Drue Krydsord

Kun et enkelt ord på 3 bogstaver matcher krydsord-ledetråden 'Drue'.

1. Vin: Gæret druedrik, hvor mostens sukker omdannes til alkohol og aroma. Dækker over rød, hvid, rosé og mousserende stilarter. Vinens karakter formes af druesort, terroir, vinifikation og lagring, fra friske hverdagsvine til ikoniske cru’er.

Følgende 5 ord med 4 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Drue'.

1. Cava: Spansk mousserende vin lavet på traditionel metode, hovedsageligt i Catalonien. Typiske druer er macabeo, xarel-lo og parellada. Kendetegnet ved sprød syre, citrus og brødnoter. Findes fra frisk brut til komplekse, lagrede udgaver.

2. Drue: Det direkte, dagligdags ord for frugten fra vinstokken. Bruges bredt om både spisedruer og druer til vinproduktion. I plantelære betragtes en drue som et bær, der typisk sidder i klaser på rankende, træagtige vinstokke.

3. Rosé: Lysrød til pink vin skabt ved kort skindkontakt med blå druer eller blend af rød og hvid most. Frisk, frugtig og ofte tør. Alsidig som aperitif, til salater, grillmad og krydrede retter med let køl.

4. Sekt: Tysk og østrigsk betegnelse for mousserende vin. Stil og kvalitet varierer fra enkle perlevine til komplekse, traditionelle-metodevine af høj standard. Druer som riesling, pinot blanc og pinot noir giver distinkt lokale udtryk.

5. Uvea: Øjets årehinde, hvis navn stammer fra latin for drue, på grund af vævets farve og form. Anatomisk reference, hvor druen bruges metaforisk. Kendt i medicin gennem tilstande som uveitis med inflammation i uvea.

Til ledetråden 'Drue' fandt vi 8 passende ord på 5 bogstaver.

1. Dolma: Fyldte vinblade med ris, krydderurter, grønt eller kød, rullet til små pakker. Klassisk i tyrkisk, græsk og mellemøstlig madkultur. Vinbladenes lette syrlighed og urtepræg harmonerer med citron, yoghurt og olivenolie.

2. Gamay: Let blå drue bag Beaujolais, med saftig rødfrugt, viol og lav tannin. Karbonisk maceration giver friske, frugtbomber. Moderne cru Beaujolais kan være seriøs, madvenlig rødvin med finesse og terroiruttryk.

3. Klase: Botanisk term for en blomster- eller frugtstand med enkeltstilker fra en hovedakse. Druer modnes i klaser, hvis struktur påvirker lys, luft og koncentration. Klasestruktur er vigtig for sundhed og vinens senere balance.

4. Pisco: Sydamerikansk druespiritus fra Peru og Chile, destilleret af aromatiske druer. Kendt fra cocktails som Pisco Sour. Udtrykket varierer fra frugtagtig og floral til mere struktureret, afhængigt af druesort, region og produktionsmetode.

5. Ranke: Lang, slank stængel eller slyngtråd som vinstokken bruger til at klatre og fastholde sig. Rankeudvikling styres af beskæring og opbinding. Ranken bærer blade, blomster og klaser og er nøglen til fotosyntese og modning.

6. Rosin: Tørret drue, koncentreret i sukker og smag. Anvendes i bagværk, müslier, madretter og som snack. Rosiner kan laves af forskellige druesorter, hvilket påvirker farve og smagsprofil fra lys gylden til mørk brun.

7. Syrah: Krydret blå drue med peber, mørk frugt og viol. Klassisk i Nordrhône, men globalt udbredt. Kan give muskuløse vine med god struktur, velegnet til lagring. Noter af oliven, bacon og røg i kølige udtryk.

8. Vitis: Slægten for vinstokke, inklusive vilde arter og dyrkede sorter. Vitis vinifera er kilden til de fleste kvalitetsvine, mens amerikanske arter bruges som rodstok. Slægten er hjemmehørende i både den gamle og nye verden.

Disse 13 ord på 6 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Drue'.

1. Brandy: Overordnet betegnelse for destilleret druespiritus, ofte lagret på træ for kompleksitet. Produceres globalt i mange stilarter, fra frugtige, unge udgaver til rige, fadlagrede. Anvendes ren, i cocktails eller til flambering og saucer.

