Elohim betydning

Elohim dækker flere nært beslægtede betydninger afhængigt af konteksten:

• Den ene Gud (monoteistisk brug): Det mest almindelige i den hebraiske Bibel. Grammatikken følger ofte ental (fx “Elohim skabte”).
• Guder (flertal): Om andre folks guder eller afguder (fx “andre guder” = elohim acherim).
• Guddommelige/overnaturlige væsener: Kan i visse tekster betegne engle, åndevæsener eller lignende.
• Dommer(e)/myndighed: I juridiske passager kan elohim referere til dommere eller en retlig instans.
• Som titulus: Brugt om en person, der repræsenterer Guddommelig autoritet (fx Moses “som en gud” for Farao).

Betydningen bestemmes typisk af konteksten (verbers tal, tilknyttede adjektiver, artiklen ha- “den”, eller tilføjede præciseringer).

• Rod og familie: Ordet er beslægtet med den semitiske rod ʾ-L-H (“gud, guddommelig magt”). Relaterede former er El (אל, “gud”) og Eloah (אלוה/אלוהּ, poetisk entalsform).
• Form: Elohim ender på -im, som er en maskulin pluralisendelse i hebraisk.
• Grammatisk særtræk: Når elohim betegner Israels Gud, styrer det oftest ental i verb og adjektiv (et fænomen som ofte kaldes “pluralis af majestæt/intensitet”, men som også kan forstås som en “abstrakt/flertalsform for fylde”). Når det betegner “guder”, følger det flertal.
• Bestemt form: ha-Elohim (= “Gud”, bogstaveligt “den Gud”) bruges for at markere den specifikke Gud i kontrast til andre guder.
• Udtale: ca. [e-lo-ˈhim] (hebraisk tryk på sidste stavelse).

Nedenfor er et udvalg af typiske konstruktioner. Hebraisk tekst gives med kort translitteration og en fri dansk gengivelse.

• El (אל): Grundlæggende ord for “gud”; også navnet på en højeste gud i kanaanæisk religion.
• Eloah (אלוה/אלוהּ): Entalsform, især i poetiske tekster (fx Jobs Bog).
• YHWH (Tetragrammet): Det særlige navn for Israels Gud; ofte kombineret med Elohim (fx YHWH Elohim).
• Adonai: “Herre”; bruges i jødisk læsning som erstatning for YHWH.
• Elohei …: Konstruktform, fx Elohei Avraham (“Abrahams Gud”), Elohei ha-shamayim (“Himlens Gud”).
• ’Elohim acherim: “Andre guder”, ofte i polemik mod afgudsdyrkelse.
• Bnei ha-Elohim: “Guds sønner”/guddommelige væsener (tolkning varierer).
• Græsk: Theos; latin: Deus; arabisk: Allah (etymologisk beslægtet via ʾ-L-H-roden).

• Gud (dansk almenbetegnelse).
• Den Højeste (dansk titel; hebraisk: El Elyon).
• Herren (som gengivelse af YHWH/Adonai).
• El, Eloah (hebraiske nærsynonymer).

Der findes ikke et strengt leksikalsk antonym til elohim. Følgende fungerer som meningsmæssige kontraster i bibelsk og teologisk sammenhæng:

• Afgud (elil, pesel): En falsk gud eller gudebillede.
• Menneske (’adam) eller dødelig (enosh): Det jordiske i kontrast til det guddommelige.
• Ateisme: Fraværet af tro på guder (moderne begreb, ikke bibelsk hebraisk).

• Nordvestsemitisk baggrund: I ugaritisk tekster optræder El som den øverste gud; hebraisk deler ordforråd og gudstitler med disse traditioner.
• Bibelens periode: Elohim bruges både monoteistisk (om YHWH) og polyteistisk (om andre folkes guder), ofte med retorisk kontrast.
• Anden tempel-tid og oversættelser: Den græske Septuaginta gengiver typisk Elohim med Theos. Dette præger senere kristen teologi og sprogbrug.
• Jødisk tradition: Læse- og bønnetradition benytter titler (fx Adonai) og omhyggelig skelnen mellem Guds navne (YHWH, Elohim m.fl.).
• Akademisk diskussion: Forskere debatterer, om singularbrug af et pluralord bedst forstås som “pluralis majestatis”, “pluralis intensitatis” eller en fossiliseret teologisk form. Konsensus er, at konteksten afgør betydningen.

• Concord: Når Elohim = Israels Gud, står verber typisk i ental; når elohim = “guder”, står verber/adjektiver i flertal.
• Oversættelsesvalg: Dansk gengiver ofte Elohim som “Gud”, men i polyteistiske kontekster som “guder”. I poetiske tekster kan det oversættes “engle” eller “ånder” efter gammel fortolkningstradition.
• Kombination med andre gudsnavne: Udtryk som YHWH Elohim eller Ha-Elohim bruges for at markere identitet og unikhed.

• YHWH Elohim: “HERREN Gud” (særlig frekvent i 1 Mos 2-3).
• Elohim chayim: “Den levende Gud”.
• Elohei Avraham, Elohei Jitschak, Elohei Jakob: “Abrahams, Isaks og Jakobs Gud”.
• Elohei ha-shamayim ve-ha’aretz: “Himlens og jordens Gud”.
• Elohim acherim: “Andre guder”.

• Pluralis majestatis: Et retorisk fænomen i nogle sprog; i bibelsk hebraisk bruges begrebet ofte om Elohim, men det er omdiskuteret, og konteksten er afgørende.
• Engle vs. guder: I visse tekster kan “guder” referere til himmelske væsener; antikke oversættelser (LXX) påvirker moderne gengivelser.
• Navn vs. titel: Elohim fungerer primært som titel/artsbetegnelse, hvorimod YHWH er et egennavn.

• El
• Eloah
• YHWH (Tetragrammet)
• Adonai
• Theos (græsk), Deus (latin), Allah (arabisk)

• Brown-Driver-Briggs Hebrew and English Lexicon (BDB), opslag אֱלֹהִים.
• HALOT (The Hebrew and Aramaic Lexicon of the Old Testament), opslag ʾĕlōhîm.
• Gesenius’ Hebrew Grammar, afsnit om pluralis abstractus/intensivus.
• Theological Wordbook of the Old Testament (TWOT), artikler om ʾ-L-H-roden.
• Septuaginta (LXX) og dens gengivelse af gudsbetegnelser (Theos).