedbrud”) være at foretrække frem for “dommedag”.
• Forveksling: Engelsk “Domesday Book” oversættes nogle gange populært som “Dommedagsbogen”, men værket er en middelalderlig jordebog (tælling/opgør), ikke en profeti om verdens ende.

• apokalypse
• eskatologi
• Ragnarok
• verdens undergang
• den sidste dom
• Dommedagsuret