Eksternalisering betydning

Eksternalisering kan forstås forskelligt afhængigt af fagområde. Fællesnævneren er bevægelsen fra det indre/implicitte til det ydre/eksplcitte eller til en ekstern part.

• Generelt: At gøre noget indre eller implicit til noget ydre eller eksplicit (fx at gøre tavs viden til dokumenteret viden).
• Psykologi og terapi:

  • I psykodynamisk tradition: tendensen til at tillægge ydre forhold årsager, der i virkeligheden stammer indefra (beslægtet med, men ikke identisk med, projektion).
  • I narrativ terapi: en metode hvor problemet “placeres uden for” personen (”problemet er problemet - personen er ikke problemet”) for at skabe afstand og handlemuligheder.

• Sociologi (socialkonstruktivisme): Hos Berger & Luckmann beskriver eksternalisering, hvordan mennesker udtrykker og nedfælder deres subjektive betydninger i verden, som siden bliver objektiveret og senere internaliseret af andre.
• Økonomi og ledelse:

  • At flytte aktiviteter ud af organisationen (udlicitering/outsourcing).
  • At skubbe omkostninger eller risici over på andre aktører (fx miljøomkostninger på samfundet).

• It og software: At flytte konfiguration, ressourcer eller data ud af koden (fx miljøvariable, eksterne ressourcer til oversættelse), så systemet bliver mere fleksibelt.
• Jura og offentlig politik: At overføre risici, ansvar eller omkostninger fra én aktør til en anden (fx fra virksomhed til forbrugere eller skatteydere).

Ordet eksternalisering er dannet af ekstern (af latin externus ”yderst, udenfor”) + afledningsendelsen -alisering (via fransk/engelsk -iser/-ize ”at gøre til” + -ing). På dansk er den anbefalede stavning med k: eksternalisering (ikke ”externalisering”). Verbet er at eksternalisere.

• Psykologi (narrativ terapi): ”Lad os eksternalisere angsten ved at kalde den ’Stormen’ og undersøge, hvornår Stormen dukker op.”
• Psykodynamisk: ”Klienten eksternaliserer skylden ved at lægge ansvaret på ’systemet’ frem for egne valg.”
• Sociologi: ”Normer eksternaliseres gennem ritualer og bliver del af den sociale virkelighed.”
• Virksomhedsledelse: ”Lønfunktionen blev eksternaliseret til en serviceudbyder for at reducere faste omkostninger.”
• Miljøøkonomi: ”Virksomheden eksternaliserer forureningsomkostningerne til lokalbefolkningen.”
• Offentlig politik: ”Risikoen blev eksternaliseret til skatteyderne via en statsgaranti.”
• It/DevOps: ”Vi eksternaliserede konfigurationen til miljøvariable for at forenkle deployment.”
• Softwarelokalisering: ”Brugerfladetekster er eksternaliseret i ressourcefiler for at lette oversættelse.”
• Vidensledelse: ”Teamet eksternaliserede tavs viden i standardprocedurer (SOP’er).”
• Projektledelse: ”Risici, der ikke kan håndteres internt, eksternaliseres via forsikring.”
• Uddannelse: ”Studerende eksternaliserer tankeprocesser ved at lave konceptkort.”
• Personlig produktivitet: ”Jeg eksternaliserer mine huskelister i en app for at aflaste arbejdshukommelsen.”

• Generelt: udvendiggørelse, synliggørelse (af indhold), italesættelse, konkretisering.
• Ledelse/økonomi: outsourcing, udlicitering, udflytning af opgaver, kostovervæltning, risikoshift.
• Psykologi: problem-eksternalisering (narrativ terapi), projicering/projektion (delvist overlappende).
• It: udskillelse af ressourcer, ressource-eksternalisering, konfigurationsudlægning.

• Internalisering (overordnet antonym): at gøre ydre forhold til en del af ens indre skemaer/forståelse.
• Insourcing (ledelse): at flytte opgaver tilbage til interne enheder.
• Endogenisering (økonomi/metode): at behandle en variabel som intern i en model.

Begrebet har rødder i 1800-tallets filosofi og psykologi gennem engelske/franske former (externalization/extériorisation). I sociologien blev det systematiseret af Peter L. Berger og Thomas Luckmann (1966) i deres teori om, hvordan den sociale virkelighed skabes gennem eksternalisering, objektivering og internalisering.

I terapi blev eksternalisering særligt udbredt i 1980’erne-1990’erne i narrativ praksis, hvor det fungerer som et centralt greb til at adskille person og problem. I erhvervslivet fik ordet en markant organisatorisk betydning i forbindelse med globalisering og outsourcingbølger fra 1980’erne og frem. I miljø- og velfærdsøkonomien bruges termen om skub af omkostninger/risici til tredjeparter, hvor politiske instrumenter (skatter, regulering) søger at modvirke negative eksternaliteter.

• Fordele:

  • Skaber klarhed og fælles sprog ved at gøre implicit viden eksplicit.
  • Muliggør specialisering og omkostningsreduktion (outsourcing).
  • I terapi: øger handlekraft ved at skabe distance til problemet.
  • I it: bedre fleksibilitet, testbarhed og genbrug.

• Ulemper/risici:

  • Tab af kontrol, kvalitet eller viden ved organisatorisk eksternalisering.
  • Etisk problematisk kost-/risikoforskydning til svagere parter (miljø, borgere).
  • I terapi: kan misbruges til ansvarsfralæggelse, hvis ikke balanceret.
  • I it: øget kompleksitet i konfiguration og afhængigheder.

• Substantiv: en eksternalisering; eksternaliseringen; eksternaliseringer; eksternaliseringerne.
• Verbum: at eksternalisere; eksternaliserer; eksternaliserede; har eksternaliseret.
• Tillægsord (afledt): eksternaliseret (fx ”eksternaliseret risiko”).
• Stavning: ”eksternalisering” (anbefalet); ”externalisering” forekommer som anglificeret variant.

• Er noget implicit, tavst eller skjult, som med fordel kan gøres eksplicit?
• Flytter vi ansvar/risiko udad - og til hvem? Er det etisk og juridisk forsvarligt?
• Hvilke kontrol- og kvalitetsmekanismer følger med en eksternalisering?
• Gevinster vs. transaktionsomkostninger: kan vi dokumentere nettoværdi?
• I terapi: fremmer eksternaliseringen handling og ansvar, eller bliver den en undgåelsesstrategi?

• Internalisering
• Objektivering
• Eksternalitet
• Outsourcing / Udlicitering
• Projektion (psykologi)
• Social konstruktion