Dualisme betydning

Dualisme betegner grundlæggende en opfattelse eller et system, hvor virkeligheden, viden eller værdiordener forklares ud fra to adskilte og ofte kontrasterende principper, sfærer eller typer af fænomener (fx sjæl og legeme, godt og ondt, ånd og materie).

Betydning og grundlæggende definition

Ordet bruges om teorier og verdensbilleder, der hævder, at der findes to fundamentale slags ting eller kræfter, som ikke kan reduceres til hinanden. Dualisme kan være:

• Ontologisk (om hvad der findes): to slags substans eller væren (fx ånd og materie).
• Psyko-fysisk (bevidsthedsfilosofi): sind og krop er kvalitativt forskellige.
• Teologisk/etisk: kosmisk kamp mellem godt og ondt.
• Metodologisk: forskellige forklaringsprincipper for forskellige områder (fx natur vs. kultur).
• Institutions- og samfundsbrug: to adskilte systemer eller sektorer (fx i jura eller økonomi).

Etymologi og ordklasse

Etymologi: Fra latin dualis (“tofold, som angår to”) + endelsen -isme; via fransk dualisme og tysk Dualismus.

Udtale: omtrent “du-a-LI-sme”.

Ordklasse: substantiv (fælleskøn). Bøjning: en dualisme, dualismen, dualismer, dualismerne.

Afledninger: dualist (person), dualistisk (tillægsord), antidualisme, non-dualisme.

Anvendelsesområder og delbetydninger

Område	Kort definition	Typiske eksempler	Relaterede termer
Filosofi (ontologi)	To fundamentale slags væren kan ikke reduceres til én	Substansdualisme (Descartes), egenskabsdualisme	Monisme, pluralisme, neutral monisme
Bevidsthedsfilosofi	Sind og krop er kvalitativt forskellige	“Res cogitans” vs. “res extensa”	Fysikalisme, emergentisme, panpsykisme
Teologi/religion	To kosmiske magter (ofte godt/ondt)	Zoroastrianisme, manikæisme	Teodicé, monoteisme, gnosticisme
Jura (folkeret)	International ret og national ret er adskilte systemer	Dualistiske stater kræver gennemførelseslov	Monisme (direkte gennemslag)
Økonomi/samfund	To sektorer eller segmenter side om side	Primær/sekundær arbejdsmarked, traditionel/moderne sektor	Segmentering, dual-sektormodel (Lewis)
Kultur/videnskabsteori	Skelnen mellem natur/kultur, fakta/værdi	Metodologisk dualisme i humaniora vs. naturvidenskab	Dikotomi, komplementaritet

Historisk udvikling

• Antikken: Pythagoræerne og Platon fremhæver kontraster (form/stof, sjæl/legeme). Platoniske skel får stor indflydelse på senere tænkning.
• Nyere tid: René Descartes formulerer klassisk substansdualisme (sind og krop som to forskellige substanser). Spinoza kritiserer dette med en monistisk løsning.
• 1800- og 1900-tallet: Materialisme og fysikalisme udfordrer dualismen; egenskabsdualisme og emergentisme forsøger at bevare mentale særtræk uden to substanser.
• Religionshistorie: Dualistiske religioner som manikæismen opstiller et kosmos delt mellem lys og mørke; zoroastrianismen rummer stærke dualistiske elementer. Klassisk kristendom afviser dog streng kosmisk dualisme, om end moralske dualiteter forekommer.
• Moderne samfundsvidenskab og jura: Begrebet bruges analytisk om parallelle systemer (fx dualistisk folkeretsforståelse, økonomisk dualisme i udviklingsøkonomier).

Relaterede termer, synonymer og antonymer

Synonymer/nært beslægtede: todeling, tosporethed, binaritet (nært), dikotomi (nært), polaritet (nært), dualistisk verdensbillede.

Antonymer/kontraster: monisme (én grundtype), nondualisme (særligt i østlig filosofi), holisme (delvist modbegreb), pluralisme (flere end to).

