Drømme betydning

Drømme er både flertalsformen af substantivet drøm og infinitiv/præsenspluralis af verbet at drømme. Ordet dækker dels de mentale oplevelser, man har under søvn, dels forestillinger, ønsker og mål i vågen tilstand, hvor man “drømmer om” noget.

Betydning

Som substantiv (flertal): “drømme” henviser til flere drøm-begivenheder eller -indhold. Det kan være natlige, ofte billedlige og følelsesladede oplevelser under søvn, eller det kan bruges mere overført om flere ønsker og idealer (fx “livets store drømme”).

Som verbum: “at drømme” betyder at opleve drømme under søvn, at fantasere, eller at nære håb/ønsker om noget i fremtiden. Ofte styrer verbet præpositionen om: “at drømme om noget/at gøre noget”.

• Konkrete drømme (søvn): “Hun drømte, at hun fløj.”
• Figurative drømme (mål/ønsker): “Han drømmer om at starte egen virksomhed.”
• Dagdrømme/fantasi: “De sad og drømte sig væk i frikvarteret.”

Grammatik og bøjning

Substantivet “drøm” (flertal: drømme)

Tal/kasus	Ubestemt	Bestemt
Ental	en drøm	drømmen
Flertal	drømme	drømmene

Genitiv dannes med -s: drøms, drømmenes (sjældnere i praksis).

Verbet “at drømme”

Form	Eksempel
Infinitiv	at drømme
Præsens	drømmer (Jeg drømmer ofte.)
Præteritum	drømte (I nat drømte jeg om havet.)
Perfektum participium	drømt (Jeg har drømt om det i årevis.)
Imperativ	drøm! (Drøm stort!)
Passiv (sjældent)	drømmes (Det drømmes ofte, at …)

Bemærk: præteritumformen drømte er standard i moderne dansk; “drømmede” forekommer dialektalt/ældst, men er ikke normeret i rigsdansk.

Typiske konstruktioner:

• drømme om noget / at + infinitiv: “Hun drømmer om at rejse.”
• drømme sig væk: “Han drømmer sig væk i musikken.”
• ikke at drømme om (ville aldrig gøre): “Jeg ville ikke drømme om at snyde.”

Udtale

• drøm [drœm] (entalsform)
• drømme [ˈdrœmə] (flertal/infinitiv)
• drømmer [ˈdrœmɐ]
• drømt [drœmd̥]

Etymologi og beslægtede ord

“Drømme” går tilbage til oldnordisk dreyma (verbum) og draumr (substantiv “drøm”). Ordene forbindes med urgermansk *drauma-. Ordet er nært beslægtet med:

• Islandsk: draumur
• Norsk: drøm
• Svensk: dröm
• Færøsk: dreymur
• Engelsk: dream (semantisk påvirket af nordiske sprog i middelalderen)

Semantiske områder og relaterede termer

• Mareridt: ubehagelig/angstfyldt drøm.
• Lucid drøm: drøm, hvor drømmeren er bevidst om, at der drømmes.
• Dagdrøm(meri): fantasi/forestilling i vågen tilstand.
• REM-søvn: søvnstadie, hvor drømme er hyppige og livlige.
• Drømmetydning: fortolkning af drømmesymbolik.
• Oneirologi: videnskabelig studie af drømme.
• Drømmeinkubation: forsøg på målrettet at påvirke drømmens tema.
• Drømmehukommelse: evnen til at huske drømme efter opvågning.

Eksempler på brug

Som verbum

• “Jeg drømmer om at lære japansk.”
• “Hun drømte, at hun gik gennem en skov.”
• “Drømmer du ofte?”
• “Vi drømmer os tit væk i pausen.”
• “Han ville ikke drømme om at komme for sent.”
• “De drømmer om fred og stabilitet.”

Som substantiv (flertal)

• “Barndommens drømme kan forme ens valg.”
• “Nattens drømme var usædvanligt klare.”
• “Hendes drømme blev til virkelighed.”
• “Drømme og ambitioner går hånd i hånd.”

Faste udtryk og idiomer

• “En drøm går i opfyldelse.”
• “At drømme stort / at jagte sine drømme.”
• “Søde drømme!” (godnat-hilsen)
• “En drøm af en [kjole/bil/ferie].”
• “At knuse nogens drømme.”
• “I drømme” (i ens drømmeverden, ikke i virkeligheden).

Synonymer og antonymer

Verbet “drømme”

• Synonymer (kontekstafhængige): fantasere, håbe, længes, forestille sig, hige efter, næres af et ønske.
• Antonymer/kontrast: acceptere realiteterne, være nøgtern, opgive (sine drømme).

Substantivet “drømme” (flertal)

• Synonymer: ønsker, visioner, mål, idealer, forhåbninger; (søvn) natlige oplevelser, drømmesyner.
• Antonymer/kontrast: virkelighed, fakta, nøgternhed; (for “lyse drømme”) mareridt.

Historisk og kulturel kontekst

I nordisk og europæisk kultur har drømme haft en særstatus som mulig adgang til varsler, visdom eller det ubevidste. I middelalderen blev drømme ofte tolket religiøst eller som varsler i sagatraditionen. Senere bidrog psykoanalysen (bl.a. Freud og Jung) til at gøre drømme til genstand for systematisk fortolkning, mens moderne søvnforskning forbinder drømme med hjernens aktivitetsmønstre, især under REM-søvn.

I nutidens sprogbrug står drømme også for idealer og livsmål: “den amerikanske drøm”, “drømmejobbet” eller “drømmehjemmet”, ofte som retoriske billeder i litteratur, medier og reklame.

Orddannelse og sammensætninger

• drømmejob: et ideelt job.
• drømmehjem, drømmebolig: ideelt hjem/bolig.
• drømmeferie, drømmerejse: ideel ferie/rejse.
• drømmescenarie: bedste tænkelige udfald.
• drømmeprins: ideel partner (ofte humoristisk/romantisk).
• drømmeland, drømmeverden: fantasiverden/idealtilstand.
• drømmekage: kendt dansk kage (kokos-/farin-top, oprindeligt fra Brovst).

Kollokationer og typiske præpositioner

• drømme om (noget/at gøre noget)
• drømme sig væk
• have en drøm om
• en drøm går i opfyldelse
• modsat: “i virkeligheden”, “i den kolde virkelighed”

Relaterede former og afledninger

• drømmer (verbum: “jeg drømmer”; substantiv: “en drømmer” = en person, der drømmer)
• drømt (perfektum participium)
• drømmende (præger nogen eller noget med et drømmelignende præg; adj./part.)
• drømmeløs (uden drømme) – bruges oftest om søvn: “drømmeløs søvn”.
• drømmeri (substantiv: det at dagdrømme/fantisere)
• ønskedrøm (særlig stærkt ønske/idealforestilling)

Brugsnoter og stil

• “drømme om” er neutral og hyppig i både talt og skrevet dansk.
• “ikke at drømme om” udtrykker stærk afvisning: “Jeg ville ikke drømme om at acceptere det.”
• Skel mellem søvndrømme og mål/ønsker kan tydeliggøres i kontekst: “nattens drømme” vs. “livets drømme”.