Dyrefoder Krydsord

Et enkelt ord med 2 bogstaver er velegnet til ledetråden 'Dyrefoder'.

1. Hø: Tørret græs eller urter, skårlagt og lagret tørt for at bevare fiber og aromastoffer. Et klassisk grovfoder til heste, får, kaniner og gnavere, hvor kvalitet måles på duft, farve, bladandel og lav forekomst af støv og skimmel.

Kun et enkelt ord på 3 bogstaver matcher krydsord-ledetråden 'Dyrefoder'.

1. Byg: Energirigt korn til svin, kvæg og fjerkræ, ofte valses for bedre fordøjelighed. Byg bidrager med stivelse og protein i balancerede rationer, og kvalitet afhænger af proteinindhold, testvægt og fravær af toksiner og spirede kerner.

Disse 6 ord på 4 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Dyrefoder'.

1. Grød: Blød, vandet foderblanding til især svin og fjerkræ, men også kæledyr i særlige situationer. Letter indtag og fordøjelse, kan tilpasses energiindhold og viskositet, og bruges ligeledes billedligt om ‘letfordøjeligt’ indhold eller trivielt stof.

2. Halm: Tørre strå fra kornproduktion, brugt som strøelse og i visse rationer som lavenergi-struktur. Halmen kan modvirke kedsomhed hos heste og give tyggetid hos kvæg, men skal være fri for skimmel og egner sig bedst som supplement til andet grovfoder.

3. Klid: Fiberholdigt biprodukt fra formaling af korn, der øger mæthed og tarmfunktion. Bruges i rationer til svin, kvæg og heste for at regulere struktur og fordøjelse, og kan variere i kvalitet efter kilde og partikelfordeling.

4. Majs: Stivelsesrig afgrøde brugt som korn eller helsæd, med høj energi og god smagelighed. Giver kraftig produktion i kvægrationer og vækst til svin og fjerkræ, men kræver protein- og mineraltilskud for at opnå balanceret ernæring.

5. Mash: Vædet eller opblødt foder til heste og fjerkræ, typisk med varme og vand for bedre fordøjelighed. Anvendes ved rekonvalescens, kolde perioder eller som appetitstimulerende måltid, og kan blandes med elektrolytter, olie eller urter efter behov.

6. Wrap: Plastindpakket ensilage i rund- eller firkantballer, typisk græs eller wraphø. Praktisk til mindre besætninger og hestehold, da det muliggør små partier og fleksibel udfodring, men kræver omhyggelig plastreparation for at undgå iltindtrængning og fordærv.

Vi har samlet 6 relevante ord med 5 bogstaver til ledetråden 'Dyrefoder'.

1. Foder: Generelt ord for alt, hvad dyr spiser, fra græs og korn til piller og vådfoder. Bruges både om landbrugsfoder til husdyr og kommercielle produkter til kæledyr, og fungerer også i overført betydning som ‘stof’ der nærer ideer, medier eller systemer.

2. Havre: Kornart med høj fiber og oliefrøindhold, klassisk hestefoder for energi uden ekstrem stivelse. Anvendes også til fjerkræ og som komponent i mange blandinger, og forbindes med god smagelighed og relativt skånsom fordøjelse.

3. Hirse: Små korn i mange fugleblandinger, især til undulater og kanariefugle. Også anvendt i glutenfri menneskekost, hvilket understreger krydsfeltet mellem ‘mad’ og ‘foder’; let at dosere og giver beskæftigelse ved at pille kerner.

4. Lupin: Bælgplante med højt proteinindhold, som kan erstatte dele af sojaskrå i visse blandinger. Kræver sortvalg og korrekt forarbejdning for at reducere bitterstoffer, og indgår i foder til svin, fjerkræ og lejlighedsvis kvæg.

5. Mysli: Grovblandet, ofte farverig hestefoderblanding med flager, piller og urter, der øger smageligheden. Bruges også om lignende blandinger til andre dyr, og signalerer en mere ‘naturlig’ tekstur, hvor ingredienserne kan genkendes og selektion bevidst styres.

6. Ærter: Bælgfrugter med god protein- og energiprofil, dyrket lokalt og anvendt i mange foderplaner. Ærter knækkes eller valses for bedre fordøjelighed, og bruges især til svin, fjerkræ og som supplement i drøvtyggeres rationer.