2. Cognac: Fransk druebrandy fra Cognac, dobbelt-destilleret vin lagret på egetræ. Druer som ugni blanc danner basis for elegante spiritus med noter af frugt, vanilje og krydderier. Drikkes ren, i cocktails eller til gastronomi.

3. Grappa: Italiensk druebrændevin destilleret af druekvas fra vinproduktion. Tør og aromatisk, med varierende stil fra rustik til elegant fadlagret. Serveres ofte som digestif, og udnytter vinindustriens restprodukt i en cirkulær tradition.

4. Malbec: Blå drue kendt fra Argentina og Cahors. Leverer mørk frugt, viol og fast, men venlig tannin. Perfekt til grill og rødt kød. I højder giver den friskhed og grafittoner, med imponerende farvedybde.

5. Merlot: Blå drue, kendt for blød frugt og moderate tanniner. Danner rund, plukkemoden stil med blomme, kirsebær og chokolade. Vigtig i Bordeaux-blends og i varietale vine globalt. Trives i varme såvel som tempererede klimaer.

6. Muskat: Aromatisk druefamilie med markant drueblomst og druearoma, brugt til både stille og mousserende vine. Navnet overlapper krydderiet muskatnød, men her refererer det til druesort. Giver blomstrede, drue-typiske, ofte halvsøde vine.

7. Rødvin: Vin lavet på blå druer med skindkontakt under gæring for farve og tannin. Spektret går fra let frugtige vine til kraftige, fadlagrede. Serveres typisk ved let afkølet stuetemperatur og parres med kød, ost og simreretter.

8. Sherry: Forstærket vin fra Jerez, lavet på palomino og Pedro Ximénez. Omfatter tørre stilarter som fino og oloroso samt søde varianter. Oxidativ og biologisk lagring giver unikke nødde-, gær- og karamelliserede aromaer til gastronomiske anvendelser.

9. Shiraz: Australsk navn for syrah, ofte i varmere stilarter med moden frugt, chokolade og blødere tannin. Kendt fra Barossa og McLaren Vale. Synonym relationen forbinder navnet direkte til druen bag mange kraftige rødvine.

10. Tannin: Bitterstof fra drueskind, kerner og stilke, som giver struktur og lagringspotentiale. I rødvin bidrager tannin til mundfornemmelse og balance med syre og frugt. Mængde og kvalitet styres af sort, høst og vinifikation.

11. Verjus: Sur most presset af umodne druer, traditionel syrekilde i madlavning før citroner blev almindelige. Giver delikat, grøn syre til saucer, dressinger og cocktails. Populær i moderne gastronomi for sit milde, drueprægede syreudtryk.

12. Vinlus: Skadelig bladlus, Phylloxera, der angriber vinstokkens rødder og blade. Forårsagede historisk katastrofe i Europas vinmarker. Moderne vin er ofte podet på resistente rodstokke for at modstå angreb fra vinlusen.

13. Vinløv: Løv fra vinstokke, både dekorativt og kulinarisk anvendt. Symbolsk knyttet til vinens verden i kunst og arkitektur. Vinløv pryder etiketter, borde og ritualer, og fungerer som kulturelt ikon for frugtbarhed og fest.

Disse 21 ord på 7 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Drue'.

1. Bacchus: Romersk vin- og frugtbarhedsgud, ofte afbildet med drueklaser og vinløv. Symbol på fest, ekstase og vinens kulturhistorie. Bacchus giver i overført betydning associationer til druer, vinmarker og rituelle fejringer.

2. Barbera: Piemontes arbejdshest med høj syre og lav tannin. Frisk rødfrugt, krydderi og madvenlig stil. Laves i alt fra enkle hverdagsvine til ambitiøse fadlagrede udgaver, der viser dybde og struktur uden at miste friskhed.

3. Furmint: Ungarsk hvid drue, nøgle til Tokaji. Høj syre og evne til ædelråd. Giver tørre, mineralske vine og søde, komplekse dessertvine. Aromaer spænder fra grønne æbler til honning, safran og røget mineralitet.

4. Glukose: Monosakkarid også kaldet druesukker, central energikilde i biologi og vigtig komponent i druers sødme. Bestemmer i kombination med fruktose vinmostens potentielle alkohol. Bruges i fødevarer, medicin og tekniske anvendelser bredt.

