Drot betydning

drot er et substantiv (fælleskøn) for en øverste leder eller monark. Det forekommer først og fremmest i historiske eller poetiske sammenhænge og kan betegne:

• Konge/fyrste: landets øverste verdslige hersker.
• Overherre: en suveræn eller lensherre med vasaller/undersåtter.
• Religiøst-højstemt: i ældre kristen-poetiske tekster som betegnelse for Gud (Herren).

I moderne dagligsprog er ordet arkaisk og bruges mest stilistisk (poetisk, historiserende eller ironisk).

drot hænger sammen med den oldnordiske rod drótt (“hird, følge”) og titlen dróttinn (“herre, fyrste”). Via olddansk arves ordet i dansk som en højstemt betegnelse for “konge/hersker”.

• Oldnordisk: drótt (hird, krigerskare) → dróttinn (herre).
• Urgermansk: ofte rekonstrueret som *druhti- (“krigsskare, følge”) + herskertitelled (*-inaz) → *druhtinaz (“herre”).
• Beslægtede former: oldengelsk dryhten (“herre, Gud”), oldhøjtysk truhtîn, islandsk drottinn (i dag især om Gud), svensk drott (poetisk), og den produktive afledning svensk drottning (“dronning”).

Dansk dronning er etymologisk beslægtet (via norrønt dróttning), mens drot i sig selv er gledet ud af almindeligt brugssprog.

Ordklassen er substantiv (fælleskøn). Stilen er arkaisk/højstemt.

• “Danmarks drot red over landet med sin hird.”
• “Han svor troskab til sin drot.”
• “Ved hoftinget lod drotten dom fælde.”
• “I hymnen tiltales Gud som altings drot.”
• “Smådrotter herskede over hver deres fjord og fjelde.” (ironisk/overført)
• “Kongen - rigets drot - skænkede nåde.”
• “Drot og dronning sad i højsædet.”
• “Han udfordrede drotten og vandt folkets gunst.”
• “Drotterne samledes for at indgå forbund.”
• “Helten bragte sejrsglæde til sin drot.”

Bemærk, at ordet i moderne tekster typisk signalerer historisk farvet fortælling, saga- eller balladestil, eller højtidelig religiøs poesi.

• Synonymer (afhængigt af kontekst): konge, fyrste, hersker, monark, regent, overherre, suveræn, lensherre.
• Beslægtede ord: dronning (etymologisk beslægtet), hird (det følge/den krigerskare, som drotten stod i spidsen for), vasal/undersåt (relation til drotten).

• undersåt, vasal
• tjener
• almuemand, menigmand
• træl (historisk)

I middelalderen og i den nordiske sagatradition var titler af drott--typen udbredte, og “drot” fungerede som et højstemt, poetisk eller ceremonielt ord for konge/hersker. I løbet af nyere tid blev konge og fyrste de neutrale standardord, mens drot overlevede i:

• skriftlig poesi (salmer, romantiske dramaer, historiske digte),
• historiserende prosa (saga- og krønikepræg),
• fast vendinger (“Danmarks drot”, “rigets drot”).

Et interessant efterliv ses i ordet dronning, der stadig er fuldt levende i dansk, selv om dets maskuline pendant drot er blevet arkaisk.

• Brug drot for at give en tekst historisk eller poetisk tone.
• Undgå ordet i neutralt, moderne sprog, medmindre der er en bevidst stilistisk effekt.
• I religiøs-litterær stil kan “drot” bruges som højstemt betegnelse for Gud, men det virker gammeldags.

Forveksl ikke drot med drost. En drost var en historisk dansk rigsembedsmand (rigets drost), omtrent svarende til en høj forvalter eller rigsforstander. Drot er herskeren/monarken; drost er en (meget høj) tjenestemand.

• Islandsk: drottinn (Herre, ofte om Gud).
• Svensk: drott (poetisk), drottning (dronning).
• Oldengelsk: dryhten (herre, Gud).
• Oldhøjtysk/middelhøjtysk: truhtîn (herre; i middelaldertekster ofte brugt om Gud).

• Engelsk: lord, king (afhængigt af kontekst og stil); sovereign.
• Tysk: Herr (højstemt/teologisk), König, Fürst (alt efter rang og sammenhæng).
• Fransk: seigneur (poetisk/historisk), roi, souverain.
• Norsk: drott (ark.), konge (neutralt).
• Svensk: drott (poetisk), kung (neutralt).

• drot og dronning: kongeparret (poetisk).
• rigets drot: landets konge (historisk/højstemt).
• smådrot(ter): ironisk/overført om småherskere eller lokale magthavere.
• dróttkvætt (norrønt term): den klassiske skjaldeversform; ordet er afledt af drótt (“hird”) og viser miljøet omkring drotten.

Ordklasse

Substantiv (fælleskøn)

Semantik

“hersker, konge; (højstemt) Herre (Gud)”

Stil

Arkaisk, poetisk, historiserende

Bøjning

en drot - drotten - drotter - drotterne; genitiv: drots

• konge
• dronning
• fyrste
• hird
• drost
• vasal, undersåt