Til ledetråden 'Dyrefoder' fandt vi 6 passende ord på 6 bogstaver.

1. Benmel: Mel fra knogler, historisk brugt som fosfor- og calciumkilde i foder og gødning. I dag reguleret og begrænset i mange systemer, men stadig kendt som mineralrigt supplement, der kræver nøje kontrol af oprindelse og anvendelse.

2. Høcobs: Pillede, tørrede høprodukter, der giver grovfoder i støvfattig og praktisk form. Kan opblødes til mash eller gives tørre, og hjælper med at sikre stabil fiberindtagelse, når traditionelt hø er af svingende kvalitet.

3. Kløver: Proteinrig bælgplante, ofte blandet i græsmarker for at hæve foderværdi og kvælstoffiksering. Bruges som hø eller ensilage, og kræver korrekt høstetid og blandingsforhold for at undgå oppustning hos drøvtyggere og sikre god ensilering.

4. Kødben: Et klassisk hundesnack og tyggeben, som giver beskæftigelse og mineraler. Kan være rå eller tørret, men kræver forsigtighed med splintrende knogler og hygiejne; bruges også billedligt som en ‘belønning’ eller ‘lille gevinst’ i hverdagen.

5. Premix: Koncentreret blanding af vitaminer, mineraler og additiver, der indgår i foderproduktion. Sikrer homogen fordeling af mikronæringsstoffer, og muliggør præcis formulering i foderfabrikker og hjemmeblandinger med ensartet kvalitet.

6. Wraphø: Let fortørret græs ensileret i wrap, med højere tørstof end almindelig ensilage. Populært til heste og ponyer, fordi det støver mindre end tørt hø og har mere stabil hygiejne, samtidig med at det bevarer aroma og smagelighed.

Følgende 15 ord med 7 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Dyrefoder'.

1. Artemia: Saltvandsrejer (brine shrimp) brugt bredt i akvariefoder som levende eller frossen kilde. Særligt værdsat til yngel og små rovdyr for høj smagelighed og næringsprofil; kan klækkes hjemme fra æg (cyster) for friskhed.

2. Blodmel: Højproteintilskud fra tørret blod, med stærk aminosyreprofil især til monogastrer. Bruges i starterfoder og specialblandinger, men kræver streng hygiejne, sporbarhed og korrekt varmebehandling for at sikre sikkerhed og acceptabel smag.

3. Byghalm: Halm fra bygmarker, anvendt som strøelse og som grovfodersupplement med begrænset næringsindhold. Værdsættes for struktur og tyggetid, men kræver god høst- og opbevaringshygiejne for at undgå skimmel og respiratoriske problemer hos dyr.

4. Dafnier: Små krebsdyr (vandlopper) anvendt til akvariefisk som levende eller tørret foder. Giver variation, stimulerer appetit og kan hjælpe med at holde fisks fordøjelse i gang; også kendt i skolelaboratorier som ‘daphnia’.

5. Enggræs: Naturligt eller etableret græs fra enge, varieret i artsindhold og foderværdi. Giver sæsonbestemt grovfoder, hvor kvalitet afhænger af botanisk sammensætning, skårlægningstidspunkt, tørring og eventuel konservering til hø eller ensilage.

6. Lucerne: Bælgplante kendt som alfalfa, protein- og calciumrig, anvendt som hø, ensilage eller cobs. Eftertragtet til heste og kvæg for sine kvalitetsproteiner og struktur, men kræver afbalancering af mineraler og ofte forsigtighed ved foderskift.

7. Melorme: Larver af melbiller brugt som proteinrigt levendefoder til fugle, fisk og reptiler. Indgår også i moderne foder som tørret eller mel, og illustrerer insekter som fremtidens bæredygtige proteinkilde i både foder og fødevarer.

8. Oksehud: Tørrede tyggeben af råhud til hunde, der giver langvarig beskæftigelse. Findes i mange former og størrelser, og omtales ofte i diskussioner om fordøjelighed og tilsætningsstoffer; kan ses som ‘foder’ i bred forstand som tyggebelønning.

9. Pellets: Internationalt låneord for pilleformet foder, der ofte angiver en standardiseret diameter og densitet. Bruges til fisk, fjerkræ, kvæg og kæledyr, og forbindes med rationel fodring, nøjagtig dosering og høj hygiejnisk standard i produktion og opbevaring.

