Ekspressionisme betydning

Ekspressionisme betegner en retning på tværs af maleri, grafik, skulptur, litteratur, teater, film, musik og til dels arkitektur, som gør udtryk (expression) til det primære. Karakteristisk er:

• Subjektivitet: Værket filtrerer verden gennem kunstnerens indre blik.
• Forvrængning og stilisering: Former og proportioner bøjes for at understrege følelsesmæssig kerne.
• Intens farve- og lysbrug: Kontraster og mættede farver fremhæver stemning.
• Psykologisk og eksistentiel tyngde: Temaer som angst, fremmedgørelse, krig og storbylivets pres.
• Rytme og energi: Grov penselføring, kantede konturer, fragmenteret komposition, hektisk klipning (film) eller dissonans (musik).

Ordet kommer af latin expressio (’udtryk’) via tysk Expressionismus. Betegnelsen blev udbredt i det tysksprogede kunstmiljø omkring 1905-1911 (bl.a. gennem tidsskriftet Der Sturm) og slog siden igennem internationalt. På dansk staves det med k: ekspressionisme; afledninger er ekspressionist (person) og ekspressionistisk (adjektiv).

• Forløbere (ca. 1890-1905): Symbolisme, postimpressionisme og værker af Edvard Munch baner vej.
• Gennembrud (ca. 1905-1914): Tyske grupper som Die Brücke (Ernst Ludwig Kirchner, Emil Nolde) og Der Blaue Reiter (Wassily Kandinsky, Franz Marc) definerer maleriets ekspressionisme.
• Første Verdenskrig og 1920’erne: Stærk udbredelse i litteratur og teater; i film opstår den ikoniske tyske ekspressionisme (Das Cabinet des Dr. Caligari, Nosferatu, Metropolis).
• Senere udviklinger: Delvis afløst af andre modernismer i 1930’erne; efter 1945 genoptages impulsen i neoekspressionisme (1970’erne-80’erne), fx Georg Baselitz, Anselm Kiefer, Jörg Immendorff, Markus Lüpertz; beslægtet i USA: Julian Schnabel; i Italien: Transavanguardia.

• ”Udstillingen fokuserer på tysk ekspressionisme i årene før 1. verdenskrig.”
• ”Hun maler i en ekspressionistisk stil med stærke farver og grove strøg.”
• ”Romanen rummer klare ekspressionistiske træk i sin fragmenterede form.”
• ”Filmen er inspireret af ekspressionistiske scenografier med skæve perspektiver.”
• ”Komponisten bevæger sig i retning af musikalsk ekspressionisme med tydelig dissonans.”
• ”Kunstneren blev kendt som en ledende ekspressionist i Berlin-miljøet.”
• ”Efterkrigstidens neoekspressionisme genaktiverede kroppens og materialets rå energi.”
• ”Ekspressionismens gennembrud medførte et opgør med naturalismen.”
• ”Kurset dækker både malerisk ekspressionisme og den tidlige horrorfilms æstetik.”
• ”Bygningen har ekspressionistiske kurver og dramatisk lysføring.”

• Nære betegnelser: ekspressiv modernisme, ekspressiv kunst (ikke fulde synonymer, men nærtliggende).
• Afledte ord: ekspressionist; ekspressionistisk; neoekspressionisme.
• Relaterede retninger: fauvisme (farveintensitet), symbolisme (indre vision), kubisme (formopløsning), primitivisme (’ur-udtryk’), dadaisme/surreal­isme (senere, men med overlap).

Der findes ikke en entydig ”modsat” retning, men ekspressionismen står ofte i kontrast til:

• Realisme/naturalisme: objektiv beskrivelse, naturtro proportioner.
• Impressionisme: optaget af øjeblikkets lysindtryk og synsoplevelse frem for indre psyke.
• Klassicisme/nyklassicisme: ideal om balance, harmoni og målestok frem for følelsesudbrud.

Brug ordet om værker, perioder eller kunstnere hvor den subjektive, følelsesdrevede forvrængning er central. Vær opmærksom på at ”ekspressiv” kan beskrive mange udtryk, men ekspressionisme betegner en historisk forankret retning med bestemte kendetegn omkring 1905-1930 samt senere genopblomstringer.

• Maleri: Kirchner, Nolde, Kandinsky, Marc, Klee, Kokoschka, Schiele; forløber: Munch.
• Litteratur: Georg Trakl, Gottfried Benn, Else Lasker-Schüler.
• Teater: Georg Kaiser, Ernst Toller.
• Film: Robert Wiene (Caligari), F.W. Murnau (Nosferatu), Fritz Lang (Metropolis).
• Arkitektur: Bruno Taut, Erich Mendelsohn.
• Neoekspressionisme: Georg Baselitz, Anselm Kiefer, Markus Lüpertz, Jörg Immendorff; internationalt: Julian Schnabel.

• At ekspressionisme blot betyder ”noget med stærke følelser”. Det er en specifik historisk retning med genkendelige æstetiske midler.
• At ekspressionisme kun er maleri. Den er tværkunstnerisk og vigtig i film, teater og musik.
• At ekspressionisme og impressionisme er næsten det samme. De står snarere som modsatrettede fokusser på indre kontra ydre indtryk.

På dansk bruges ordet om både den klassiske, tyskinspirerede ekspressionisme og om senere ekspressive modernismer. Afledningen ekspressionistisk fungerer som adjektiv, fx ”ekspressionistisk farvebrug”. Formelt er ”ekspressionisme” et fælleskønsord: ”Ekspressionismen var toneangivende i begyndelsen af det 20. århundrede.”

• Impressionisme
• Fauvisme
• Symbolisme
• Kubisme
• Neoekspressionisme
• German Expressionism (film)