5. Godello: Spansk hvid drue fra nordvest. Giver strukturerede vine med citrus, stenfrugt og voks, ofte med let fad. Kan udvikle kompleksitet og lagringsdybde. Et stærkt alternativ til chardonnay i køligt-atlantiske omgivelser.

6. Hvidvin: Vin fremstillet primært på hvide druer uden skindgæring. Kendetegnet af frisk syre, blomstrede, citrus- eller stenfrugtaromaer. Varierer fra knastør til sød dessertvin. Serveres afkølet og matcher fisk, skaldyr, grønt og lyse retter.

7. Macabeo: Også kendt som viura. Hvid drue udbredt i Rioja og Katalonien. Giver friske citrus- og blomsterdufte, egnet til både stille og mousserende vine. I Rioja kan fadlagring give nøddeagtig, honningpræget kompleksitet.

8. Madeira: Forstærket vin fra øen Madeira, kendt for varmebehandling og oxidation, som giver ekstrem holdbarhed. Stilarter fra tør sercial til sød malvasia. Bruges som aperitif, til madlavning og som lagringsværdig, kompleks dessertvin.

9. Podning: Teknik hvor ædelvinen podes på en robust rodstok for sygdomsresistens og tilpasning. Sikrer overlevelse mod vinlus og optimerer vækstforhold. Podning bestemmer kraft, udbytte og terroirudtryk i den færdige drue og vin.

10. Portvin: Forstærket vin fra Douro, hvor gæringen stoppes med druesprit for at bevare sødme. Stilarter spænder fra ruby og tawny til vintage. Serveres som digestif eller til ost, nødder og desserter med dyb frugt og varme krydderier.

11. Rodstok: Den underjordiske del, ofte fra amerikanske Vitis-arter, som den ædle sort podes på. Vælges for resistens, jordtilpasning og vækstkontrol. Rodstocken har stor indflydelse på druesundhed, modenhed og vinens balance.

12. Sultana: Lys, gylden rosin type, ofte lavet af Thompson Seedless eller lignende stenfri druer. Kendt for mild, honningagtig sødme og blød tekstur. Populær i bagning, desserter og som naturligt sødemiddel i sunde snacks.

13. Uveitis: Betændelse i øjets uvea, et ord afledt af latinsk uva for drue. Klinisk tilstand med smerte, lysfølsomhed og sløret syn. Eksempel på drue-metafor i medicinsk nomenklatur knyttet til farve og struktur.

14. Vinblad: Blade fra vinstokken, spiselige og brugt i køkkenet, ofte syltede. Giver urteagtig smag og fungerer som naturlig indpakning til fyld. Indgår i retter på tværs af Middelhavet, Mellemøsten og Kaukasus.

15. Vindrue: Specifik betegnelse for druer fra slægten Vitis, især Vitis vinifera, som bruges til vin, saft og spisning. Vindruer varierer i farve, størrelse og sukkerindhold og opdeles ofte i sorter specielt til bordbrug eller vinifikation.

16. Vingård: Bedrift hvor druer dyrkes og ofte vin produceres. Omfatter vinmarker, kælder, produktionsfaciliteter og modtageområde for høsten. I Danmark vokser antallet af vingårde, som laver mousserende og stille vine i køligt klima.

17. Vinmark: Areal tilplantet med vinstokke, ofte parcelleret efter jordbund og eksponering. Vinmarkens mikroklima, dræning og pleje bestemmer druernes modenhed og stil. Navngivne marker kan opnå stor prestige og beskyttet betegnelse.

18. Vinsten: Krystallinsk bundfald af kaliumbitartrat fra vin og most. Danner vinstenkrystaller i flasker og fade, helt ufarlige. Bruges også som køkkeningrediens under navnet cream of tartar til stabilisering og bagning.

19. Vinstok: Selve planten, en flerårig klatrebusk i slægten Vitis. Består af stamme, ranker, blade og klaser. Vinstokkens alder, klon, rodstok og dyrkningsforhold påvirker druernes kvalitet og vinens karakter markant år for år.

20. Vinsyre: Tartarinsyre, en af de vigtigste syrer i druer og vin. Bidrager til friskhed, stabilitet og pH. Anvendes i fødevarer som syremiddel og teknisk i kemi. Dens salte danner vinsten i tanke og flasker.

