Dubiøs betydning

dubiøs er et vurderende adjektiv, der udtrykker tvivl eller skepsis. Det spænder fra nøgtern “ikke helt overbevisende” til mere kritisk “moralsk betænkelig”:

• Troværdighed: “tvivlsom, usikker, ikke fuldt dokumenteret.”
• Etik/moral: “suspekt, betænkelig, moralsk problematisk.”
• Kvalitet/grundlag: “svagt, utilstrækkeligt, tvivlsomt belæg.”

Konnotationen er overvejende negativ og ofte let formel/akademisk i tonen.

Udtale: [du.biˈøˀs] • Stavning: med ø (ikke “dubios” eller eng. “dubious”). • Orddeling: du-bi-øs.

• Fra latin dubius “tvivlrådig, tvivlsom” (beslægtet med dubium “tvivl”).
• Indlånt til dansk via nyere europæiske sprog (bl.a. engelsk dubious).
• Indgår i en gruppe af -iøs-adjektiver i dansk (fx seriøs, ambitiøs), ofte med formel stilfarve.

dubiøs bruges hyppigt i sammenhænge, hvor dokumentation, etik eller legitimitet er i fokus:

• Akademisk/fagligt: dubiøse kilder, dubiøs metode, dubiøst evidensgrundlag
• Jura/forvaltning: dubiøs praksis, dubiøs fortolkning, dubiøs habilitet
• Økonomi/erhverv: dubiøse investeringer, dubiøse transaktioner, dubiøs regnskabsførelse
• Politik/medier: dubiøse påstande, dubiøs kildehåndtering, dubiøs kampagneteknik
• Hverdag: dubiøs fornøjelse, dubiøs baggrund, dubiøs aroma/farve

• Konklusionen hviler på et dubiøst datagrundlag.
• Han gjorde karriere ved hjælp af nogle dubiøse forbindelser.
• Det er dubiøst at drage så vidtgående slutninger af ét forsøg.
• Virksomheden har en dubiøs skattepraksis.
• Kilden er dubiøs og kan næppe stå alene.
• Hun undskyldte sig med en noget dubiøs forklaring.
• En dubiøs dom kan undergrave tilliden til systemet.
• Det lugter dubiøst, når budgettet vokser uden forklaring.
• Han tilbød en dubiøs investering med garanteret afkast.
• Der er en dubiøs sammenblanding af roller i den sag.
• “Dubiøs fornøjelse” at skulle rydde op efter festen, må man sige.
• Artiklen bygger på dubiøse anekdoter snarere end forskning.

• Tvivlsom - neutral til let negativ; bruges bredt.
• Suspekt - stærkere mistanke om uredelighed.
• Betænkelig - moralsk/etisk problematisk eller risikabel.
• Problematiske (forhold/metoder) - peger på fejl eller utilstrækkelighed.
• Usikker - svag evidens eller lav pålidelighed.
• Løselig - om dokumentation/argumentation der er for tynd.
• Shady (lånepræg/anglicisme) - uformelt, stærkt negativt.

• Troværdig, pålidelig, solid, velunderbygget
• Redelig, hæderlig, uangribelig
• Klar, utvetydig, gjennomskuelig

• på et dubiøst grundlag - uden tilstrækkelig dokumentation.
• dubiøse metoder - tvivlsomme eller uetiske fremgangsmåder.
• dubiøs fornøjelse - ironisk om noget, der ikke rigtigt er en fornøjelse.
• dubiøs ære - tvivlsom eller tvetydig hæder.
• dubiøs baggrund/kilde - upålidelig eller suspekt oprindelse.

• Ordet er en del af en bølge af internationalt prægede adjektiver i dansk, især udbredt i 1900-tallets skriftlige sprog.
• Stilistisk fremstår dubiøs ofte mere formelt/akademisk end fx tvivlsom og mere afdæmpet end suspekt.
• I moderne sprogbrug ses ordet hyppigt i medier, forskning, jura og erhverv, hvor kildekritik og etik er centrale.

• Stavning: Skriv dubiøs med ø (ikke “dubios”); undgå engelsk form dubious i dansk tekst.
• Gradsbøjning: Normalt med mere/mest (ikke “dubiøsere”).
• Nuancevalg: Vælg suspekt ved kraftig mistanke; tvivlsom ved neutral skepsis; dubiøs imellem de to.