Doula betydning

Ordet doula betegner først og fremmest en professionel støtteperson, som arbejder ved siden af - ikke i stedet for - sundhedspersonalet. Doulans kerneopgaver er:

• Følelsesmæssig støtte: tryghed, nærvær, opmuntring og beroligelse.
• Fysisk komfort: forslag til stillinger, massage, varme/kulde, åndedræts- og afspændingsteknikker.
• Informativ støtte: hjælp til at forstå valgmuligheder, procedurer og forløb, samt at formulere ønsker i en føde- eller barselsplan.
• Kontinuitet: at være den samme støtteperson gennem forløbet, uanset skift i vagter eller rammer.

En doula udfører ikke kliniske opgaver, stiller ikke diagnoser og erstatter ikke jordemoder eller læge.

Etymologi: Ordet stammer fra græsk doulē (δούλη), der historisk betyder “kvindelig tjener”. I moderne tid blev det genintroduceret i 1970’erne i betydningen “støtteperson ved fødsel” og har siden fået en bredere, professionel betydning.

Udtale (dansk): [ˈduːla] - med tryk på første stavelse.

• Køn: fælleskøn - “en doula”, “doulaen”.
• Flertal: “doulaer” eller “doulas” (begge former ses i dansk brug).
• Genitiv: “doulas/doulaens/doulaers”.
• Afledninger: “doulaforløb”, “doulastøtte” (sammensætninger i praksissprog).

• Fødselsdoula (birth doula): Støtter i graviditet og under fødslen.
• Barselsdoula (postpartum doula): Støtter familien efter fødslen med amning/flaske, søvn, rytmer og praktisk hjælp.
• Full-spectrum doula: Dækker flere forløb, fx fertilitet, graviditetstab, abort, fødsel og postpartum.
• Abort- eller tab-doula: Støtter ved planlagte aborter eller ufrivilligt graviditetstab.
• End-of-life- eller “death doula”: Ikke-medicinsk støtte ved livets afslutning (palliativt forløb, pårørende-støtte).
• Virtuel doula: Yder støtte via telefon/video, ofte som supplement til fysisk tilstedeværelse.

• Gør: skabe ro, struktur og kontinuitet; foreslå coping-strategier; støtte kommunikation med personalet; værne om ønsker og grænser.
• Gør ikke: udfører ikke vaginale undersøgelser, overvågning, medicinering eller klinisk vurdering; træffer ikke medicinske beslutninger på den fødendes vegne.

En doula samarbejder med jordemødre og læger og respekterer kliniske retningslinjer på hospital eller klinik.

Selvom begrebet “doula” er moderne, har mennesker i årtusinder født i selskab med erfarne ledsagere. I 1970’erne og 1980’erne populariserede antropologiske og obstetriske miljøer (bl.a. i USA) brugen af en dedikeret fødselsledsager, og i 1990’erne opstod professionelle netværk og certificeringsordninger. Siden er doula-arbejdet udbredt globalt og udvidet til barsels- og livsafslutningsforløb, ofte med fokus på kontinuitet, informeret samtykke og personcentreret omsorg.

Der findes kurser, mentorforløb og certificeringsmuligheder i mange lande (fx internationale organisationer som DONA International og CAPPA, samt nationale foreninger). Doulafaget er typisk ikke autoriseret som en sundhedsprofession, og rammerne kan variere:

• Globalt: Doulas arbejder i hjem, fødeklinikker og på hospitaler; samarbejdet med sundhedsvæsenet er stigende.
• I Danmark: En doula er ikke en autoriseret sundhedsprofessionel. Mange hospitaler tillader en ekstern støtteperson ved siden af partner; lokale retningslinjer kan forekomme. Der findes danske netværk og foreninger samt private udbydere af doula-uddannelser.

Forskning peger generelt på, at kontinuerlig, ikke-medicinsk støtte under fødslen kan være forbundet med bedre oplevet tryghed og tilfredshed, samt med gavnlige fødselsmæssige udfald for nogle gravide. Metaanalyser har fundet, at kontinuerlig støtte kan hænge sammen med kortere fødsler, færre indgreb og mindre behov for smertelindring for visse grupper. Effekten kan dog afhænge af fødested, ressourcer og individuelle forhold.

• Synonymer/nær-synonymer (kontekstafhængige): fødselsstøtteperson, fødselsledsager, fødselscoach, barselsstøtte, støtteperson ved fødsel.
• Relaterede, men ikke synonymer: jordemoder (klinisk fagperson), obstetriker, barneplejerske, sundhedsplejerske, partner/pårørende.
• Antonymer: Der findes ikke et præcist antonym. Kontrastbegreber kan være “klinisk behandler” (i betydningen medicinsk rolle) eller “uden støtte/ensom fødsel” (i betydningen fravær af ledsager).

• “Vi har hyret en doula til at støtte os før og under fødslen.”
• “Vores doula hjalp med åndedræt og stillingsskift, da veerne tog til.”
• “Som barselsdoula kom hun forbi to gange om ugen og støttede os med amningen.”
• “Han arbejder som full-spectrum doula og støtter både ved abort og fødsel.”
• “Hospitalet tillod én doula og partneren som ledsagere under fødslen.”
• “Vi havde et virtuelt møde med doulaen for at lave fødeplan.”
• “Doulas kan ikke give medicin, men de kan hjælpe med at stille spørgsmål til personalet.”
• “Jeg overvejer en doula, fordi jeg ønsker mere kontinuitet i forløbet.”
• “Doulaforløbet inkluderede fødselsforberedelse og støtte i de første uger efter fødslen.”
• “Som death doula støttede hun familien i livets sidste fase.”

• Fødselsforberedelse: undervisning i vejrtrækning, stillinger, coping.
• Partnerstøtte: doulaen hjælper også partneren til aktiv deltagelse.
• Komfortteknikker: rebozo-arbejde, massage, tryk, bevægelse, visualisering.
• Fødeplan/barselsplan: formulering og formidling af ønsker.
• Kulturelt tilpasset støtte: sprog, traditioner og værdier respekteres.

Selvom ordet historisk har haft en kønnet oprindelse, anvendes doula i dag om personer af alle køn. Nogle foretrækker kønsneutrale betegnelser som “støtteperson” eller “fødselsledsager”.