21. Ædelråd: Gunstig infektion af Botrytis, der perforerer drueskindet og koncentrerer sukker, syre og aroma. Giver komplekse dessertvine med honning, abrikos og safran. Kræver tåge om morgenen og sol om eftermiddagen for optimal udvikling.

Disse 26 ord på 8 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Drue'.

1. Albariño: Galicisk hvid drue fra Rías Baixas, også dyrket i Portugal som alvarinho. Frisk syre, citrus, stenfrugt og saltet, maritim kant. Perfekt til skaldyr og fisk. Moderne klassiker for kølig, aromatisk hvidvin.

2. Armagnac: Fransk druebrandy fra Gascogne, traditionelt destilleret én gang i kontinuerlig alambic. Mere robust, krydret og landlig end cognac, med dybe tørrede frugttoner. Bruges som digestif og i klassiske franske retter og desserter.

3. Blå drue: Drue med mørkeblåt til lilla skind, rig på farvestoffer og tannin. Bruges primært til rødvin og rosé, men kan også spises frisk. Farven sidder i skindet, mens frugtkødet oftest er lyst og saftigt.

4. Borddrue: Betegnelse for druer avlet til spisebrug frem for vin. Kendetegnes af homogen bærstørrelse, pæn klasseudseende, tyndt skind og mild aroma. Almindelige borddruesorter inkluderer stenfri varianter, populære i frugtskåle og til osteborde.

5. Botrytis: Svampen Botrytis cinerea, også kaldet gråskimmel, hvor navnet betyder drueklase-lignende. Kan ødelægge druer, men skaber ædelråd under særlige forhold. Ædelråd koncentrerer sukker og syre til ikoniske dessertvine som Sauternes og Tokaji.

6. Carignan: Blå drue fra Middelhavet, traditionelt brugt til struktur og farve. Gamle stokke kan give koncentrerede, krydrede vine med syre. Ofte i blends, men også som karakterfuld varietal i moderne tolkninger med lavt udbytte.

7. Cinsault: Let, aromatisk blå drue med blød tannin. Bruges i rosé og til at runde rødvinsblends i Sydfrankrig. Kan som solist give saftige, blomstrede vine, der nydes let afkølede for maksimal friskhed.

8. Dionysos: Græsk gud for vin, teater og ekstase, med druer og ranker som attributter. Mytologien knytter Dionysos til vinstokkens gave til menneskeheden. En kulturel nøglefigur for alt, der relaterer til druer og vin.

9. Druekvas: Restprodukt efter presning: skaller, kerner og stilke. Bruges til destillation (grappa), gødning, kompost og udtræk af polyfenoler. Kvas kan også gen-gæres til let drik som piquette eller udnyttes i kosmetik og fødevarer.

10. Druemost: Fersk, ugæret saft fra pressede druer, vinens udgangspunkt. Indeholder sukker, syre, aromastoffer og næringsstoffer til gær. Most drikkes også som alkoholfri drik, særligt i vinområder, og kan koncentreres til sirup.

11. Druesaft: Ufiltreret eller filtreret saft presset af druer, ofte pasteuriseret og uden gæring. Kan være rød eller hvid, med naturlig sødme og frugtighed. Bruges som drik, i cocktails, sorbet eller som base til geléer.

12. Drueskal: Yderste lag af druen, rig på farvestoffer, tannin og aromatiske forbindelser. I rødvin giver skalkontakt farve og struktur; i hvidvin begrænses kontakt ofte. Skindet huser også vilde gær og beskytter mod udtørring.

13. Grenache: Varmeelskende blå drue med jordbær, krydderi og alkoholvarme. Vigtig i Rhône-blends og som garnacha i Spanien. Giver generøse, krydrede vine og fremragende rosé i Provence. Tykt skind men lav tanninstruktur ved forsigtig ekstraktion.

14. Korender: Små, mørke rosiner af druesorten Black Corinth, også kaldet korint. Intens sødme og dyb smag gør dem oplagte i bagværk som julestollen, simre-retter og fyld. Klassisk ingrediens i sydeuropæiske og mellemøstlige køkkener.

