Empirisk betydning

Når noget beskrives som empirisk, henviser det til, at det bygger på data eller erfaringer fra virkeligheden. Empiriske konklusioner opstår typisk gennem metoder som observation, eksperiment, interview, spørgeskema, feltstudie eller måling.

Begrebet bruges på tværs af fagområder: naturvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora, sundhedsvidenskab og i praksisfag som pædagogik, jura og ledelse. Fællesnævneren er, at vurderinger og argumenter har empirisk støtte - det vil sige dokumentation i form af data.

Empirisk står ofte i kontrast til teoretisk (model- eller antagelsesbaseret) og normativ (værdibaseret eller forskrivende). I filosofien knyttes det til det a posteriori (viden efter erfaring) i modsætning til a priori (viden uafhængigt af erfaring).

Ordet kommer af græsk empeiría (ἐμπειρία) “erfaring, øvelse”. Via latin empiricus og senere fransk/engelsk empirique/empirical er det kommet ind i de nordiske sprog. I dansk er “empirisk” belagt i videnskabelig og filosofisk brug siden 1800-tallet i tilknytning til “empiri” og “empirisme”.

• Ordklasse: adjektiv.
• Ubestemt form: en empirisk undersøgelse; et empirisk grundlag.
• Bestemt/flertal: de empiriske resultater; den empiriske metode.
• Gradsbøjning: mere/mest empirisk forekommer, men bruges relativt sjældent (typisk i kontrast: “en mere empirisk tilgang”).
• Afledninger: empiri (substantiv), empirisme (filosofisk retning), empiriker (person), udtrykket empirisk set.

• Naturvidenskab: Empiriske målinger, kontrollerede eksperimenter og replikation. “Empirisk lov” og “empirisk formel” (fx kemi: CH₂O som empirisk formel for glukose).
• Samfundsvidenskab: Surveys, registerdata, feltarbejde, case-studier. Statistik for at teste hypoteser mod observationer.
• Medicin: Empirisk behandling (behandling startes på baggrund af sandsynlig årsag, før endelige prøvesvar foreligger), kliniske studier og evidenshierarkier.
• Humaniora: Tekstanalyse, korpuslingvistik, arkivstudier, etnografi - også empirisk, selv når data er kvalitative.
• Teknologi/IT: Empiriske performance-tests, A/B-test, brugerundersøgelser, log-data.
• Økonomi/marketing: Markedsdata, konjunkturbarometre, eksperimentel økonomi, effektmålinger.

• Studiet giver empirisk støtte til hypotesen om, at motion forbedrer søvnkvaliteten.
• Vores konklusioner er empirisk funderede i et datasæt på 50.000 observationer.
• Teorien er elegant, men den mangler empirisk validering.
• Forskerne gennemførte en empirisk undersøgelse af læringsudbyttet i 3.-klasser.
• Vi har et empirisk grundlag for at justere doseringen.
• Artiklen sammenholder empiriske data og modelleringsresultater.
• Beslutningen er ikke empirisk understøttet; den hviler primært på skøn.
• Der findes empirisk evidens for, at rygestop reducerer operationskomplikationer.
• Hypoteserne blev empirisk testet via et randomiseret kontrolleret forsøg.
• Vi observerede en empirisk sammenhæng mellem arbejdstid og produktivitet.
• Artiklen anvender en empirisk-analytisk tilgang til tekststudiet.
• Algoritmens fordele er primært empiriske; teoretiske garantier mangler.
• Resultaterne er empirisk robuste på tværs af specifikationer.
• Diagnosen blev indledningsvist empirisk behandlet med bredspektret antibiotika.

• Erfaringsbaseret - lægger vægt på praktisk/opsamlet erfaring.
• Observationsbaseret - bygger på systematiske iagttagelser.
• Dataunderstøttet / datadrevet - fremhæver kvantitativt grundlag.
• Evidensbaseret - betoner styrken og kvaliteten af dokumentation (ofte hierarkiseret).
• Induktiv (om metode) - generaliserer fra observationer til mønstre/hypoteser.

• Teoretisk - bygger på modeller/abstraktion uden nødvendigvis data.
• Spekulativ - gæt/betragtning uden empirisk grundlag.
• Dogmatisk - fastholdt uden hensyn til erfaring/data.
• Normativ - handler om, hvad der bør være, ikke hvad der er.
• a priori - viden uafhængig af erfaring.

Empiriske tilgange kan spores til Aristoteles’ vægt på iagttagelse. I den videnskabelige revolution fremhævede Francis Bacon systematisk observation og induktion. I tidlig modern filosofi betonede Locke og Hume erfaringens rolle (empirisme) i erkendelsen. I det 19. århundrede styrkede positivismen (Comte) krav om observerbarhed.

I det 20. århundrede blev empirisk testbarhed central i videnskabsteorien (Popper: falsifikation). Logisk positivisme og senere videnskabsstudier (fx Kuhn) diskuterede forholdet mellem teori, data og paradigmer, men kravet om empirisk efterprøvning forblev grundlæggende for natur- og samfundsvidenskaber.

Empiriske metoder omfatter bl.a. observation, eksperiment, spørgeskema, interview, feltstudie, case-studie, systematiske reviews og metaanalyser. Data kan være kvantitative (tal, målinger) eller kvalitative (tekster, billeder, lyd, felt-noter).

• Operationalisering: at gøre begreber målelige (fx “stress” via validerede skalaer).
• Reliabilitet og validitet: pålidelighed og gyldighed af målinger.
• Reproducerbarhed: uafhængige forskere kan opnå tilsvarende resultater.
• Bias og konfoundere: systematiske skævheder, der truer empiriske slutninger.
• Falsifikation/test: hypoteser skal kunne modbevises af data.

• empirisk evidens - samlet dokumentation i data.
• empirisk undersøgelse/studie - studie baseret på indsamlede data.
• empirisk grundlag/basis - datamæssig forankring af en påstand.
• empirisk validering/test - efterprøvning i praksis.
• empirisk model/lov - model/lov afledt fra observationer.
• empirisk generalisering - slutning fra data til bredere population.
• empirisk forankret/funderet - støttet af data.

• “Empirisk = kun tal.” - Nej. Kvalitative data (interviews, observationer, tekster) er også empiriske.
• “Empirisk = sand.” - Empiriske data kan være fejlbehæftede; metoder og fortolkning er afgørende.
• “Anekdoter er empiriske, derfor tilstrækkelige.” - Enkeltobservationer er svage beviser; systematik og repræsentativitet er centrale.
• “Empirisk behandling = tilfældig behandling.” - I medicin betyder det velbegrundet initial behandling baseret på sandsynlige årsager og erfaring, før endelige prøver foreligger.

• empiri - de konkrete data/erfaringer.
• empirisme - filosofisk retning, der betoner erfaringens rolle i erkendelsen.
• empiriker - person, der lægger vægt på erfaring og data.
• empirisk formel (kemi) - det simpleste heltalsforhold mellem atomer i en forbindelse.