10. Rajgræs: Produktivt græs med høj foderværdi, flittigt anvendt i kvægbrug til græsning og ensilage. Kendetegnet ved god genvækst, smagelighed og et solidt sukkerindhold, men kræver management for at undgå svingende kvalitet i våde perioder.

11. Roepulp: Fiberrigt biprodukt fra sukkerroeproduktion, værdsat for høj fordøjelighed og vandbinding. Anvendes til heste, kvæg og får for stabil energi og sund vomfunktion, og kan gives som tørre piller eller opblødt for bedre smagelighed.

12. Råfoder: Uforarbejdet eller minimalt forarbejdet foder, eksempelvis råt kød, ben, grøntsager eller hele byttedyr. Bruges i kæledyrsverdenen (BARF) og i zoo, hvor man efterligner artstypisk kost, men kræver omhyggelig hygiejne og korrekt næringsbalancering.

13. Sojamel: Formalede sojaprodukter med høj proteinkvalitet, anvendt som vigtig byggesten i monogastrers ernæring. Bruges i start-, vækst- og slutfoder, og i balancerede mængder til drøvtyggere, afhængigt af mål for ydelse og sundhed.

14. Sorghum: Varmeelskende kornplante brugt som foderkorn eller helsæd i visse systemer, med god tørketolerance. Indgår som stivelseskilde i foder til drøvtyggere og monogastrer, men kræver kendskab til sorter og potentielle antinæringsstoffer.

15. Timothe: Græsart (timothy) med god struktur og smagelighed, meget brugt i hestehø og -wrap. Værdsat for lavere sukkerindhold end visse rajgræsser, stabil fiber og en aroma, der ofte tolereres af støvfølsomme dyr, når korrekt tørret.

Her er 13 gode bud på ord med 8 bogstaver til 'Dyrefoder'.

1. Ensilage: Grovfoder konserveret ved mælkesyregæring i silo, stak eller balle, ofte af græs eller majs. Bevarer næringsstoffer gennem lufttæt lagring, og kræver korrekt tørstof, snitlængde og komprimering for at undgå varmedannelse, mug og næringstab.

2. Fiskemel: Proteinrigt mel fra fisk eller fiskeaffald, meget brugt i akvakultur og tidligt fjerkræfoder. Indeholder essentielle aminosyrer og mineraler, men er kostbart og bæredygtighedsvurderes nøje, hvilket driver udviklingen af alternative proteiner.

3. Foderkål: Kåltyper dyrket som grøntfoder, herunder marvkål, som afgræsses eller snittes. Giver protein og mineraler i efterårs- og vinterperioder, men bør introduceres gradvist og balanceres mod andre fodermidler for optimal rumenfunktion.

4. Foderroe: Store roer dyrket specifikt som foderrødder til kvæg og får, historisk og moderne anvendt. Giver saftig energi og stimulerer tyggetid, men kræver passende opbevaring og gradvis tilvænning for at undgå fordøjelsesforstyrrelser.

5. Hampefrø: Olieholdige frø med høj smagelighed til fugle og smådyr, rige på essentielle fedtsyrer. Kræver seriøs kildekontrol og korrekt mængde i blandingen; bruges også i debatter om legale anvendelser og ernæringsfordele.

6. Havrekli: Klid fra havre, med opløselige fibre, der kan have gunstig effekt på tarmfunktionen. Bruges som komplement til energirige rationer, især hos heste, og bidrager til struktur og langsommere energifrigivelse i kosten.

7. Rapsskrå: Proteinkilde fra rapsfrø efter oliepres, anvendt som alternativ til soja i kvæg- og svinefoder. Bidrager med svovlholdige aminosyrer og fedtrester, men kræver korrekt dosering for at undgå smagspåvirkning i mælk og kød.

8. Saltsten: Hård blok af natriumklorid, som dyr kan slikke på efter behov. Bidrager til elektrolytbalance og appetitregulering, og placeres på fold eller i stald; udgaven ‘mineralsten’ kan indeholde yderligere tilskud.

9. Sliksten: Betegnelse for sten eller blokke, som dyr slikker på for salt eller mineraler. Bruges til kvæg, får og heste, og kan specialdesignes med sporstoffer eller energikomponenter; giver fri adgang og selvregulering.

