Empirisme betydning

Empirisme betegner både en erkendelsesteoretisk position (hvordan vi kan vide noget) og en metodisk tilgang (hvordan vi bør undersøge verden). Den står ofte i kontrast til rationalisme, som vægter fornuft og apriorisk tænkning højere.

• Kilde til viden: Sanseerfaring, observation og måling.
• Metode: Indsamling af data, systematisk afprøvning, induktion (generalisering fra enkelttilfælde) og løbende revision af hypoteser.
• Mål: At formulere pålidelige udsagn om verden, som kan underbygges af evidens.
• Afgrænsning: Empirisme udelukker ikke teori, men insisterer på, at teorier skal være forankret i og kontrolleret af erfaring.

Ordet empirisme kommer via fransk empirisme og latin empiricus fra græsk empeiria (ἐμπειρία), der betyder “erfaring”. I dansk bruges beslægtede ord som empiri (erfaringsmateriale/data) og empirisk (erfaringsbaseret).

• Antikken: Den empiriske lægeskole i hellenistisk medicin betonede klinisk erfaring frem for teoretiske spekulationer. Aristoteles fremhævede observation, men kombinerede den med deduktiv logik.
• Renessance og tidlig moderne tid: Francis Bacon formulerede en programerklæring for induktiv, erfaringsbaseret videnskab. Den britiske empirisme kulminerede hos John Locke (tabula rasa), George Berkeley (idealisme med empirisk udgangspunkt) og David Hume (kritik af nødvendighed og årsag; induktionsproblemet).
• 1800-tallet: Positivismen (Auguste Comte) søgte en erfaringsbaseret, rangeret videnskab uden metafysik.
• 1900-tallet: Logisk empirisme (Wienerkredsen; bl.a. Rudolf Carnap, Otto Neurath) forenede empirisk verifikation med logisk analyse. Kritikker kom fra bl.a. Karl Popper (falsifikation), W.V.O. Quine (“Two Dogmas of Empiricism”), og Thomas Kuhn (paradigmeteori).
• Nutid: Empirisme præger evidensbaserede tilgange i medicin, politik og ledelse; samtidig anerkendes, at observation er teoriladet, og at metoder bør være pluralistiske.

• Empiri: Det konkrete erfaringsmateriale, data og observationer.
• Empirisk: Noget der bygger på eller vedrører erfaring.
• Induktion, deduktion, abduktion: Tre klassiske slutningsformer; empirisme vægter ofte induktion og abduktion i hypotesedannelse.
• Evidens: Dokumenteret grundlag for en påstand; i praksis data af en vis kvalitet.
• Positivisme/logisk empirisme: Strømninger, der forbinder empirisk test med logisk klarhed.
• Pragmatisme: Beslægtet ved at vægte erfaring og praksis, men med fokus på begrebers praktiske konsekvenser.
• Rationalisme, apriorisme: Kontrastbegreber, der vægter fornuft og medfødte/afledte sandheder.

• Naturvidenskab: Eksperimenter, observation og reproducerbare målinger er centrale (fx fysik, biologi).
• Samfundsvidenskab: Både kvantitative og kvalitative metoder indsamler empiri for at teste teorier om sociale fænomener.
• Medicin og sundhed: Evidensbaseret medicin anvender systematiske reviews, RCT’er og kliniske data.
• Psykologi: Fra behaviorismens fokus på observerbar adfærd til moderne eksperimentel psykologi og neurovidenskab.
• Politikudvikling: “Evidence-based policy” søger at underbygge indsatser med data frem for ideologi alene.
• Design og teknologi: Brugertest, A/B‑tests og feltstudier forankrer løsninger i faktisk brugeradfærd.

• “Projektet er forankret i empirisme: vi lader data lede designvalg.”
• “Humes empirisme udfordrer antagelsen om, at årsagsforhold kan erkendes a priori.”
• “Kritikere mener, at ren empirisme undervurderer teoriens rolle i observation.”
• “I kursusforløbet sammenlignes rationalisme og empirisme som erkendelsesveje.”
• “Evidensbaseret praksis er en anvendt form for empirisme.”
• “Artiklen forsvarer en moderat empirisme kombineret med pragmatisme.”
• “Logisk empirisme forsøgte at skelne meningsfulde udsagn fra metafysik.”
• “Forskerteamet afviste hypotesen i tråd med deres empirisme, da data ikke understøttede den.”
• “Berkeleys idealisme er forankret i en radikal empirisme om sanseindtryk.”
• “Politikken lider af mangel på empirisme; beslutningerne virker ikke datadrevne.”
• “En stærk empirisme kan komme i konflikt med abstrakte teorier i matematik.”
• “Bacons program for videnskab regnes ofte som et startskud for moderne empirisme.”
• “I metodeafsnittet redegør forfatterne for deres empirisme og dataindsamling.”
• “Konferencen samlede tilgange fra empirisme, kritisk realisme og systemteori.”
• “Uden empirisme risikerer vi at forlade os på rene antagelser.”

• Erfaringsfilosofi, erfaringsteori (nære semantiske ækvivalenter i filosofisk sammenhæng).
• Erfaringsbaseret tilgang, evidensbaseret tilgang (praktiske/ anvendte varianter).
• Sanseteori/sensualisme (historisk beslægtet, men ikke identisk).

• Rationalisme: Fornuften som primær kilde til viden.
• Apriorisme/nativisme: Fokus på medfødte ideer eller viden uafhængig af erfaring.
• Dogmatisme/spekulation: Fastholdelse af teorier uden empirisk prøvelse.
• Idealistisk metafysik: Vægter idéers/åndens primat over sanseverdenen.

• Styrker: Giver efterprøvelige påstande; fremmer korrektion og kumulativ viden; minimerer spekulation.
• Begrænsninger: Induktionsproblemet (Hume); observation er teoriladet; underbestemmelse af teorier af data; vanskeligheder med abstrakte objekter (fx matematik).
• Moderne svar: Metodisk pluralisme, statistisk inferens, preregistrering, åben videnskab og reproducerbarhed som praktiske værn.

• Empiri vs. empirisme: Empiri er selve data/erfaring; empirisme er læren/holdningen om, at viden skal bygge på sådan empiri.
• Empirisk: Adjektiv: “empirisk undersøgelse”, “empirisk evidens”.
• Empirist: En tilhænger af empirismen.
• Udtale (dansk): cirka [em-pi-RI-sme], med tryk på “ri”.

• Rationalisme
• Induktion og deduktion
• Evidens og evidenshierarkier
• Positivisme og logisk empirisme
• Pragmatisme
• Falsifikationisme
• Kuhn: paradigmer og videnskabelige revolutioner