Egalitær betydning

Egalitær er et adjektiv, der betegner noget, som tilstræber eller er præget af lighed og ligeværd mellem mennesker. I praksis bruges ordet ofte om sociale, politiske eller organisatoriske forhold, hvor hierarkier nedtones, og hvor adgang, muligheder eller indflydelse forsøges fordelt mere jævnt.

Begrebet kan dække både:

• Værdier: en norm eller ideologi, der fremmer lige rettigheder og muligheder.
• Strukturer: flade organisationsformer, lige lønstrukturer, brede medbestemmelsesprocesser.
• Praksisser: inkluderende pædagogik, kønsbalancerede teams, universel velfærd.

Konnotationen er overvejende positiv i dansk brug, men kan i debattekster - afhængig af afsender - bruges kritisk om politikker, der opfattes som for udjævnende eller hæmmende for forskellighed og merit.

Etymologi: Fra fransk égalitaire (’lighedssøgende’), af égal (’lig’), beslægtet med latin aequalis (’lig’). På dansk har ordet været brugt siden 1900-tallet i sammenhæng med ligheds- og velfærdsdebatter.

Udtale: Typisk med tryk på sidste stavelse: e-ga-li-tær. Ordet udtales uden stumt ”e” i begyndelsen og med lang vokal i sidste led.

Ordklasse: adjektiv.

Substantiviske afledninger: egalitarisme (subst.; doktrin/idéretning), egalitarist (person, der går ind for egalitarisme). Disse bruges sjældnere end adjektivet.

• egalitært samfund / egalitær samfundsmodel
• egalitær kultur / organisationskultur
• egalitær ledelsesstil / flad ledelsesstruktur
• egalitær lønstruktur / aflønning
• egalitær fordeling (af ressourcer/kapital/opgaver)
• egalitær pædagogik / undervisning
• egalitære værdier / idealer / normer
• egalitær politik / reform / tilgang
• egalitære kønsroller / kønsligestilling
• egalitært partnerskab / ægteskab
• egalitær adgang (til sundhed, uddannelse, data)

• ”Skandinaviske lande omtales ofte som egalitære på grund af deres brede velfærdsordninger.”
• ”Virksomheden indførte en egalitær lønstruktur for at mindske interne lønforskelle.”
• ”Reformen sigter mod en mere egalitær adgang til videregående uddannelse.”
• ”Teamet arbejder efter egalitære principper med delt ansvar og roterende ledelse.”
• ”Skolen praktiserer egalitær pædagogik, hvor alle elever inddrages i beslutninger.”
• ”Han forsvarer en egalitær fordelingspolitik kombineret med markedsincitamenter.”
• ”Foreningen kæmper for egalitære kønsnormer i sportsverdenen.”
• ”En mere egalitær datastruktur kan forhindre magtkoncentration hos få platforme.”
• ”De beskrev familiens dynamik som overvejende egalitær med fælles opgavefordeling.”
• ”Kritikere mener, at den egalitære dagsorden overser præstationsforskelle.”
• ”Borgerforslaget har en klart egalitær profil.”
• ”Museet vil skabe en mere egalitær kurateringspraksis ved at involvere lokalsamfundet.”
• ”Platformens governance-modell er udpræget egalitær, inspireret af open source.”

• Ligeværdig - betoner respekt og værdi, ikke nødvendigvis samme resultater.
• Lighedspræget - generelt præget af lighed.
• Udjævnende - fremmer udligning af forskelle (kan have neutral/negativ klang).
• Jævnbyrdig - omtrent lige stærk eller lige kvalificeret.
• Ikke-hierarkisk / flad (struktur) - lægger vægt på fravær af hierarki.

Nært beslægtede substantiver: lighed, ligestilling, social retfærdighed, retfærdig fordeling, egalitarisme.

• Elitær - orienteret mod en elite; privilegerende få frem for mange.
• Hierarkisk - med tydelige rangordner og topstyring.
• Stratificeret - samfund med lagdeling og faste skel.
• Meritokratisk - adgang og fordeling efter præstation/merit (ofte sat i kontrast, men kan kombineres i praksis).
• Inegal / ulighedsskabende - fremmer eller accepterer ulighed.

Egalitære idéer har rødder i oplysningstiden, især i forestillingen om universelle rettigheder og borgerlig lighed. Den franske revolution populariserede sprogbrug og idealer, som siden påvirkede europæisk politik og senere velfærdsstatsmodeller.

I det 20. århundrede blev begrebet centralt i diskussioner om social sikring, uddannelsesreformer og ligestilling mellem kønnene. I de nordiske lande er ”det egalitære” ofte forbundet med brede, skattefinansierede ordninger og en relativt flad indkomstfordeling. I nyere tid diskuteres egalitære principper også i relation til digital adgang, platformsøkonomi og dataretfærdighed.

• Lighed vs. lige muligheder: Egalitær kan sigte mod både lige muligheder (startbetingelser) og mere lige resultater; brugen varierer efter kontekst.
• Ligestilling: Ofte kønsfokus. Egalitær kan være bredere (klasse, etnicitet, handicap, adgang m.m.).
• Liberal egalitarisme: Filosofisk retning (fx Rawls), der kombinerer individuelle rettigheder med fordelingsprincipper.
• Social egalitarisme: Vægt på social status og respekt ud over økonomi.

• Register: Forholdsvis formelt; hyppigt i akademiske tekster, medier og politiske programmer.
• Neutralitet: Ofte positivt ladet, men i polemik kan ”for egalitær” bruges som kritik af overregulering eller ensretning.
• Præcision: Angiv gerne hvad der gøres mere egalitært (adgang, løn, beslutninger), for at undgå vaghed.

• Elitær: Næsten lydlig modpol - men betyder det modsatte.
• Egalisere: Et teknisk/overført verbum (’udjævne, gøre ens’) - ikke synonymt med værdibegrebet egalitær, men beslægtet.
• Lige vs. retfærdig: ”Egalitær” handler ikke altid om ”helt ens”; kan også handle om rimelig fordeling efter behov.

• lighed
• ligestilling
• social retfærdighed
• velfærdsstat
• meritokrati
• elitær
• egalitarisme