Drude betydning
Ordet “drude” er et gammeldags, højstiliseret substantiv, der i dansk tradition især bruges om en kvinde – ofte med konnotationer af brud, elsket eller en eventyrlig/overjordisk kvindeskikkelse – men som i folklore også kan betegne en kvindelig mareridtsånd.
Betydning og nuancer
Selv om drude i dag regnes for arkaisk, rummer ordet flere betydningslag:
- Poetisk-romantisk: Betegner en skøn kvinde eller brud. Bruges hyppigt i 1800-tallets poesi om den elskede (“min drude”).
- Folkloristisk: En kvindelig dæmon, der bringer mareridt – i familie med den tyske “Drude” eller “Alp”. Ses især i sydtysk og alpetysk folketro, men kendes også i nordisk kontekst.
- Metaforisk: En lokkende, forførende kvindeskikkelse, fx “havets drude”.
Etymologi
Etymologien er delvis usikker, men de førende ordbøger peger på to hovedspor:
- Germansk/folkloristisk rod:
- Oldhøjtysk trûda / drûda “dæmon, heks”.
- Videreført i tysk “Drude” (mareridtsånd).
- Nordisk/poetisk rod:
- Oldnordisk drós “pige” og brúðr “brud”.
- Indlånt i dansk digtersprog som højstemt synonym for kvinde/brud.
Det er sandsynligt, at de to rødder er smeltet sammen i dansk, så ordet både fik romantiske og dæmoniske undertoner.
Historisk udvikling
Tidslinje i grove træk:
- Middelalder: Sporadiske lån fra tysk legendelitteratur; “drude” omtales som natvæsen.
- 1600-1700-tallet: Litterære forfattere genopliver ordet i religiøse og overtroiske skrifter.
- 1800-tallets romantik: En guldalder for ordet; Oehlenschläger, Grundtvig, B.S. Ingemann m.fl. bruger drude især om brud eller mytisk kvinde.
- 1900-tallet → nu: Falder ud af almindeligt sprog, men lever i digte, eventyr-pasticher, rollespil og fantasy.
Eksempler på brug
Nedenfor et udvalg (i kronologisk orden):
“Thi Balder elskte Nanna, hans skønne, rene Drude…”
– N.F.S. Grundtvig, Nordens Mytologi (1832)
“I bølgernes skum stod havets drude og lokkede sømanden nærmere kystens skær…”
– Holger Drachmann, digt (1877)
“Skodderne knagede; jeg følte den tunge hånd af en uset drude trykke mit bryst.”
– Folkeligt sagn, nedskrevet 1899
“Hun kom imod mig som en drude fra et andet århundrede – fortryllende og lidt farlig.”
– Moderne fantasy-roman (2021)
Synonymer og antonymer
| Synonymer (poetisk) | Nuance |
|---|---|
| brud | nyslået eller kommende hustru |
| jomfru | ung kvinde |
| dronning (poetisk) | ophøjet kvinde |
| nymfe | overjordisk/skøn kvinde |
| Antonymer (logisk/modsat køn) | Nuance |
|---|---|
| brudgom | mandlig counterpart til brud |
| mand | almindelig modsætning til “kvinde” |
| helt | modsætning til “heltinde/drude” i visse digte |
Relaterede termer
- Mareridt / mare: Et kvælende nattevæsen; i mange sagn blandes “mare” og “drude”.
- Elverpige: En anden mytisk kvindeskikkelse, ofte forførende.
- Heks: Kvindelig troldkyndig; krydses i folketroen med drude-idéen om natlig dæmon.
- Walkyrie: Nordisk krigerjomfru; digtere kan kalde hende “stridens drude”.
Ordet “drude” i moderne sprog
I nutidigt dansk dagligsprog er drude sjældent. Tre typiske forekomster:
- Litterær stilistik: Bruges bevidst arkaiserende for at skabe historisk stemning.
- Fantasy og rollespil: Som navn på kvindelige væsener, f.eks. “Drude-dronning”.
- Folkloreformidling: I museer, sagnsamlinger og undervisning om overtro.
Resume
Drude er et flerlaget ord, der spænder fra den blide brud i romantisk poesi til den mørke mareridtsånd i folketroen. Dets brug i moderne dansk er begrænset, men netop derfor bærer ordet en særlig stemning af historisk dybde og mytisk klang, som forfattere og kulturformidlere stadig drager nytte af.