10. Sojaskrå: Proteinkoncentrat fra sojabønner efter olieudvinding, globalt anvendt i mange foderblandinger. Leverer essentielle aminosyrer til højtydende dyr, men diskuteres i forhold til bæredygtighed, hvor lokale alternativer og certificeringer vinder frem.

11. Tyggeben: Fællesbetegnelse for spiselige tyggeprodukter til hunde, fra oksehud til naturknogler. Funktionelt ‘foder’ som stimulerer tyggebehov og tandrensning, men kræver tilsyn, korrekt størrelse og hensyn til dyrets tyggeadfærd og fordøjelse.

12. Tørfoder: Lavfugtigt foder som piller, kroketter eller melsblandinger til kæledyr og husdyr. Er praktisk, holdbart og portionsstabilt, og kan formuleres til specifikke behov, men fordrer adgang til vand og kan suppleres med fiber- eller fedtkilder efter formål.

13. Vådfoder: Foder med højt vandindhold, ofte dåse- eller poseprodukter til katte og hunde, eller blandefoder til svin. Øger smagelighed og vandoptag, men er mere perishable, kræver kold opbevaring og kan give større foderspild uden korrekt håndtering.

Følgende 14 ord med 9 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Dyrefoder'.

1. Dyrefoder: Samlebetegnelse for foder til alle typer dyr, fra kvæg og fjerkræ til fisk og kæledyr. Ordet bruges i butikker, i landbruget og i lovgivning, og kan i overført betydning betyde alt ‘indhold’ beregnet til at blive konsumeret af en bestemt målgruppe.

2. Foderkalk: Calciumkilde i foder, ofte kalksten eller kridt, der balancerer forholdet mellem Ca og P. Særligt relevant til fjerkræ for æggeskalsdannelse og til drægtige eller lakterende dyr, hvor skelettet belastes.

3. Foderkorn: Korn, der specifikt dyrkes eller udvælges til fodring frem for møllebrug, eksempelvis byg, havre og majs. Indgår i kraftfoder, fuldfoder og hjemmeblandede rationer, og vælges for energiindhold, fordøjelighed, proteinprofil og pris.

4. Foderstof: Teknisk betegnelse for enkeltkomponenter i foder, som korn, proteinkilder eller mineraler. Indgår i deklarationer og foderlovgivning, og anvendes i faglige sammenhænge, når man skelner mellem råvarer, ingredienser og fuldfoderblandinger til forskellige dyrearter.

5. Fuldfoder: Foder som alene dækker dyrets komplette næringsbehov, uden yderligere tilskud. Anvendes ofte til svin, fjerkræ, kæledyr og i TMR-systemer til kvæg, og giver praktisk sikkerhed mod mangeltilstande, når det anvendes efter producentens anvisninger.

6. Godbidder: Små snacks til belønning og træning, anvendt til hunde, katte og andre dyr. Ofte energirige og smagelige, og bør indregnes i den daglige ration; bruges også i overført betydning om små ‘fornøjelser’ eller ‘bonuser’ i livet.

7. Grovfoder: Fiberrigt foder som græs, hø, halm og ensilage, der danner basis i drøvtyggeres og kaniners kost. Grovfoder understøtter sund fordøjelse og drøvtygning, og kvaliteten afhænger af artsvalg, høstetidspunkt, konservering, tørstofprocent og hygiejnisk standard.

8. Havrehalm: Halm fra havreafgrøder, anvendt som strøelse og som beskedent strukturfoder. Havrehalm er relativt blød og kan være attraktiv at æde for heste, men bør altid kontrolleres for hygiejne og gives i passende mængder i forhold til energiindtaget.

9. Hvedehalm: Halm fra hvededyrkning, ofte brugt som strøelse, men kan indgå i rationer til drøvtyggere. Giver lav energi og høj struktur, og vælges efter tilgængelighed, strålængde, støvfrihed og overordnet fodringsstrategi i stalden.

10. Hvedeklid: Klidfraktion fra hvede, rig på fiber, vitaminer og mineraler, men med lav energi. Anvendes til at øge fiberindhold i især heste- og svinerationer, og kan blødes op for bedre ædelyst og vandbinding i mash-blandinger.

