Elektiv henvisning betydning

Udtrykket elektiv henvisning beskriver en planlagt, ikke-hastende henvisning fra fx en praktiserende læge, speciallæge, tandlæge eller kiropraktor til et sygehus eller en anden specialiseret enhed. Den elektive kategori anvendes, når symptomer, fund eller funktionsnedsættelse berettiger udredning/behandling, men hvor der ikke er akut forværrings- eller livstruende risiko.

• Formål: At iværksætte udredning eller behandling i et planlagt forløb.
• Karakteristika: Stabil tilstand; kan vente til første ledige tid inden for faglige og administrative rammer.
• Kontrasteres med: Akut eller subakut/haster-henvisninger, hvor behandling ikke kan udskydes.

Elektive henvisninger omfatter både diagnostiske undersøgelser (fx billeddiagnostik), ambulante specialistvurderinger og planlagte operationer (elektiv kirurgi).

• Elektiv: Fra latin electivus “udvalgt/valgbart”, af eligere “at vælge”. I medicinsk kontekst: noget der er planlagt og kan tilrettelægges tidsmæssigt.
• Henvisning: Af dansk henvise (at pege videre mod rette instans). Betegner den formelle anmodning/rekvisition, der ledsager patienten til næste led i behandlingskæden.

I klinisk og administrativ praksis angives henvisningers prioritet, ofte i kategorier som akut, haster/subakut og elektiv. Den elektive kategori styrer visitation, ventelister og booking af tider.

• Eksempler på elektive forløb: Grå stær-operation, planlagt knæ- eller hoftealloplastik, udredning for søvnapnø, vurdering af hudforandringer uden alarmsymptomer, koloskopi ved ikke-akutte tarmsymptomer, MR af knæ efter længerevarende smerter, planlagt fjernelse af gallesten uden akutte anfald.
• Henvisningsindhold: Arbejdsdiagnose/mistanke, varighed og sværhedsgrad af symptomer, tidligere behandlinger, relevante prøvesvar/billeder, komorbiditet og medicin, funktionsevne, samt ønsket ydelse (undersøgelse, behandling, kontrol).
• Patientrettigheder: Elektive henvisninger er typisk omfattet af udredningsfrister og regler om frit/udvidet frit sygehusvalg. Konkrete tidsfrister kan ændre sig og varierer mellem områder; se altid gældende regionale/nationale retningslinjer.

• “Prioritet: elektiv. Mistanke om menisklæsion. Anmoder om MR knæ og ortopædkirurgisk vurdering.”
• “Elektiv henvisning til øjenafdeling mhp. grå stær-operation. BCVA 0,3; gener ved bilkørsel i mørke.”
• “Planlagt udredning for søvnapnø: STOP-Bang 6, BMI 32. Elektiv visitation til søvnklinik.”
• “Dermatologisk vurdering af langsomt voksende naevus uden alarmsymptomer. Elektiv henvisning.”
• “Elektiv kontrol af kendt hypothyreose hos endokrinolog; stabile tal, justering af dosis forventes.”
• “Henvises elektivt til fysio/rehab efter knæalloplastik jf. standardforløb.”
• “Gallesten uden kolangit/pancreatit. Elektiv henvisning til planlagt kolecystektomi.”

• Synonymer: planlagt henvisning, rutinehenvisning, ikke-akut henvisning, ordinær henvisning.
• Relaterede termer: elektiv kirurgi, visitation, venteliste, pakkeforløb (fx kræftpakker, som har særskilte tidsfrister), udredningsforløb, henvisningsdiagnose.

• Akut henvisning: kræver øjeblikkelig vurdering.
• Haster/Subakut henvisning: kræver fremskyndet vurdering inden for kort tid.

Brugen af “elektiv” i medicinen stammer fra international terminologi og blev almindelig i det danske sundhedsvæsen med øget standardisering af forløb, ventelister og patientrettigheder. Over tid er kategorierne blevet tæt knyttet til nationale mål for udrednings- og behandlingsfrister samt til digitale henvisningssystemer, hvor prioritet skal angives struktureret for at understøtte visitation og kapacitetsstyring.

• Digitale henvisninger: I e-henvisningssystemer angives prioritet/henvisningstype, ønsket ydelse, bilag (prøvesvar/billeder), samt relevante koder (diagnose- og procedurekoder).
• Kapacitetsstyring: Elektive henvisninger planlægges i forhold til ventelister; kvaliteten af henvisningen påvirker visitationens hastighed og korrekt triage.
• Patientinformation: Patienter bør informeres om forventede ventetider, muligheder for frit/udvidet frit sygehusvalg og hvordan de kontaktes ved tilbud om tid.

• “Elektiv” betyder ikke “unødvendig”: Elektiv behandling kan være højt prioriteret og fagligt nødvendig, men er blot ikke akut.
• “Kan altid vente”: Også elektive sager kan have faglige frister (fx funktions- eller prognosetab ved udsættelse). God henvisning angiver derfor relevans og tidsfølsomhed.
• “Samme overalt”: Prioriteringskriterier og tidsfrister kan variere mellem specialer og regioner; tjek lokale retningslinjer.

Uden for medicinsk-administrativ kontekst forekommer udtrykket sjældent. I andre felter bruges “elektiv” mest i betydningen “valgfrit/valgt”, men “elektiv henvisning” er i praksis et sundhedsfagligt begreb.

• Engelsk: elective referral
• Svensk: elektiv remiss / planerad remiss
• Norsk: elektiv henvisning

• Arbejdsdiagnose og indikation klart angivet
• Symptomvarighed, sværhedsgrad og funktionspåvirkning
• Relevante objektive fund og tidligere behandling
• Vedhæftede prøvesvar/billeder efter faglig standard
• Komorbiditet, medicin og relevante risikofaktorer
• Ønsket ydelse og forslag til prioritet (“elektiv”)
• Patientens præferencer og oplysning om særlige forhold (arbejde, transport, tolk m.m.)

Sammenfattet er en elektiv henvisning et centralt redskab til at sikre rettidig, planlagt og fagligt korrekt udredning og behandling, når en tilstand ikke kræver akut indsats, men stadig er sundhedsfagligt begrundet.