15. Nebbiolo: Piemontes blå drue bag Barolo og Barbaresco. Stor tannin og syre, med roser, tjære og kirsebær. Kræver lang lagring for at blødgøre. En af Italiens mest noble druer med enorm kompleksitet og finesse.

16. Palomino: Hvid drue bag tør sherry i Jerez. Neutral base, som forvandles via lagring og oxidation til komplekse vine. Også brugt til bordvine i Andalusien og på De Kanariske Øer, hvor vulkansk terroir giver særpræg.

17. Prosecco: Italiensk mousserende vin fra Veneto og Friuli, typisk lavet i tankmetode. Primært baseret på druen glera. Kendt for let, frugtdrevet profil med pære og blomster. Populær i cocktails som spritz og som uformel aperitif.

18. Riesling: Hvid druesort med høj syre og stor terroir-tydelighed. Spænder fra knastør til ædelsød. Aromaer af citrus, grønne æbler, stenfrugt og petroleum ved lagring. En af verdens bedste formidlere af køligt klima og mineralitet.

19. Rød drue: Rød til dybviolet drue, anvendt til rødvin, rosé og enkelte mousserende rosévine. Farven stammer fra skindet, hvor antocyaniner bidrager til farve og struktur. Også populær som spisedrue for sin sødme og saftighed.

20. Semillon: Hvid drue med voksagtig tekstur og lav, blød syre. Nøgle for Bordeaux hvid og Sauternes i ædelråd. Giver voks, citron, honning og lanolin ved lagring. Trives i både kølige og varme klimaer.

21. Vermouth: Aromatiseret, forstærket vin med urter og krydderier, ofte med druebase. Findes i tør og sød stil, central i cocktails som Martini og Negroni. Vinøse noter balanceres af bitterhed og botanicals til aperitif og mixologi.

22. Vinbonde: Person der dyrker druer og ofte fremstiller vin. Arbejdet spænder fra beskæring, skadedyrsbekæmpelse og høst til gæring, modning og aftapning. Vinbonden forener agronomi, håndværk og forretningssans i en årstidsdrevet cyklus.

23. Vinmager: Enologisk fagperson ansvarlig for vinens tilblivelse. Træffer valg om gæring, temperatur, skindkontakt, fadbrug og blending for at forme stil og kvalitet. Samarbejder med markteam for at matche druekvalitet med ønsket vinudtryk.

24. Vinranke: Fleksibel, klatrende skud fra vinstokken, der bærer blade og klaser. Ranker klatrer ved hjælp af slyngtråde og danner plantens arkitektur. Pleje af vinranker gennem beskæring og opbinding er afgørende for kvalitet og udbytte.

25. Viognier: Aromatisk hvid drue med stenfrugt, blomster og viskøs tekstur. Kan være tør og lav i syre, men uimodståelig med balance. Klassisk i Condrieu og i blends for at give parfume og fylde til rød syrah.

26. Xarel-lo: Katalansk hvid drue, nøgle i cava-blends. Høj syre, urtet citrus og struktur, god til modning på gær. Bidrager med rygrad og friskhed i mousserende og kan give karakterfulde, stille hvidvine med terroirudtryk.

Her er 20 muligheder på 9 bogstaver, der passer til 'Drue' i dit krydsord.

1. Assyrtiko: Græsk hvid drue fra Santorini, kendt for salt, citron og høj syre. Vokser på vulkansk jord i kurveformede buske. Giver knastørre, mineralske vine med stor gastronomisk bredde og fremragende lagringspotentiale.

2. Balsamico: Sød-syre balanceret eddike fra koncentreret drueurt, traditionelt lagret på træfade. Kendes fra Modena og Reggio Emilia. Bruges dråbevis over salater, jordbær, ost eller kød. Ægte aceto balsamico tradizionale er tidskrævende håndværk.

3. Champagne: Mousserende vin fra Champagne, lavet efter traditionel metode med andengæring på flaske. Klassisk blend af chardonnay, pinot noir og pinot meunier. Kendt for finesse, autolyse-noter og kompleksitet. Verdensreference for bobler ved fejringer og gastronomi.

4. Drueagurk: Lille syltedagurk, navngivet efter formens lighed med små druer. Klassisk i smørrebrød, hotdogs og sylteskikke. Sprød struktur og sød-syrlig smag gør den til udbredt tilbehør i nordiske husholdninger og delikatesser.

