Doxa betydning

Ordet doxa har flere, beslægtede betydninger afhængigt af konteksten:

• Filosofi (klassisk): “Mening” eller “opfattelse” - det, man tror eller mener, ofte i kontrast til epistēmē (sikker viden). Hos Platon er doxa forbundet med det sanselige og foranderlige.
• Retorik og argumentation: De udbredte og anerkendte meninger (endoxa) som udgangspunkt for sandsynlighedsargumenter.
• Sociologi og kulturteori (Bourdieu): Det selvindlysende i et felt - de regler, antagelser og normer, der tages for givet og sjældent problematiseres (“den herskende doxa”).
• Teologi/kirkesprog: “Ære”, “herlighed” eller “lovprisning” (fx i doxologi), deraf også ortodoksi (“ret tro/ret lovprisning”).
• Almindeligt sprog (moderne, sjældnere): Den gængse opfattelse, konventionel visdom eller mainstreamforståelse.

Doxa stammer fra oldgræsk δόξα “mening, opfattelse; ry, anseelse”, afledt af verbet δοκέω (dokeō) “at forekomme, synes, mene”. Allerede i klassisk græsk rummer ordet både “opfattelse” og “anseelse/ry”, hvilket i hellenistisk og bibelsk græsk udvikles til betydningen “herlighed/ære” (som oversættelse af hebraisk kavod). Via latin og senere kirke- og fagsprog er ordet adopteret i europæiske sprog, herunder dansk - især i akademisk og teologisk terminologi.

• Udtale (dansk): omtrent “dåk-sa” [ˈdɔk.sa].
• Ordklasse: Substantiv, fælleskøn: en doxa.
• Bøjning: ental ubestemt en doxa, ental bestemt doxaen; flertal ubestemt doxaer, flertal bestemt doxaerne.
• Stil: Overvejende akademisk/fagsprogligt; i teologi og liturgi også kirkesprog.

• I daglig kritik: “Forestillingen om, at ‘markedet altid regulerer sig selv’, var længe en del af den økonomiske doxa.”
• I akademiske tekster: “Analysen viser, hvordan journalistikkens doxa former nyhedskriterierne.”
• I kulturstudier: “Serien udfordrer den nationale doxa om lighed og konsensus.”
• I uddannelsesforskning: “Lærerprofessionens doxa præger, hvad der overhovedet tæller som god undervisning.”
• I kønsstudier: “Kønnets doxa gør visse livsbaner mere tænkelige end andre.”
• I arbejds- og organisationsstudier: “Start-up-feltets doxa hylder hastighed og skalering.”
• Filosofisk: “Hos Platon er doxa knyttet til det foranderlige og derfor mindre pålideligt end viden.”
• Retorisk: “Taleren bygger på endoxa for at overbevise et bredt publikum.”
• Teologisk/liturgisk: “Salmen afsluttes med en doxologi, der tilskriver Gud al ære.”
• Kontrastivt: “Studiet skelner mellem feltets doxa og de heterodokse positioner, der bestrider den.”

Valget af synonym afhænger af betydningen i kontekst:

• Som ‘gængs opfattelse’: almindelig mening, konventionel visdom, mainstreamopfattelse, udbredt forestilling, forforståelse, fællesantagelse.
• Som ‘mening/tro’ (filosofisk): opinion, tro, antagelse, formodning.
• Som ‘ære/herlighed’ (teologisk): ære, pris, lovprisning, herlighed.
• Beslægtede tekniske termer: endoxa (velansete meninger), doxastisk (vedr. tro/mening), doxografi (fremstillinger af filosofers læresætninger).

• Filosofi/erkendelse: epistēmē (viden), “erkendelse”, “sikker viden”.
• Sociologi (Bourdieu): heterodoksi (modsigende/afvigende opfattelser), kritik, refleksivitet; i feltteori ofte også i spænding til “orthodoksi”.
• Teologi (ære): vanære, skam, profanisering.

• Klassisk græsk (Platon, Aristoteles): Doxa betegner mening/opfattelse; hos Platon rangerer den under viden i den “delte linje”. Hos Aristoteles spiller endoxa en central rolle i dialektik og retorik.
• Hellenistisk og bibelsk græsk: Betydningen “ære/herlighed” vinder frem (bl.a. i Septuaginta), hvilket forplanter sig i kristen teologi og liturgi.
• Senere reception: I middelalderen fortsætter skellet mellem menneskelig mening og guddommelig sandhed; i moderne filosofi og humaniora genoptages ordet i bl.a. fenomenologi (doxiske modaliteter: tro, tvivl, vished) og i sociologi (Bourdieu) som begreb for det selvindlysende i sociale felter.

• Ortodoksi: “ret tro/ret opfattelse” - etableret, autoritativ lære eller praksis.
• Heterodoksi: “anden/afvigende tro” - synspunkter i modstrid med den ortodokse lære.
• Paradoks: “ved siden af/imod doxa” - en påstand der strider mod den gængse opfattelse.
• Doxologi: Lovprisning af Gud i liturgien (fx “Gloria Patri”).
• Doxastisk (adj.): Vedrørende tro/mening (fx doxastisk logik: logik om trostilstande).
• Doxografi: Tradition for at sammenfatte og systematisere filosofers meninger.

• Kontekst er afgørende: I filosofi/sociologi betyder doxa oftest “opfattelse/gængs mening”; i teologi kan det betyde “ære/herlighed”.
• Form: I dansk fagsprog er doxa hyppigst ubestemt ental (“feltets doxa”). Flertalsformen doxaer forekommer, men sjældnere.
• Forveksling: Ikke at forveksle med doxing/doxxing (offentliggørelse af private oplysninger online) eller med varemærker/egennavne (fx urmærket DOXA).