Egenkapital betydning

Egenkapital er et grundbegreb i regnskab og finans, som beskriver ejernes andel af værdien. I regnskabslovgivning og internationale standarder (fx IFRS) defineres egenkapital som den residuelle interesse i en virksomheds aktiver efter fradrag af alle forpligtelser.

• Grundligningen: Aktiver = Egenkapital + Forpligtelser (deraf: Egenkapital = Aktiver − Forpligtelser).
• For husholdninger svarer begrebet til nettoformue (samlede værdier minus gæld).
• For boliger taler man ofte om friværdi (boligens markedsværdi minus realkreditlån og andre pantegæld).
• For selskaber er egenkapital den bogførte værdi, som i regnskabet fremgår af balancen.

Sammensætningen afhænger af virksomhedsform og regnskabspraksis, men typisk omfatter egenkapitalen:

• Indskudt kapital (aktiekapital/anpartskapital/indskud): Den juridisk registrerede kapital, ejere har indbetalt.
• Overkurs/agio: Beløb indbetalt over nominel kapital ved kapitalforhøjelser.
• Overført resultat (tilbageholdt overskud): Akkumulerede, ikke-udloddede overskud (eller underskud).
• Reserver: Fx opskrivningsreserve, valutaomregningsreserve, sikringsreserve m.fl. (ofte i anden totalindkomst/OCI).
• Egne aktier: Egne aktier reducerer egenkapitalen.
• Minoritetsinteresser (i koncernregnskaber): Den del af datterselskabers egenkapital, som tilhører andre end moderselskabet.

I personligt ejede virksomheder bruges ofte konti som kapitalkonto og mellemregningskonto til at vise ejerens indskud, hævninger og årets resultat.

Illustration:

Typiske nøgletal:

• Soliditetsgrad = Egenkapital / Aktiver.
• Gearing (Debt-to-Equity) = Gæld / Egenkapital.
• Egenkapitalforrentning (ROE) = Resultat efter skat / Gennemsnitlig egenkapital.
• Book-to-market = Bogført egenkapital / Markedsværdi af egenkapital (for børsnoterede).

Negativ egenkapital opstår, når forpligtelser overstiger aktiver; det kan indikere økonomiske problemer og mulige going-concern-risici.

• “Virksomhedens egenkapital udgjorde 12,4 mio. kr. pr. 31.12.”
• “Årets overskud på 1,1 mio. kr. er overført til egenkapitalen.”
• “Udlodning af udbytte på 500.000 kr. reducerer egenkapitalen tilsvarende.”
• “Soliditetsgraden steg fra 28% til 34% som følge af højere egenkapital.”
• “Egne aktier for 2 mio. kr. er erhvervet og fratrukket egenkapitalen.”
• “Boligens friværdi (egenkapital) er vokset i takt med afdrag og prisstigninger.”
• “Efter kapitalforhøjelsen er selskabets indskudte egenkapital fordoblet.”
• “Koncernekvivalensmetoden påvirker moderselskabets egenkapital via resultatandele.”

Egenkapital er sammensat af egen (tilhørende én selv) og kapital (fra latin caput, “hoved”, i betydningen hovedsum/formue). På engelsk svarer det til equity eller owner’s equity; i husholdningssammenhæng ofte net worth. På tysk: Eigenkapital; svensk: eget kapital; norsk: egenkapital.

• Nettoformue (især for private)
• Ejernes kapital / ejerværdi
• Bogført egenkapital (modstilles ofte markedsværdi)
• Friværdi (for bolig)
• Kapitalgrundlag (i bredere betydning)

• Fremmedkapital / gæld (tilsvarende modpart i balanceligningen)
• Negativ egenkapital (når gælden overstiger aktiverne)
• Insolvens (juridisk/økonomisk tilstand, ofte associeret med utilstrækkelig egenkapital og manglende betalingsevne)

Begrebet udspringer af dobbelt bogholderi, formaliseret i renæssancen (bl.a. Pacioli). I moderne tid er egenkapitalens opgørelse og præsentation reguleret af regnskabsstandarder og lovgivning, fx Årsregnskabsloven i Danmark og internationale standarder som IFRS/IAS, der præciserer, hvad der klassificeres som egenkapital kontra forpligtelser.

• Klassifikation af finansielle instrumenter: Efter regler som IAS 32 kan visse præferenceaktier eller hybride instrumenter klassificeres som gæld eller egenkapital afhængigt af deres vilkår.
• Anden totalindkomst (OCI): Visse værdireguleringer bogføres i reserver under egenkapitalen uden om resultatopgørelsen.
• Egne aktier: Indregnes som fradrag i egenkapital, ikke som aktiv.
• Udlodninger: Udbytte og kapitalnedsættelser reducerer egenkapitalen; kapitalforhøjelser og overkurs øger den.
• Ændringer i regnskabspraksis/fejl: Korrigeres typisk direkte på egenkapitalen ved primo-regulering.

• Kapitalselskaber (A/S, ApS): Egenkapital består af aktie-/anpartskapital, overkurs, reserver og overført resultat.
• Personligt ejede virksomheder: Ejerhæftelse er personlig; egenkapitalen afspejler ejerens indskud, hævninger og årets resultat.
• Foreninger og fonde: “Formue” og “reserver” udfylder egenkapitalrollen; ingen udbytteudlodning til ejere.
• Husholdninger: Nettoformue; boligfriværdi er en central del.
• Startups: Egenkapitalen kan bestå af indskud, konvertible lån (potentielt egenkapital senere) og store udsving i overført resultat.
• Finansielle institutioner: Ud over regnskabsmæssig egenkapital opererer man med regulatoriske kapitalbegreber; disse kan afvige fra bogført egenkapital.

• Årets resultat (overskud øger, underskud reducerer)
• Kapitalindskud eller -forhøjelser (øger)
• Udlodning af udbytte/udtræk af midler (reducerer)
• Køb/salg af egne aktier (netto reducerer ved køb)
• Opskrivninger/nedskrivninger ført over OCI (ændrer reserver)
• Valutaomregningsdifferencer i koncerner (ændrer reserver)

• Aktiekapital vs. egenkapital: Aktiekapital er kun én post i egenkapitalen.
• Bogført egenkapital vs. markedsværdi: Markedsværdien af et børsnoteret selskab (market cap) kan ligge langt fra bogført egenkapital.
• Nettoresultat vs. egenkapital: Resultat er en periodisk strøm; egenkapital er en beholdning pr. given dato.
• Likviditet vs. egenkapital: En virksomhed kan have høj egenkapital, men lav likviditet - og omvendt.

• Aktiekapital, anpartskapital, selskabskapital
• Overkursfond, opskrivningsreserve, valutaomregningsreserve, sikringsreserve
• Tilbageholdt overskud, udbytte, kapitalnedsættelse
• Soliditetsgrad, ROE, gearing
• Minoritetsinteresser, egne aktier
• Friværdi, nettoformue