5. Druekerne: Kerne inde i druen, som rummer olier og tannin. Bidrager til vinens struktur ved hård presning eller lang maceration. Kerner kan udnyttes til olie eller mel, og påvirker bitterhed ved overekstraktion.

6. Drueklase: Sammenhængende klump af druer på en stilket struktur. Klasens tæthed, størrelse og ventilation påvirker modning, sygdomsrisiko og smag. Sorts- og markvalg sammen med grønthøstning kan optimere klasebalance og kvalitet.

7. Druetomat: Aflang cherrytomat, hvis form minder om en drue. Sødmættet og sprød, velegnet i salater, snacks og bagte retter. Navnet peger på udseendet frem for slægtskab, og tomaterne dyrkes i klaser som druer.

8. Filoksera: Dansk betegnelse for phylloxera, den vinødelæggende insektpest. Spredte sig i 1800-tallet og tvang vinbønder til at pode Vitis vinifera på amerikanske rodstokke. Et skelsættende kapitel i vinens historie og plantebeskyttelse.

9. Garganega: Hvid drue bag Soave i Veneto. Citrus, mandel og blomster med medium krop. Giver tørre, elegante vine og søde recioto-stile fra tørrede druer. God til let fad og flaskelagring for nøddeagtig kompleksitet.

10. Grøn drue: Lys, ofte syrlig og sprød drue, i handel kaldet grøn, selvom den botanisk kaldes hvid. Udbredt som spisedrue og basis for mange hvidvine. Kendt for friske aromaer, der kan spænde fra citrus til blomstret og let tropisk.

11. Hvid drue: Fællesbetegnelse for lyse druer, som danner grundlag for hvidvin og mousserende vine. Skindet indeholder få farvestoffer, hvilket giver klare moste. Bruges også som borddruer med frisk, ren smag og moderat tanninindhold.

12. Mourvèdre: Blå drue kendt som monastrell, med dyb farve, mørk frugt og krydret, kødet profil. Indgår i GSM-blends med grenache og syrah. Trives varmt og giver strukturerede vine med lagringspotentiale og middelhavskrydderier.

13. Parellada: Let, aromatisk hvid drue brugt i cava-blends for friskhed og finesse. Delikat citrus og blomster. Trives i større højder og køligere steder i Catalonien. Bidrager til balance og sprødhed i mousserende sammensætninger.

14. Primitivo: Syditaliensk drue, genetisk identisk med zinfandel. Modner tidligt og giver mørk, moden frugt, krydderi og ofte høj alkohol. Populær i Puglia, hvor den laves i saftige, imødekommende stilarter til hverdags- og grillmad.

15. Spisedrue: Druer udvalgt til direkte konsum, med fokus på tyndt skind, lav tannin, sprødt bid og udtalt sødme. Ofte stenfri for bekvemmelighed. Spisedruer kan være grønne, røde eller blå og sælges i klaser gennem hele året.

16. Torrontés: Aromatisk hvid drue fra Argentina, med blomster, drueblomst, citrus og krydderi. Lav tannin, let bitterhed i finish. Laves tør og frisk, ideel til krydret mad og sommerservering. Et sydamerikansk særkende med stor charme.

17. Trebbiano: Hvid druefamilie udbredt i Italien og Frankrig (som ugni blanc). Giver neutrale, friske vine og basis for brandy og balsamico. Trods enkelhed kan udvalgte terroirs og lavt udbytte give mere karakterfulde resultater.

18. Vineddike: Eddike fremstillet ved oxidering af vin eller druebaseret most. Bidrager med kompleks syre og aroma til marinader, saucer og dressinger. Findes i mange stilarter, fra rødvin- og hvidvineddike til aromatiserede, fadlagrede varianter.

19. Vinplante: Generel betegnelse for vinstokken som kulturplante. Indbefatter både den ædle sort og dens podeunderlag. Vinplanten responderer på klima, jordbund og pleje, og danner grundlag for alt fra hverdagsvine til grand cru-ikoner.

20. Zinfandel: Amerikansk ikon, genetisk beslægtet med primitivo. Frugtig, peberet og ofte alkoholstærk, fra saftig rød til kraftige old vine-udgaver. Giver alt fra rosé til dessertvine, men mest kendt for krydrede rødvine.

