Eksogen betydning

Eksogen betyder “udefrakommende” eller “opstået uden for et givent system”

Ordet bruges om forhold, kræfter eller variable, hvis oprindelse ligger uden for det system, den organisme, den model eller den proces, man beskriver-i modsætning til endogen, som betegner noget, der opstår indefra.


Betydning og generel anvendelse

Eksogen er et tværfagligt adjektiv, der beskriver årsager, påvirkninger eller størrelser, som kommer udefra:

  • I modeller (økonomi, statistik): en variabel er eksogen, hvis den bestemmes uden for modellen og ikke påvirkes af modellens indre mekanismer.
  • I biologi og medicin: et stof, en infektion eller en påvirkning er eksogen, hvis den tilføres organismen udefra.
  • I geologi/geomorfologi: eksogene processer skyldes ydre kræfter som klima, nedbør og forvitring, i modsætning til endogene, der skyldes indre jordkræfter.

Fællesnævneren er, at årsagen/forklaringen ligger uden for det analyserede system.


Etymologi og ordklasse

  • Etymologi: Fra græsk exo- (udenfor) + -gen (født af, frembragt af). Via videnskabelig latin/tysk til dansk.
  • Ordklasse: Adjektiv. Substantivisk afledning: eksogenitet (exogeneity).
  • Stavning: Standard dansk er eksogen. Formen exogen ses i ældre eller engelskpåvirkede tekster.
  • Bøjning: ubestemt fælleskøn eksogen, intetkøn eksogent, bestemt/flertal eksogene (fx “eksogene variable”).

Faglige betydninger på tværs af discipliner

Disciplin Kernebetydning Typiske eksempler
Økonomi/økonometrI Bestemt uden for modellen/systemet Eksogene variable, eksogene chok, eksogen vækst
Statistik Forklarende variabler uafhængige af fejlled (Streng) eksogenitet i regression
Medicin/farmakologi Tilført udefra Eksogen insulin, eksogene steroider, eksogen infektion
Biologi/genetik Udefrakommende materiale/påvirkning Eksogent DNA/RNA, eksogene næringsstoffer
Geologi/geomorfologi Ydre processer formende jordoverfladen Forvitring, erosion, aflejring
Kemi/ toksikologi Stoffer fra miljøet Eksogene toksiner, eksogene hormoner
Økologi Ydre drivkræfter for populationsdynamik Klima- eller ressourcechok
Psykologi/psykiatri (historisk) Udefrakommende årsager til symptomer “Eksogen depression” (ældet skelnen)

Eksempler på brug

  • Økonomi:

    • “I Solow-modellen er den teknologiske udvikling eksogen.”
    • “Vi antager, at olieprisen er eksogen på kort sigt.”
    • “Indkomsten er endogen, mens demografien betragtes som eksogen.”

  • Statistik/økonometrI:

    • “Gyldig kausal tolkning kræver, at regressorerne er (strengt) eksogene.”
    • “Instrumentvariabler bruges, når X ikke er eksogen.”
    • “Hendry skelner mellem svag, stærk og super-eksogenitet.”

  • Medicin/biomedicin:

    • “Patienten får eksogen insulin for at regulere blodsukkeret.”
    • “Infektionen er eksogen, formodentlig erhvervet i miljøet.”
    • “Langvarig brug af eksogene steroider kan undertrykke endogen produktion.”
    • “Eksogene ketoner anvendes i visse ernæringsprotokoller.”

  • Biologi/genetik:

    • “Cellen optog eksogent DNA efter elektroporation.”
    • “Eksogene næringsstoffer tilføres mediet for at styre væksten.”

  • Geologi/geomorfologi:

    • “Erosion og frostforvitring er eksogene processer.”
    • “Landskabsudviklingen skyldes her primært eksogene kræfter.”

  • Kemi/toksikologi:

    • “Eksogene toksiner bioakkumuleres i fødekæden.”
    • “Receptoren binder både endogene og eksogene ligander.”

  • Dagligsprog/nær fagligt:

    • “Virksomhedens krise skyldtes et eksogent chok: den globale pandemi.”


Synonymer og beslægtede udtryk

  • Synonymer (generelt): udefrakommende, ydre, ekstern, tilført, fremmed (afhængigt af kontekst).
  • Fagspecifikke nær-synonymer:

    • Økonomi/statistik: eksogen variabel ≈ forudbestemt uden for modellen (men “forudbestemt” kan betyde noget snævrere).
    • Medicin/biologi: tilført, heterolog (ved materiale fra anden art), allogen (fra andet individ af samme art).
    • Geologi: ydre processer.


Antonymer og kontraster

  • Endogen: opstået inden i systemet/organismen (primært antonym).
  • Andre kontekstafhængige antonymer: intern, indre, intrinsisk (især i filosofi/fysik), autokton (geologi; lokal oprindelse).
  • Ekstern vs. intern overlapper, men “eksogen” bruges når oprindelsen i forhold til et system er analytisk vigtig.

Historisk udvikling og udbredelse

  • 1800-tallet: Ordet etableres i naturhistoriske og medicinske sammenhænge (eksogene stoffer, eksogene processer).
  • 1900-tallet: Geologi/geomorfologi formaliserer skellet mellem eksogene og endogene processer.
  • Midt 1900-tallet: Økonomi/økonometrI anvender “eksogen” om variable og chok (bl.a. Haavelmo-traditionen).
  • Senere 1900-tallet: Statistik/økonometrI præciserer eksogenitetstyper (svag, stærk, super-eksogenitet).
  • I dag: Bredt anvendt i tværfaglige analyser og populærvidenskab, især om “eksterne chok”.

Ofte forvekslede begreber

  • Eksogen vs. ekstern: “Ekstern” er generelt, “eksogen” er fagligt/analytisk og angiver årsags-/forklaringsmæssig oprindelse uden for systemet.
  • Eksogen vs. eksoterm: Eksoterm handler om varmeafgivelse i kemi/fysik-ikke oprindelse. Ikke beslægtet.
  • Eksogen vs. eksogent chok: Et “eksogent chok” er en specifik hændelse udefra; “eksogen” er adjektivet, der kan beskrive både variable og hændelser.
  • Eksogen vs. endogen: Modsætninger; forveksling ændrer ofte tolkningen af modeller radikalt.

Bøjning, afledninger og oversættelser

  • Bøjning: eksogen (fælleskøn), eksogent (intetkøn), eksogene (flertal/bestemt). Komparativ sjælden: “mere/mindst eksogen” kan bruges i uformel sammenligning.
  • Afledninger: eksogenitet (navneord), eksogene (substantiveret pluralis: “de eksogene variable”).
  • Oversættelser:

    • Engelsk: exogenous
    • Tysk: exogen
    • Fransk: exogène
    • Spansk: exógeno
    • Svensk/norsk: exogen


Relaterede begreber og “se også”

  • Endogen, intern, intrinsisk
  • Ekstern, ekstrinsisk
  • Eksogene/Endogene processer (geologi)
  • Eksogenitet (statistik/økonometrI), instrumentvariabel
  • Allogen, autokton, allokton (oprindelsesbegreber i biologi/geologi)