11. Lammemælk: Mælkeerstatning formuleret til lam, hvor yverfunktion eller kuldstørrelse kræver supplement. Blander energi, protein og mineraler, og gives med flaske eller automat, så lam trives med stabil vækst og sundhed i den sårbare fase.

12. Roepiller: Pilleform af roepulp, let at dosere og opbløde, med fokus på sikker energi. Giver god ædelyst hos heste og kvæg, og er populær ved vektab, seniorfodring eller som skånsomt supplement til kraftfoderblandinger.

13. Stråfoder: Fællesbetegnelse for halm og andre tørre stængeldele, anvendt som grovfoder eller strøelse. Stråfoder har lavt energiindhold, men giver tyggetid og struktur i rationen, og kan bruges strategisk til at styre ædelyst og malkekøers vomfunktion.

14. Triticale: Krydsning mellem hvede og rug, dyrket som foderkorn med robust udbytte og god proteinprofil. Anvendes i svine- og fjerkræfoder samt helsædsensilage til kvæg, og kan bidrage til diversificering af foderplan og dyrkningssystem.

Vi præsenterer her 15 ord med 10 bogstaver, der kan bruges til 'Dyrefoder'.

1. Fedtkugler: Synonym for mejsebolde, sammensat af fedt og frø, der støtter fugle i frostperioder. I udvidet betydning kan ordet bruges humoristisk om energitætte snacks, og illustrerer hvordan fodringsbegreber glider ind i hverdagssproget.

2. Flagefoder: Tynde foderflager til akvariefisk, der opløses i vandets overflade og er lette at nippe. Giver god kontrol med portionsstørrelse og minimerer synkning, men kan suppleres med pellets til bundlevende arter for fuld dækning.

3. Foderhvede: Hvede, der ikke går til brød, men bruges som energikilde i foder til svin, fjerkræ og kvæg. Værdifuld for stivelse og udbytte, men balanceres med protein og fiber for at sikre god mave-tarmfunktion og stabil produktion.

4. Fodervikke: Bælgplante dyrket til grøntfoder eller helsæd, ofte i blanding med korn for støtte. Bidrager med protein og forbedrer ensileringskvalitet, men kræver korrekt høsttid for at undgå overmodenhed og bevare optimal foderværdi.

5. Fuglefoder: Bred betegnelse for frø, fedt og blandinger til vilde og tamme fugle. Omfatter solsikkefrø, jordnødder, meisebolde og specialfoder, og forbindes med vinterhjælp, fuglekiggeri og biodiversitet i haver og på altaner.

6. Græspiller: Tørrede og pillede græsprodukter, som leverer fiberrig energi i kompat form. Anvendes til både heste og kvæg, og kan være et alternativ til hø ved allergi, støvfølsomhed eller begrænset adgang til kvalitetsgrovfoder.

7. Grøntfoder: Friskt grønt materiale som græs, kløver og andre urter, der høstes eller afgræsses. Det bidrager med vitaminer, mineraler og letfordøjelige proteiner, og ses som et sæsonpræget, naturligt foder, der ofte forbinder fodring med velfærd og adfærdsbehov.

8. Hundefoder: Kommercielle eller hjemmelavede rationer til hunde, tilpasset alder, størrelse og aktivitetsniveau. Findes som tør-, våd- og råfoder samt diæter, og afspejler ernæringsmæssige mål fra vægtkontrol til sensitiv mave eller ledstøtte.

9. Jordnødder: Fedt- og proteinrige nødder anvendt til fuglefodring og i nogle kæledyrsdiæter. Kræver god kvalitet og skimmelkontrol, især af hensyn til aflatoksiner; ordet kan også indgå billedligt om ‘småtterier’ eller ‘peanuts’ i værdisnak.

10. Kaninfoder: Foder med høj fiber og lavt energiindhold, ofte piller suppleret med hø og grønt. Sætter tandslid og mave-tarm sundhed i centrum, og bruges også som slang for ‘salatkost’ i overført betydning, når mennesker spiser meget grønt.

11. Kattefoder: Foder formuleret til obligatoriske kødædere, med fokus på protein, taurin og fedt. Findes som tør-, våd- og specialdiæter, og bruges til at adressere urinveje, hårboller, allergier eller vægt, med smagelighed som afgørende parameter.