Vi har samlet 11 relevante ord med 10 bogstaver til ledetråden 'Drue'.

1. Chardonnay: Alsidig hvid drue, grundstamme i champagne og mange hvide bourgogner. Udtryk fra sprød citrus og æble til smør, vanilje og nød fra fad. Trives i mange klimaer og er et globalt ikon i hvidvin.

2. Druesukker: Dagligdags betegnelse for glukose, et simpelt sukker naturligt til stede i druer. Hurtigt optageligt energitilskud for krop og hjerne. Anvendes i sport, bagning, konfekt og som referencestandard i fødevare- og vinanalyser.

3. Oregondrue: Staude i mahonia-slægten med bær i druelignende klaser. Dyrkes som pryd og hegnsplante. Navnet skyldes frugtens form, ikke slægtskab med vindruer. Bruges i landskabsdesign og kan give syrlige bær til gelé.

4. Pinot gris: Gråblå mutation af pinot noir, giver fyldige hvide vine med pære, honning og krydderi. Kendt som pinot grigio i Italien i friskere stil. Kan være tør eller halvsød, ofte med cremet tekstur.

5. Pinot noir: Fin, tyndskindet blå drue fra Bourgogne, følsom for terroir. Giver lyse, elegante rødvine med kirsebær, hindbær, skovbund og fine tanniner. Også vigtig i champagne. Kræver omhu i mark og kælder for balance.

6. Sangiovese: Italiensk nøglesort bag Chianti og Brunello. Høj syre, kirsebær, te og krydderier. Trives i Toscana og viser terroir-variation. Kan give alt fra lette, saftige vine til strukturerede lagringsvine med markant tannin.

7. Stafylokok: Bakterieslægt navngivet efter græsk for drueklase, da cellerne danner klaser i mikroskop. Indirekte drue-reference i mikrobiologi. Nogle arter er harmløse, andre kan give infektioner i hud, sår og blodbaner.

8. Stranddrue: Tropisk plante, Coccoloba uvifera, hvis frugter sidder i druelignende klaser. Vokser ved kyster i Caribien og Amerika. Navnet refererer til frugtens udseende, selvom den ikke er en ægte vindrue fra Vitis-slægten.

9. Sure druer: Idiomatisk udtryk for at forklejne noget, man ikke kan få. Stammer fra Æsops fabel om ræven og druerne. Anvendes i daglig tale om misundelse forklædt som kritik eller ligegyldighed over for eftertragtede goder.

10. Vermentino: Middelhavets hvide drue, især på Sardinien, Korsika og Ligurien. Frisk citrus, urter og saltstrejf. Lav alkohol og høj drikbarhed, perfekt til skaldyr og solskinsmad. Kan også hedde rolle eller pigato lokalt.

11. Vitikultur: Dyrkningslæren for vin, omfatter beskæring, plantetæthed, baldakanstyring, vanding og sygdomsbekæmpelse. Målet er sunde druer med optimal modenhed. Vitikultur tager hensyn til terroir, biodiversitet og klimaændringer for bæredygtig produktion.

Vi har fundet disse 16 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Drue':

1. Ampelografi: Læren om druesorters identifikation og klassifikation. Brug af bladform, klasestruktur, bærkarakter og genetiske markører. Ampelografi er central for bevaring af sorters mangfoldighed og forståelse af deres tilpasning til klima og terroir.

2. Pinot blanc: Hvid mutation i pinot-familien. Leverer diskrete, æble- og blomsterduftende vine, gode til mad. Udbredt i Alsace, Tyskland og Østrig. Ofte lavet i ståltank for friskhed, men kan også tåle let fad.

3. Resveratrol: Polyfenol i drueskal, især i blå druer, associeret med antioxidative egenskaber. Indgår i forskning om hjertesundhed og vinens potentielle helseeffekter. Koncentrationer varierer med klima, druesort og vinifikationsmetode.

4. Tempranillo: Spaniens signaturdrue i Rioja og Ribera del Duero. Giver kirsebær, læder, tobak og krydderi, ofte lagret på eg for kompleksitet. Navnet antyder tidlig modning. Bruges i alt fra frugtdrevne joven til gran reserva.

