Ella betydning

• Spansk: ella = “hun”. Subjekt- og præpositionsform (fx ella canta, con ella). Direkte objekt er normalt klitisk la (fx la vi), indirekte objekt le (fx le hablé a ella), og refleksivt se. Flertal: ellas. Maskulin modpart: él (flertal ellos).
• Katalansk: ella = “hun”. Bruges som subjekt og efter præpositioner (fx amb ella). Klitiske former: la (DO), li (IO), refleksivt es. Flertal: elles. Maskulin modpart: ell.
• Italiensk: ella findes især i litterært/højstemt sprog som alternativ til lei (moderne standard). Flertal i litterær stil: esse (moderne fællesform: loro for begge køn). Maskulin litterær modpart: egli (moderne: lui).
• Som egennavn: Ella er et pigenavn i dansk og mange andre sprog. Det kan være et selvstændigt navn eller kortform af fx Gabriella, Isabella, Eleanor/Eleonora m.fl.
• Andre forekomster: Ella kan indgå i sangtitler (især på spansk med betydningen “hun”), i firmanavne, produkter og som forkortelse/akronym i faglige sammenhænge (her typisk skrevet med versaler som ELLA).

• Spansk: oftest [ˈeʝa] (yeísmo). I nogle områder [ˈeʎa] (bevarer ll som [ʎ]); i Río de la Plata også [ˈeʒa]/[ˈeʃa].
• Katalansk: omtrent [ˈeʎə]/[ˈeja] afhængigt af dialekt.
• Italiensk (litterært): [ˈɛlla].
• Dansk egennavn “Ella”: typisk [ˈɛla].

Bemærk: I spansk er ella både subjekt- og præpositionsform (fx a ella, para ella, con ella). Possessiv udtrykkes ofte med de ella for klarhed (la casa de ella = “hendes hus”).

• Spansk og katalansk ella går tilbage til latin illa (“den dér”, femininum af ille). I iberoromansk udvikledes formerne både til bestemte artikler (la) og til betonede pronominale former (ella).
• Italiensk ella er ligeledes afledt af latin illa og bevaret i højstil; i moderne talesprog bruges lei.
• Egennavnet “Ella” har flere kilder: ofte kortform af navne på -ella (fx Gabriella, Isabella), afledninger af germanske navnestammer (Ali-/Alja- “anden/fremmed”) samt i nogle traditioner hebraisk baggrund (relateret til ord for terpentintre/eg eller “gudinde”).

Spansk

• Ella canta muy bien. (“Hun synger meget godt.”)
• Hablé con ella ayer. (“Jeg talte med hende i går.”)
• A ella le gusta el café. (“Hun kan lide kaffe.”)
• No es para ella, es para su hermana. (“Det er ikke til hende, det er til hendes søster.”)
• ¿La viste? Sí, la vi anoche. (“Så du hende? Ja, jeg så hende i går aftes.”)
• Ella misma lo dijo. (“Hun sagde det selv.”)
• Con ella todo es más fácil. (“Med hende er alting nemmere.”)
• Entre ella y yo no hay secretos. (“Mellem hende og mig er der ingen hemmeligheder.”)
• Para ella, eso no tiene sentido. (“For hende giver det ikke mening.”)
• Ella y sus amigas llegaron tarde. (“Hun og hendes veninder kom sent.”)

Katalansk

• Ella canta molt bé. (“Hun synger meget godt.”)
• Vaig parlar amb ella ahir. (“Jeg talte med hende i går.”)
• A ella li agrada el cafè. (“Hun kan lide kaffe.”)
• No és per a ella. (“Det er ikke til hende.”)
• La vaig veure a la tarda. (“Jeg så hende om eftermiddagen.”)
• Amb ella tot és més fàcil. (“Med hende er alting nemmere.”)

Italiensk (litterært)

• Ella vive a Roma. (“Hun bor i Rom.”)
• Io parlai con ella. (“Jeg talte med hende.” - højstil)
• D’ella non si seppe più nulla. (“Man hørte ikke mere til hende.” - poetisk)
• Ella stessa lo confermò. (“Hun selv bekræftede det.”)

Egennavnet “Ella”

• “De har fået en datter, og hun skal hedde Ella.”
• “Ella Kristensen udstiller på kunstmuseet.”
• “Vi opkaldte hende efter oldemor Ella.”

• Spansk

  • “Synonymer”: Ingen fulde synonymer; i visse sammenhænge kan demonstrativer (ésta, aquella) fungere referentielt i stedet for ella afhængigt af betydning og stil. Inklusivt/ikke-standard: elle bruges i nogle miljøer som kønsneutral mulighed.
  • Antonymer: él (maskulin), ellos/ellas (pluralmodsætning efter køn).

• Katalansk

  • “Synonymer”: Ingen egentlige; demonstrativer (aquesta, aquella) kan i visse kontekster erstatte substantiviske henvisninger.
  • Antonymer: ell (maskulin).

• Italiensk

  • Synonymer: lei (moderne standard), ella (litterært).
  • Antonymer: lui/egli (maskulin).

• Fra demonstrativ til pronomen: Latin ille/illa/illud gav i romanske sprog både bestemte artikler og personlige pronominer. De betonede former overlevede som selvstændige pronominer (ella), mens ubetonede udvikledes til klitiske objektsformer (la, le etc.).
• Udtalemønstre: Spansk ll blev historisk udtalt [ʎ], men i store dele af den spansktalende verden udtales den i dag som [ʝ]/[ʒ]/[ʃ] (yeísmo/zheísmo/sheísmo).
• Inklusivt sprog (spansk): Nogle bruger kønsneutralformen elle parallelt med ella/él. Formen er udbredt i bestemte miljøer, men ikke officielt normeret i standardspansk.
• Italiensk register: ella opfattes i dag som højstemt/litterært og forekommer især i skriftlig stil, poesi eller i arkaiserende brug; lei dominerer i moderne dagligsprog.

• Spansk: él (han), ellas/ellos (de), ello (neutrum, abstrakt), la/le/se (klitiske former), mismo/misma (selv).
• Katalansk: ell, elles/ells, la/li/es.
• Italiensk: lei, loro, lui/egli, la/le/si.
• Egennavne: Gabriella, Isabella, Stella (navne på -ella), Eleanor/Eleonora.

I dansk er ella ikke et almindeligt ord med egen betydning; møder man det i brødtekst, er det typisk som et fremmedsprogligt pronomen (spansk/katalansk) eller som egennavn (Ella). Navnet Ella har været populært i Danmark i 2000’erne og 2010’erne og bruges både selvstændigt og som kortform.

• Bevar lille begyndelsesbogstav for pronomenet (ella) og stort for egennavnet (Ella).
• I spansk/katalansk skal adjektiver og participier stemme i køn og tal med ella/ellas (fx ella está cansada, ellas están contentas).
• I italiensk er ella stilmarkør: brug det primært i formel, litterær eller arkaiserende sammenhæng; ellers lei.

• Pronomen (grammatik)
• Spansk, katalansk og italiensk sprog
• Navne og navnebetydning (pigenavne)
• Inklusivt sprog og pronominer