Emma betydning
Emma (på dansk normalt skrevet med stort begyndelsesbogstav: Emma) er et udbredt kvindenavn med germanske rødder, som ofte tolkes til at betyde “hel”, “universel” eller “omfattende”. Navnet er internationalt brugt, enkelt at udtale på mange sprog og har gennem de seneste årtier været blandt de mest populære pigenavne i Danmark. Ordet kan desuden forekomme som akronym (EMMA) i forskellige faglige sammenhænge og bruges lejlighedsvis som navn på vejrfænomener (fx stormnavne).
Betydning og kernebrug
Emma bruges primært som et fornavn til piger. Den semantiske grundbetydning forbindes ofte med “helhed” og “universel”, hvilket afspejler navnets oprindelse i en germansk rod. I moderne brug vægtes dog især navnets lydlige enkelhed, internationale genkendelighed og klassiske udtryk frem for en konkret “leksikalsk” betydning.
I dansk kontekst er Emma et meget brugt fornavn, og det har i en længere periode siden 00’erne ligget helt i top blandt nyfødte piger. Navnet opleves af mange som tidløst og samtidig nutidigt.
Udtale og bøjning
- Udtale: omtrent “EM-ma” (i lydskrift ofte angivet som [ˈɛmɑ] eller [ˈɛma]).
- Tryk: Hovedtryk på første stavelse: EM-ma.
- Genitiv: Emmas (fx “Emmas bog”).
- Stavning: Standardformen er Emma. Former som “Ema” og “Emme” forekommer i andre sprog/varianter, men er ikke standard på dansk.
Etymologi
Navnet Emma har rødder i det oldgermanske element ermen/irmin, som betyder “hel”, “universel”, “stor” eller “omfattende”. I middelalderen fungerede Emma også som en kortform (hypokoristisk form) af længere germanske pigenavne, der begyndte med Erm-/Irm- (fx varianter beslægtet med Irmgard og Ermentrud(e)). Via middelalderlatin og mellemtyske former blev Emma udbredt i store dele af Europa.
En historisk vigtig bærer af navnet er Emma af Normandiet (ca. 985-1052), der var dronning i England. I engelsksproget kultur blev navnet yderligere kendt og moderniseret gennem Jane Austens roman Emma (1815). I Skandinavien fik navnet fornyet udbredelse i 1800-tallet og særlig stor popularitet fra slutningen af 1900-tallet og ind i 2000-tallet.
Varianter, kæleformer og beslægtede navne
Form | Sprog/region | Bemærkning |
---|---|---|
Emma | International (bl.a. dansk, engelsk, tysk, fransk, norsk, svensk) | Standardformen i dansk |
Ema | Slovensk, kroatisk m.fl. | Enkelt-m-variant i visse sprog |
Imma | Tysk, katalansk m.fl. (historisk/regionalt) | Ældre/kortform nært beslægtet med Emma |
Emmy / Emmie | Dansk/engelsk m.fl. | Kæleform, men bruges også som selvstændigt navn |
Irma | Nordisk, tysk m.fl. | Beslægtet via samme germanske rod (Irm-/Erm-) |
Emmeline | Engelsk m.fl. | Ofte opfattet som nært knyttet; dog med mulig anden germansk rod |
Emil / Emilia / Emilie | Internationalt | Ofte associeret, men etymologisk andre rødder (Aemilius) |
Kæle- og kortformer på dansk kan være Em, Emse, Emmi og Emmy.
Eksempler på brug
- “Vi har besluttet at kalde vores datter Emma.”
- “Emmas cykel står i gården.” (genitiv)
- “Kære Emma, tak for din besked.” (tiltale i brev/e-mail)
- “De fik en datter, som de navngav Emma Sofie.” (dobbeltfornavn)
- “På holdlisten står Emma Hansen som anfører.”
- “Vejrtjenesten har navngivet systemet Storm Emma.”
- “Rapporten indsendes via EMMA-portalen.” (akronym, se nedenfor)
Akronymer og andre betydninger (EMMA)
Ud over at være et fornavn forekommer “Emma” også som akronym skrevet med store bogstaver (EMMA):
- Electronic Municipal Market Access - en amerikansk offentlig portal for information om kommunale obligationer (finansmarked).
- European Media Management Association - faglig forening inden for medieledelse.
- European Mobile Media Association - organisation relateret til lyd/medier i biler.
Derudover bruges Emma jævnligt som produkt- eller projektnavn i brands og virksomheder. I meteorologien kan navnet forekomme som stormnavn i navngivningslister, hvilket forklarer omtaler som “Storm Emma”.
Historisk udvikling og kulturreferencer
Emma optræder hyppigt i litteratur og kultur. Særligt kendt er Jane Austens roman Emma (1815), der cementerede navnets udbredelse i den engelsksprogede verden. En anden markant reference er Emma Bovary, hovedpersonen i Gustave Flauberts Madame Bovary (1857). I middelalderen bar dronning Emma af Normandiet navnet, hvilket bidrog til dets prestige og geografiske spredning.
I Danmark har navnet haft en regelmæssig tilstedeværelse siden 1800-tallet og oplevede en tydelig renæssance fra slutningen af 1900-tallet. Det forbindes i dag ofte med et klassisk, men samtidig moderne fornavn med bred international anvendelse.
Grammatik og ortografi
- Stort begyndelsesbogstav: Som proprium skrives navnet med stort: Emma.
- Genitiv: Emmas (uden apostrof).
- Flertal: Egennavne bøjes normalt ikke i flertal; i metataler kan man dog sige “flere Emma’er” (uformelt) for at pege på personer med navnet.
- Bindestreg i dobbeltnavne: Fx Emma-Sofie afhængigt af navngivningspraksis.
Synonymer og antonymer
Som egennavn har Emma ikke egentlige synonymer eller antonymer. I stedet taler man om beslægtede eller associerede navne (se varianter ovenfor), samt om maskuline navne, der kulturelt fungerer som modstykke i samme familie af populære valg (fx Emil), selv om de ikke er etymologisk identiske.
Relaterede og forvekslede termer
- Ema - kan være en variant i visse sprog; på japansk er ema (med ét m) en helt anden ting: små træplader til bøn ved shinto-helligdomme.
- EMA - hyppigt brugt akronym for bl.a. European Medicines Agency (EU’s lægemiddelagentur); må ikke forveksles med fornavnet Emma.
- Emilia/Emilie - lydligt og kulturelt beslægtede, men etymologisk afledt af det romerske slægtsnavn Aemilius.
Kort opsummering
Emma er et kort, internationalt og tidløst pigenavn med rødder i en germansk rod, der forbindes med “helhed” og “universel”. Det er udbredt i Danmark og globalt, let at udtale på mange sprog og rigt repræsenteret i litteratur og kultur. Ordet kan også optræde som akronym (EMMA) i en række faglige sammenhænge eller som navn på vejrfænomener.