Eder betydning

• Substantiv (flertal): eder = flere eder, dvs. højtiderlige løfter eller forsikringer (ofte i juridisk, institutionel eller rituel sammenhæng).
• Pronomen (forældet/højstil): Eder = 2. person flertal i objekts-/refleksiv funktion, svarende til moderne jer. Possessivformen var Eders (≈ jeres).
• Fastsat udtryk: eder og forbandelser = bandeord, grove ukvemsord.

• eder (som pluralis af ed): [ˈeːðɐ]
• ed (ental): [eːð]

• ed → eder: Dansk ed stammer fra oldnordisk eiðr (’ed, løfte’), beslægtet med oldengelsk āþ (eng. oath) og tysk Eid. Pluralisdannelsen eder følger almindeligt -er-flertalsmønster i dansk.
• Eder (pronomen): Forældet dansk form udviklet fra oldnordisk yðr (2. person flertal, obliquus/refleksiv). Sammenlign svensk eder (ark.) og norsk dykk/eder (ark.).

Substantivet “ed”

Afledte former og relaterede ord: edsaflæggelse, edbrud, mened (løgn under ed), edsvoren, embedsed, troskabsed.

Pronomenet “Eder” (forældet)

Bemærk: Eder ses ofte med stort begyndelsesbogstav i ældre tryk; varians forekommer.

• [Substantiv, flertal] “Vidnerne aflagde tre eder, før proceduren fortsatte.”
• [Substantiv, flertal] “Der blev svoret eder om tavshed og loyalitet.”
• [Substantiv, flertal] “De gamle eder blev fornyet ved ceremonien.”
• [Substantiv, flertal] “Han brød sine eder og mistede tilliden.”
• [Pronomen, forældet] “Frygt eder ikke.” (= Frygt jer ikke.)
• [Pronomen, forældet] “Jeg sender eder denne hilsen.” (= … jer …)
• [Pronomen, forældet] “Herren velsigne eder og bevare eder.” (= … jer …)
• [Fast udtryk] “Han lod eder og forbandelser regne ned over dommeren.”
• [Fast udtryk] “Hold nu inde med dine eder!” (= bandeord)
• [Kontrast] “Hun aflagde en ed i retten; han nøjedes med en erklæring på tro og love.”

• eder (flertal af ed): løfter (i visse sammenhænge), højtidelige forsikringer, aflæggelser (formelt/juridisk).
• eder og forbandelser: bandeord, ukvemsord, skældsord, forbandelser.
• Eder (pronomen, forældet): moderne jer (objekt/refleksiv), jeres (possessiv).
• Relaterede verber/udtryk: sværge (en) ed, aflægge ed, holde/bryde sin ed, afkræve nogen ed.

• Til sand ed: mened (at lyve under ed), løftebrud.
• Til eder og forbandelser (som bandeord): velsignelser, pænt sprog.
• Pronomenet Eder har ingen egentlige antonymer; det modsvares blot af andre personlige pronominer.

• aflægge/afgive/sværge en ed
• holde/bryde sin ed
• embedsed, troskabsed, kyskhedsed, værnepligtsed
• afkræve nogen ed, ed og besegling (højstil/ældre)
• eder og forbandelser (idiom)

• Juridisk og rituel brug: Substantivet ed har siden oldtid/nordisk middelalder været knyttet til retlige og ceremonielle kontekster; flertalsformen eder forekommer, hvor flere edsaflæggelser omtales samlet.
• Pronomenet Eder: Var almindeligt i ældre dansk som objekts-/refleksivform til I. I moderne standarddansk erstattes det af jer (jeres i possessiv). Formen lever især i bibelsprog, salmetekster og ældre litteratur (“Glæd eder”).
• “Eder og forbandelser”: Idiomet er etableret i ældre og nyere litteratur som samlet betegnelse for groft sprog.

• eder (pluralis af ed) må ikke forveksles med æder (bøjning af verbet æde) eller med forstærkelsen edder- i ord som eddermame, edderkop (som etymologisk er en anden dannelse).
• Kapitalisering: I ældre tekster ses ofte Eder/Eders med stort begyndelsesbogstav af høflighed eller konvention.
• Ikke at forveksle med egennavne som Eder (tysk flod/efternavn).

• ed (ental), edsaflæggelse, edbrud, mened, edsvoren, embedsed, troskabsed, edfæste (ældre, ’stadfæste ved ed’).
• Pronominale relationer: I (subjekt), jer (objekt/refleksiv), jeres (possessiv); ældre: Eder, Eders.

• eder (flertal af ed): engelsk oaths, tysk Eide, fransk serments.
• Eder (pronomen, forældet): engelsk you (plural) i objekt/possessiv kontekst; moderne dansk: jer/jeres.
• eder og forbandelser: engelsk curses and swearing, tysk Flüche und Verwünschungen, fransk injures et jurons.