12. Kløvergræs: Markblanding af kløver og græs, som kombinerer protein og struktur til ensilage eller hø. Et bæredygtigt grovfoder med god smagelighed, der understøtter høj ydelse hos kvæg, når det balanceres med mineraler og energi.

13. Kraftfoder: Energi- og proteinrigt foder med lavt fiberindhold, typisk korn, sojaskrå eller pillede blandinger. Gives især til højtydende dyr som malkekøer, sportsheste eller slagtedyr, hvor der kræves ekstra tilførsel af næringsstoffer ud over grovfoderet.

14. Mejsebolde: Fedtkugler med frø og kerner, ophængt i net til vilde småfugle. Giver energi i kolde perioder og tiltrækker arter som musvit og blåmejse; omtales også i medier som symbol på vinterfodring og haveglæde.

15. Pillefoder: Dækkende term for alle typer foder presset til piller, fra høcobs til hundepiller. Reducerer selektiv ædeadfærd og forenkler foderplaner, og kan suppleres med stråfoder, olie eller melasse for ønsket energi, struktur eller smagelighed.

Vi har fundet disse 23 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Dyrefoder':

1. Fodermiddel: Et råstof eller en ingrediens, der anvendes til fodring, eksempelvis havre, sojaskrå eller roepulp. Begrebet bruges af ernæringseksperter og producenter, og signalerer, at elementet kan indgå i en formuleret ration eller blanding, men også gives alene.

2. Foderpiller: Pressede pelletformede foderemner, der sikrer ensartethed, mindre selektion og let udfodring. Findes til næsten alle dyrearter, kan indeholde medicin, mineraler eller funktionelle additiver, og giver praktisk logistik og reduceret støv under håndtering.

3. Fodersticks: Afstandsstabile pinde- eller stickformede foderprodukter til fisk, skildpadder og reptiler. Sikrer gradvis blødgøring og forlænger ædetid, og kan indeholde farveforstærkere, vitaminer eller specifikke aminosyrer til præcise behov.

4. Græsprotein: Udvundet proteinfraktion fra græs, et spirende bæredygtigt alternativ til importeret soja. Kan anvendes i monogastrer og fjerkræ, og viser vejen for grøn bioraffinering, hvor foder og fødevarer deler nye, cirkulære råstofkæder.

5. Hestebønner: Proteinrige bælgfrugter (vicia faba), anvendt som lokalt alternativ til importeret soja. Bruges i svine- og fjerkræfoder samt i visse kvægrationer, men kræver varmebehandling eller balanceret indpasning for at minimere antinæringsstoffer.

6. Kalvepiller: Specielle piller til kalve i overgang fra mælk til fast foder, designet til at stimulere vomudvikling. Indeholder letfordøjelige kulhydrater, protein og mineraler, og bruges sammen med hø eller ensilage i opstartsperioden.

7. Lucernecobs: Pressede piller af lucerne, praktiske at dosere og ofte støvreducerede. Giver strukturfiber og protein i kontrollerede mængder, og kan opblødes for øget sikkerhed hos ældre dyr eller ved tandproblemer, særligt i hestehold.

8. Solsikkefrø: Energirige frø populære i fugleblandinger, med olie og protein til mange arter. Anvendes også som snack til kæledyrsfugle i moderate mængder, og markerer et klassisk billede på vinterfodring i haver og parker.

9. Akvariefoder: Foder til akvariefisk og hvirvelløse, fra flager og pellets til frosne eller levende emner. Sammensættes efter artens fødebiologi (planteæder, altæder, rovfisk), og styrer farveudtryk, vækst og vandkvalitet gennem passende dosering.

10. Græsensilage: Ensileret græs, ofte græs-kløverblandinger, med varierende protein- og sukkerindhold afhængigt af høstetidspunkt. Udgør ryggraden i mange kvægfoderplaner, og kvaliteten afspejles i duft, farve, pH og fravær af skimmel og jordforurening.

11. Hamsterfoder: Blandinger af frø, korn, piller og små proteinkilder, tilpasset små gnaveres behov. Variation og aktivitetsfremmende fodring er centrale elementer; bruges også løst i daglig tale om ‘små snacks’ eller ‘nippetil’ mellem måltider.

