Empowerment betydning

Empowerment bruges både som en praktisk tilgang, en ønsket tilstand og en normativ målsætning i politik, pædagogik, sundhed, organisationer og samfundsudvikling.

• Som proces: At skabe rammer, der styrker menneskers muligheder for at handle og påvirke beslutninger (fx gennem information, uddannelse, medbestemmelse og ressourcer).
• Som tilstand: Oplevelsen af egen indflydelse, kompetence, mening og ret til at handle.
• Som tilgang: En metode, hvor man systematisk flytter magt, viden og ansvar tættere på dem, det vedrører, frem for at træffe beslutninger for dem.

Ordet kommer af engelsk empower (at give magt/bemyndigelse) + suffikset -ment, der danner navneord. Empower er dannet af præfikset em- (variant af en-) og power (magt, evne), hvor power via fransk pouvoir går tilbage til latin posse (at kunne).

Som lånord i dansk bruges empowerment især siden 1990’erne i socialt arbejde, sundhedsfremme, organisationsudvikling og udviklingsarbejde. På dansk mødes også oversættelserne myndiggørelse (social/psykologisk), styrkelse (generelt) og bemyndigelse (juridisk delegation). Udtale ligger tæt på engelsk [em-PAU-er-ment].

• Sundhed: Patientempowerment og egenomsorg, adgang til journaldata, beslutningsstøtte, shared decision-making.
• Uddannelse: Elev-/studerende-empowerment, projektbaseret læring, elevråd, feedbackkultur og valgfrihed.
• Arbejdsliv/ledelse: Empowerment-ledelse, delegering af beslutningsrettigheder, transparens om mål og data, selvstyrende teams.
• Samfund og rettigheder: Borgerinddragelse, juridisk empowerment (kendskab til rettigheder, klageveje), community organizing.
• Køn og ligestilling: Kvinders økonomiske og politiske empowerment, adgang til uddannelse, ejendomsret og finansielle tjenester.
• Økonomi og forbrug: Forbrugermagt, retten til dataportabilitet, tydelig pris- og produktinformation.
• Digital/teknologi: Brugerkontrol over data og algoritmer, open source, digitale kompetencer, tilgængelig design.
• Miljø og civilsamfund: Lokale klimaløsninger, borgerbudgetter, borgerforslag, sociale kooperativer.

• Kommunen lancerede et empowerment-program for unge, der styrker deltagelse i lokalpolitik.
• En empowerment-tilgang i patientforløb øger adherence og livskvalitet.
• Ledelsen arbejder med medarbejderempowerment gennem gennemsigtige mål og beslutningsrum.
• Projektet fokuserer på økonomisk empowerment via mikrolån og mentorordninger.
• Kursus i digital empowerment lærer borgere at beskytte og bruge egne data.
• Forskningen viser, at forældre-empowerment forbedrer børns læringsudbytte.
• Workshoppen styrkede deltagernes psykologiske empowerment (mening, kompetence, selvbestemmelse, effekt).
• NGO’en arbejder for juridisk empowerment gennem rettighedsoplysning og adgang til klageinstanser.
• Vi designede appen med fokus på bruger-empowerment: kontrol, gennemsigtighed og eksport af data.
• Kvinden beskrev et skift fra afmagt til empowerment efter at have fået netværk og rådgivning.

Faste forbindelser og vendinger:

• empowerment-baseret praksis, empowerment-orienteret ledelse, empowerment-indsats
• at styrke borgernes empowerment; at skabe rammer for empowerment
• kvinders/patienters/unges empowerment; fællesskabs-empowerment

• Umyndiggørelse - at fratage beslutnings- og handlemuligheder.
• Afmagt/magtesløshed - oplevet mangel på indflydelse.
• Disempowerment - systematisk svækkelse af en gruppes stemme.
• Paternalime - at træffe beslutninger på andres vegne uden deres deltagelse.
• Kontrol/centralisering - koncentration af beslutningsmagt.

Ordet findes i ældre engelsk i juridisk betydning (at bemyndige). Den moderne sociale og politiske brug tog fart i 1960’erne-1970’erne i borgerrettigheds- og kvindebevægelser, i pædagogik inspireret af Paulo Freire, samt i community-psykologi (bl.a. Julian Rappaport). I 1980’erne blev begrebet centralt i sundhedsfremme, fx WHO’s Ottawa Charter (1986), og i international udvikling og kønsligestilling, hvor tænkere som Amartya Sen og Naila Kabeer knyttede empowerment til kapabiliteter, rettigheder og muligheder.

Begrebet er udbredt, men også diskuteret: Kritikere peger på, at empowerment kan blive et buzzword, hvor ansvar skubbes nedad uden reelle magtforskydninger (”ansvarliggørelse” uden ressourcer), eller bruges managerialistisk til at motivere uden at ændre strukturer. Tilhængere understreger, at reel empowerment kræver både ressourcer, rettigheder og deltagelse - og ikke blot retorik.

• Principper: Adgang til information, deltagelse i beslutninger, inklusion, ansvarlighed (accountability), kapacitetsopbygning.
• Metoder: Co-creation, borger-/brugerråd, peer-støtte, mentoring, mikrotilskud, transparens, datadeling, undervisning og rådgivning, rettighedsoplysning.
• Psykologiske dimensioner: Ofte måles som mening, kompetence, selvbestemmelse og indflydelse (fx modeller fra organisationspsykologi).
• Indikatorer: Reelle beslutningsrettigheder, adgang til ressourcer, repræsentation i styrende organer, klage- og appelveje, oplevet handlekraft.

• Ordklasse: Navneord, oftest brugt ubøjet som lånord: ”empowerment i sundhedsvæsenet”.
• Afledte former: empowerment-baseret/-orienteret; empowerment-indsats/-program. Verbet ”at empower’e” forekommer i talesprog, men undgås i formel tekst; brug ”at styrke”, ”at give indflydelse”, ”at skabe handlemuligheder”.
• Oversættelse: Vælg efter kontekst: ”myndiggørelse” (social/psykologisk), ”bemyndigelse” (juridisk delegation), ”styrkelse” (generelt), ”handlekompetence” (pædagogik).

• Deltagelse (participation) - at være med; empowerment går videre ved også at flytte indflydelse.
• Delegation - tildeling af beslutningsrettigheder oppefra; kan være del af empowerment, men ikke tilstrækkeligt i sig selv.
• Engagement - motivation og involvering; siger ikke nødvendigvis noget om magt.
• Autonomi - selvbestemmelse; ofte en del af empowerment.
• Kapabiliteter - reelle muligheder for at leve det liv man værdsætter; tæt forbundet med empowerment.

Empowerment er at styrke menneskers mulighed for at handle, vælge og påvirke - understøttet af viden, rettigheder, ressourcer og deltagelse. Rigtigt forstået forudsætter begrebet både psykologisk handlekraft og konkrete, strukturelle magtforskydninger.