Dvs betydning

dvs. indleder typisk en præcisering, forklaring, oversættelse til mere almindeligt sprog eller en opremsning/afgrænsning. Den kan ofte erstattes af “med andre ord”, “altså” eller “nemlig”, afhængigt af konteksten.

• Omformulering: “Prisen er ekskl. moms, dvs. uden moms.”
• Definition/forklaring: “ATP er en obligatorisk pensionsordning, dvs. en ordning alle lønmodtagere er tilmeldt.”
• Afgrænsning: “Butikken holder kun åbent på hverdage, dvs. mandag til fredag.”
• Konklusion: “Projektet kan ikke nås, dvs. fristen overskrides.”

• Oprindelse: Forkortelse af sætningen “det vil sige,” hvor “vil” er modalverbet “at ville” i tredje person og “sige” er grundverbet “at sige”.
• Standardform: dvs. med punktum til sidst og små bogstaver.
• Ældre form: d.v.s. (med punktummer efter hvert bogstav) forekommer i ældre tekster og nogle formelle skrifttraditioner, men moderne dansk foretrækker dvs.
• Start af sætning: Undgå at begynde en sætning med forkortelsen. Skriv i stedet “Det vil sige, …”.

• Komma: Ofte sættes komma før og/eller efter: “Mødet er aflyst, dvs. det gennemføres ikke.”
• Kolon: Når der følger en præcisering, opremsning eller definition, kan kolon bruges: “Vi mødes i store byer, dvs.: Aarhus, Odense og Aalborg.” Både punktum i forkortelsen og kolon bevares (dvs.:).
• Parentetisk: Kan stå i parentes eller mellem tankestreger: “Leveringen forsinkes - dvs. kommer i næste uge - pga. vejret.”
• Flere tegn i træk: Perioden i forkortelsen forsvinder ikke, selv om der følger komma, kolon eller semikolon: “dvs.,” “dvs.:” “dvs.;”.
• Punktum i slutning: Slutter sætningen lige efter “dvs.”, bruges kun ét punktum (forkortelsens punktum fungerer som sætningspunktum).

• Hver enhed koster 125 kr. ekskl. moms, dvs. prisen er 156,25 kr. inkl. moms.
• Afdelingen flytter til 2. sal (dvs. oven over receptionen).
• Vi går “agilt”, dvs. i korte udviklingscykler med løbende feedback.
• “Dagligvare” er en forbrugsvare, dvs. noget man køber ofte.
• Målet er CO₂-neutralitet i 2030, dvs. nettoudledningen skal være nul.
• Symptomerne begyndte i mandags, dvs. for fem dage siden.
• I matematik: x > 0, dvs. x er positiv.
• Jura: Aftalen er gensidigt bebyrdende, dvs. begge parter har ydelser og modydelser.
• Teknisk: “On-prem” drift, dvs. vi hoster selv i eget datacenter.
• “Arb.” betyder “arbejde”, dvs. de er ensbetydende i denne forkortelsesliste.
• Butikken er åben i hverdagene, dvs.: man-fre kl. 10-18.
• Hun taler flydende norsk - dvs. både bokmål og nynorsk forstås.
• Der er 32 deltagere, dvs. fire hold a otte.
• Vi skal bruge 2 liter væske, dvs. to kartoner á 1 liter.
• Opgaven er løst, dvs. du behøver ikke foretage dig mere.

• Synonymer (afhængigt af kontekst): med andre ord, altså, nemlig, det vil sige (udskrevet), sagt på en anden måde, nærmere bestemt.
• Relaterede forbindere: for eksempel (f.eks./fx), især, eksempelvis, herunder, nemlig (kan både forklare og begrunde).
• Bemærk: dvs. indleder en forklaring/omformulering, mens f.eks. indleder et eksempel. De kan ikke uden videre erstatte hinanden.

“Antonymer” giver ikke rigtig mening for en forklarende forkortelse. Men ord med modsat retorisk funktion kan nævnes:

• Kontrast: men, derimod, dog, imidlertid, tværtimod.
• Afsvækkende/forbehold: måske, til dels, i visse tilfælde.

• Udtrykket “det vil sige” er gammelt i dansk og stammer fra almindelig talesprog.
• Forkortningsformen kendes fra ældre skrift i varianten “d.v.s.”. I moderne dansk er den sammentrukne form dvs. bredt normeret og anbefalet i de fleste stilguider.
• Digitale medier og kortfattet fagsprog har bidraget til den udbredte brug, også i e-mails, rapporter, noter og præsentationer.

• Neutral formel/ufor-mel: Kan bruges i både formel og uformel skrift.
• Start af sætning: Foretræk fuld udskrivning (“Det vil sige, …”) ved sætningsstart eller i meget formel prosa.
• Klarhed: Brug dvs. til at gøre teksten mere læsbar ved at forklare fagord, tal eller komplekse påstande.

• Ikke forveksle med “f.eks.”: “Vi tilbyder flere farver, f.eks. rød og blå” (eksempler) vs. “Vi tilbyder to farver, dvs. rød og blå” (afgrænsning/definition).
• Bevar forkortelsens punktum: Skriv dvs., ikke “dvs”.
• Undgå at starte sætninger med “dvs.”: Skriv “Det vil sige …”.
• Brug passende tegnsætning: Komma, kolon, parenteser eller tankestreger kan hjælpe læseren; vælg efter sætningens rytme og formål.
• Overforbrug: Hvis teksten får mange “dvs.” i træk, kan det være tegn på, at afsnittet bør omstruktureres eller forklares mere direkte.

• dvs. = det vil sige = “med andre ord”.
• Bruges til at forklare, omformulere eller afgrænse.
• Skriv med slutpunktum og gerne med komma/kolon efter behov: “dvs.,” “dvs.:”.
• Ved sætningsstart: skriv ud i fuld form “Det vil sige …”.