Eid betydning

Eid (arabisk: ʿīd, عيد) betyder “fest” eller “højtid”. I islam henviser det især til to årlige højtider:

• Eid al-Fitr: Marker afslutningen på Ramadan. Fejres den 1. dag i måneden Shawwal. Forudgås af Zakat al-Fitr (almisse), og markeres med en særlig bøn (salat al-Eid), prædiken (khutba), festmåltider og besøg.
• Eid al-Adha: “Offerfesten”, fejres under pilgrimsperioden (Hajj), den 10. dag i Dhu al-Hijjah. Forbundet med fortællingen om Ibrahim/Abraham. Mange udfører et ritualt slagteoffer (qurbani/udhiyah) og deler kød med familie og trængende.

Begge højtider begynder ved observationen af nymånen i den islamiske månekalender, så datoerne varierer fra år til år i den gregorianske kalender. En udbredt hilsen er “Eid mubarak” (“Velsignet Eid”). I dansk sprogbrug ses “Eid-bøn”, “Eid-frokost” og “Eid-gave”. Stavningen “Id” forekommer også i ældre dansk, men “Eid” er mest udbredt i dag.

eID står for electronic identification, på dansk ofte “elektronisk identitet/legitimation”. Det bruges til sikker digital legitimation, underskrift og adgang til offentlige og private onlinetjenester.

• EU-kontekst: Under eIDAS-forordningen kan medlemslandene anerkende hinandens eID’er. Eksempler: MitID (Danmark), BankID (Sverige), itsme (Belgien).
• Anvendelser: Log-in til borger- og erhvervsportaler, netbank, digital underskrift, virksomheders identitetsstyring.
• Relateret teknisk brug: “EID” kan i telekom også betegne et globalt identifikationsnummer for eSIM/eUICC. Her bruges det som teknisk identifikator, adskilt fra den juridiske eID-brug.

I norsk (og med rødder i oldnordisk) betyder eid en smal landtange eller et dragsted mellem to vandområder, hvor man historisk kunne slæbe både over land. Betydningen ses i mange stednavne:

• Nordfjordeid: Tettsted i Vestland fylke (Norge); tidligere administrationscenter i Eid kommune (nu en del af Stad kommune).
• Eidsvoll: Kommune i Akershus; navnet indeholder “eid”.
• Eidfjord: Kommune i Vestland, også afledt af “eid”.

I dansk svarer betydningen omtrent til “landtange” eller “tange”.

• Eid (højtid): Fra arabisk ʿīd (عيد), afledt af roden ʿ-w-d, der betyder “at vende tilbage” eller “gentage sig” - en hentydning til den tilbagevendende festdag.
• eid (geografi): Fra oldnordisk eið (beslægtet med norsk “eid”), der betegner en overgang over land; samme rod findes i stednavne i hele Norden.
• Navn: Som efternavn i Norge knyttet til bopæl ved et “eid”. Som fornavn/efternavn i arabisk kontekst fra ʿīd (“fest”).

Eid forekommer som:

• Fornavn/efternavn i arabisk-talende miljøer: Betyder “fest” og kan indgå i sammensatte navne.
• Efternavn i Norge: Lokaliseringsnavn afledt af bopæl ved en landtange/et dragsted (“eid”).

• “Vi tager til Eid-bøn i morgentimerne og besøger familien bagefter.”
• “Eid mubarak! Skal vi mødes til frokost i dag?”
• “Eid al-Adha falder lidt tidligere i kalenderåret i år end sidste år.”
• “Du kan logge ind med dit eID for at underskrive dokumentet digitalt.”
• “MitID er Danmarks nationale eID.”
• “Byen ligger på et smalt eid mellem to fjorde.”
• “Nordfjordeid har fået et nyt kulturhus.”
• “Familien Eid har boet i området i generationer.”

• Eid (højtid):

  • Synonymer: fest, højtid, helligdag (kontekstafhængigt)
  • Antonymer: hverdag; faste (som praksis modsættes ofte festmåltidet efter Ramadan)

• eID:

  • Synonymer: digital identitet, elektronisk legitimation
  • Antonymer: fysisk legitimation (kørekort, pas) i snæver forstand

• eid (geografi):

  • Synonymer: landtange, tange, dragsted
  • Antonymer: stræde (vandpassage i stedet for landpassage)

• Religiøst: De to store Eider blev etableret i islams tidlige historie. Eid al-Fitr er knyttet til fastens afslutning, mens Eid al-Adha er forbundet med pilgrimsritualerne og den abrahamitiske fortælling. Ud over disse fejrer nogle muslimske traditioner også andre eider, fx Profetens fødselsdag, afhængigt af lokal og teologisk praksis.
• Teknologisk: eID er opstået med digitaliseringen af offentlige og private tjenester i 2000’erne. I EU blev interoperabilitet og retsvirkning styrket gennem eIDAS-forordningen (2014), med videreudvikling i de senere år.
• Geografisk: “Eid” som dragsted går tilbage til vikingetid og middelalder, hvor transport af både over land var praktisk ved snævre landtanger. Det afspejles i mange stednavne i Norge og øvrige Norden.

• Eid al-Fitr, Eid al-Adha, Zakat al-Fitr, Salat al-Eid, khutba, Hajj, Shawwal, Dhu al-Hijjah, “Eid mubarak”.
• eIDAS, digital signatur, identitetsstyring, MitID, BankID, elektronisk attestering.
• Landtange, tange, dragsted, isthmus; stednavne: Nordfjordeid, Eidsvoll, Eidfjord.

• Stavning: “Eid” (højtid, egennavn), “eID” (teknologi, typisk i denne typografi), “eid” (geografisk almindelig substantivform på norsk). På dansk ses også “Id” for højtiden i ældre kilder.
• Udtale: I dansk daglig tale typisk [iid] for højtiden (“Eid”). Den arabiske udtale har en halssvælgelyd i begyndelsen ([ʕiːd]).
• Bøjning: “Eid” som højtidsnavn behandles som proprium (ingen flertalsbøjning: “Eid al-Fitr”, “Eid al-Adha”). “eID” er et akronym; som fællesnavn bruges ofte “en eID - flere eID’er”.