5. Chenin blanc: Hvid, syrerig drue med enorm spændvidde fra knastør til ædelsød. Loire-klassiker med æble, bivoks, honning og lanolin. Også fremragende mousserende og fadlagrede udgaver i Sydafrika og Loire med stor lagringsevne.

6. Stenfri drue: Spisedrue uden kerner, forædlet for at forbedre spiseoplevelsen. Meget udbredt i detailhandlen og ofte brugt i børnevenlige snacks, salater og desserter. Stenfri druer kan være både grønne, røde og blå med afbalanceret sødme.

7. Druekerneolie: Vegetabilsk olie presset af druekerner. Neutral smag, høj røgpunkt og rig på umættede fedtsyrer. Anvendes i kold og varm madlavning, kosmetik og som bærer for aromaer. Et bæredygtigt biprodukt fra vinindustrien.

8. Vredens druer: Dansk titel på John Steinbecks roman The Grapes of Wrath. Metaforisk brug af druer som symbol på fremvoksende vrede og social uretfærdighed. En klassiker, hvor druerne repræsenterer hævnens eller omvæltningens frugt.

9. Cabernet franc: Elegant blå drue med rødfrugt, viol og grønne urter. Vigtig for Bordeaux-blends og som varietal i Loire. Laver friskere, mere florale vine end cabernet sauvignon. Modner tidligere og trives i køligere klimaer.

10. Gewürztraminer: Aromabombe med litchi, roser og krydderier. Lav syre, høj aromaintensitet. Ofte halvtør til tør, men kan være sød. Giver karakterfulde vine, der passer til krydret køkken, stærke oste og duftdrevne gastronomiske oplevelser.

11. Vitis vinifera: Den ædle europæiske vinstok, ansvarlig for langt de fleste vin- og spisedruer. Har tusinder af sorter med unikke aromaer og tilpasninger. Dyrkes globalt og podes ofte på amerikanske rodstokke for beskyttelse mod vinlus.

12. Mousserende vin: Vin med opløst kuldioxid fra anden gæring eller tilsætning, som giver perlende bobler. Stilarter inkluderer champagne, cava, prosecco og crémant. Bruges ved festlige lejligheder, men også som madvin takket være frisk syre.

13. Sauvignon blanc: Aromatisk hvid drue med høj syre, duft af solbærblade, stikkelsbær, citrus og græs. Kendetegner Loire og New Zealand, men dyrkes globalt. Laver friske, tørre vine og fremragende madparringer til grønt og skaldyr.

14. Grüner veltliner: Østrigs flagskib med peber, citrus og stenfrugt. Høj syre og skarp mineralitet. Spænder fra lette heurige til komplekse lagringsvine. Fremragende madvin til grønt, fisk og wienerschnitzel, ofte med signatur af hvid peber.

15. Ræven og druerne: Æsops fabel, hvor en ræv ikke kan nå de høje druer og konkluderer, at de nok er sure. Moralen giver ophav til idiomet sure druer. En kulturel reference, hvor druen symboliserer fristelse og ønsket mål.

16. Cabernet sauvignon: Kraftfuld blå drue med høj tannin og syre, aroma af solbær, ceder og grafit. Udvikler kompleksitet ved lagring. Ryggrad i Bordeaux og ikoniske vine verden over. Tåler fad og kræver modenhed for balance.

Tak fordi du læste med i vores artikel om Drue i krydsord. Vi har samlet hele 121 forskellige løsningsforslag i håb om, at mindst ét af dem var det, du manglede - enten som direkte svar eller som inspiration til alternative ord og synonymer.

Hvis du stadig ikke har fundet den rette løsning, kan det hjælpe at tage højde for krydsordets ordlængde, bøjningsform eller kontekst i ledetråden. Prøv også at kigge efter synonymer, flertalsformer eller tæt beslægtede begreber - nogle gange gemmer det rigtige svar sig i en lille variation af ordet.

Du kan finde endnu flere krydsordsløsninger og tips på Homepage.dk. Vi opdaterer løbende vores oversigter, så du nemt kan søge efter andre ord og temaer, når du arbejder med krydsord.

Har du ønsker, forslag eller et svært krydsord, vi skal kigge på? Skriv endelig til os - vi hjælper gerne videre. God fornøjelse med krydsordene!