Relateret men ikke identisk: dualitet (formel korrespondance/symmetri, især i matematik og fysik), binarisme (normativ/ideologisk insisteren på to kategorier), komplementaritet (gensidig nødvendighed frem for adskillelse).

Eksempler på brug

• Descartes’ dualisme adskiller klart mellem sind og krop.
• Nogle teologer afviser en streng kosmisk dualisme mellem godt og ondt.
• Danmarks forfatningsretlige praksis beskrives ofte som præget af folkeretlig dualisme.
• Udviklingsøkonomien fremhæver dualisme mellem moderne bysektor og traditionelt landbrug.
• Kritikere mener, at en natur–kultur-dualisme forsimplet adskiller mennesket fra naturen.
• Romanen udforsker en psykologisk dualisme mellem fornuft og begær.
• I filosofien skelnes mellem substans- og egenskabsdualisme.
• En metodologisk dualisme kan retfærdiggøre forskellige metoder i fysik og sociologi.
• Debatten om kunstig intelligens genopliver sind–krop-dualisme i ny forklædning.
• Antropologien problematiserer koloniale former for kultur–natur-dualisme.
• Virksomheden blev præget af en ledelses–medarbejder-dualisme med konflikter til følge.
• Forfatteren opbygger en moralsk dualisme i karakterernes valg.

Forvekslinger og brugernoter

• Dualisme vs. dualitet: I dansk fagsprog bruges “dualisme” om to grundlæggende, adskilte principper; “dualitet” handler typisk om formel korrespondance eller to sider af samme sag (fx bølge–partikel-dualitet i fysik). Skriv derfor ikke “bølge–partikel-dualisme”.
• Yin–yang: Opfattes ofte som dualistisk, men beskrives bedre som komplementær dualitet end streng dualisme.
• Normativ vs. deskriptiv: Dualisme kan være et normativt verdenssyn eller en analytisk beskrivelse, afhængigt af konteksten.

Grammatik og bøjning

• Ental: en dualisme (ubestemt), dualismen (bestemt).
• Flertal: dualismer (ubestemt), dualismerne (bestemt).
• Tillægsord: dualistisk (“et dualistisk syn”), substantiv: dualist (“en udtalt dualist”).

Kritikker og alternativer

• Monistiske indvendinger: Dualisme multiplicerer ontologier unødigt; forklaringskraften er større med én grundtype (fx fysiskalisme).
• Interaktionsproblemet: Hvordan kan to helt forskellige substanser påvirke hinanden? (klassisk udfordring for substansdualisme).
• Emergentisme/egenskabsdualisme: Kompromispositioner, der bevarer mentale særtræk uden at postulere to substanser.
• Nondualistiske traditioner: I fx advaita vedānta opløses modsætningen som et erkendelsesproblem frem for en ontologisk realitet.

Beslægtede udtryk og afledninger

• Dualist: person, der bekender sig til eller argumenterer for dualisme.
• Dualistisk: som vedrører eller afspejler dualisme (fx “dualistisk antropologi”).
• Antidualisme: modstand mod dualistiske forklaringer.
• Non-dualisme: filosofi, der afviser grundlæggende opdeling i to.
• Dualitet: relateret, men teknisk forskelligt begreb (se ovenfor).

Litterære og kulturelle referencer

Litteraturen og kunsten udforsker ofte dualistiske temaer: helten/skurken, lys/mørke, fornuft/begær. Eksempler inkluderer skildringer af splittet identitet eller moralske modsætninger. Sådanne motiver kan være dualistiske i udtryk uden at forpligte sig til filosofisk dualisme.

Se også

• Monisme
• Pluralisme
• Dualitet
• Dikotomi
• Sjæl–legeme-problemet
• Manikæisme
• Zoroastrianisme
• Folkeret: monisme og dualisme
• Bølge–partikel-dualitet (fysik)