12. Levendefoder: Foder bestående af levende organismer, såsom melorme, fårekyllinger eller artemia. Anvendes til terrarie- og akvariedyr, samt i avl, for at stimulere jagtadfærd og sikre næringsrig variation; kræver omhyggelig opbevaring.

13. Majsensilage: Ensileret majsplante høstet i helsæd, rig på energi og velegnet til kvæg og får. Kendetegnet ved høj stivelse og god smagelighed, men balanceres med protein- og mineralrige komponenter i rationen for optimal produktion og vomfunktion.

14. Mineralfoder: Foder med fokus på makro- og mikromineraler som calcium, fosfor, magnesium og selenium. Gives som pulver, piller eller slikkesten, og justeres efter jordbund, grovfoderkvalitet og produktionstrin for at forebygge mangel.

15. Solsikkeskrå: Proteinkage fra solsikkefrø, relativt fiberrig og anvendt i kvæg- og svineblandinger. Et godt supplement, når der søges variation i proteinkilder, men med lavere lysinindhold end soja og derfor balanceringskrævende i svinefoder.

16. Foderblanding: En formuleret kombination af fodermidler designet til at dække dyrenes behov for energi, protein, fiber, vitaminer og mineraler. Findes som tørre piller, melsblandinger eller TMR til kvæg, og varieres efter art, alder, produktionstrin og mål med fodringen.

17. Fårekyllinger: Levende eller tørrede insekter, populære som foder til reptiler, fugle og små rovdyr. Giver naturlig jagtstimulation og varieret ernæring, men kræver korrekt calcium- og vitaminbelægning (‘gut-loading’) for bedste næringsprofil.

18. Marsvinefoder: Pillede blandinger tilpasset marsvin, med C-vitamin og høj fiber fra hø. Understøttes af daglig adgang til hø og grønt, og fokuserer på tand- og tarmhelse; variation og friskhed er nøgler til god ædelyst og trivsel.

19. Tilskudsfoder: Foder der supplerer grovfoder eller fuldfoder for at opfylde specifikke behov, eksempelvis ekstra mineraler, vitaminer eller protein. Bruges målrettet ved særlige produktionsmål, fysiologiske faser eller mangler, og doseres efter rådgivning og deklarationskrav.

20. Vitamintilskud: Supplerende vitaminer givet som pulver, piller eller flydende, for at dække særlige behov. Anvendes ved sygdom, stress, høj ydelse eller begrænset grovfoderkvalitet, og doseres efter artskrav og anbefalede daglige mængder.

21. Helsædsensilage: Ensileret helsæd af korn som byg, havre eller triticale, høstet i voksmodenhed. Giver struktur, fiber og moderat energi, og bruges i kvæg- og fårrationer, ofte kombineret med majsensilage eller græsensilage for at afstemme stivelse og protein.

22. Mineralblanding: Sammensat mineraltilskud skræddersyet til art og fodersituation, ofte inklusiv vitaminer. Kan være gårdtilpasset via analyser, og tildeles frit eller blandet i rationen for at sikre jævn optag og sundhedsmæssig stabilitet.

23. Mælkeerstatning: Pulverbaseret erstatning for modermælk til kalve, lam, killinger og hvalpe. Formuleres efter artsbehov med korrekt protein, fedt, laktose og mineraler, og blandes i rent vand; kritisk i opdræt uden tilstrækkelig moderressource.

Tak for denne gang! Vi har samlet 100 forskellige løsningsforslag til krydsord med ledetråden "Dyrefoder" - forhåbentlig har du fundet præcis det svar, du ledte efter. Hvis ikke, så kan nogle af forslagene måske alligevel give dig ny inspiration eller føre til en løsning tæt på.

Du kan finde endnu flere krydsordsløsninger og hjælpeartikler på Homepage.dk. Brug søgefeltet eller kategorierne for hurtigt at finde ordlister, tips til sværere ledetråde og andre temalister, der gør krydsordsløsningen lettere.

Har du et specifikt krydsord, du kæmper med? Skriv gerne ledetråden og antal bogstaver i kommentarfeltet, så hjælper vi dig videre. Du er også altid velkommen til at gemme siden, dele artiklen med venner eller vende tilbage senere for flere løsninger.

God fornøjelse med næste krydsord - og hold øje med flere opdaterede løsninger her på Homepage.dk!