Energimærke e betydning

Energimærke E er betegnelsen for energieffektivitetsklassen “E” på energimærkningsskalaen

Betegnelsen bruges både om bygninger i Danmark (boliger og erhverv) og om EU-energimærkede produkter som køleskabe, tv, belysning m.m. Et energimærke E angiver generelt et relativt højt energiforbrug sammenlignet med de bedste klasser, og signalerer typisk et betydeligt potentiale for energiforbedringer.


Betydning og anvendelse

Overordnet betyder energimærke E, at objektet - en bygning eller et produkt - ikke hører til blandt de mest energieffektive. På en skala fra A (bedst) til G (dårligst) placerer E sig i den nedre-midt eller svage ende. For forbrugeren er mærket en hurtig indikator for driftsomkostninger og miljøbelastning, og for ejendomsejere et signal om rentable energirenoveringer.

Vigtigt: Tolkningen afhænger af kontekst. For bygninger bygger vurderingen på beregnet energiforbrug under standardforudsætninger. For produkter er vurderingen baseret på harmoniserede EU-testmetoder for den pågældende produktkategori.


Skala og placering

Klasse Overordnet beskrivelse
A Meget energieffektiv (topniveau på nutidens skala)
B Høj energieffektivitet
C Over middel
D Middel
E Under middel; tydeligt forbedringspotentiale
F Lav energieffektivitet
G Meget energikrævende

Energimærke E for bygninger i Danmark

Den danske bygningsenergimærkning bruger skalaen A (med underklasser som A2010/A2015/A2020) til G. E signalerer typisk en ældre bygningsmasse med mangelfuld isolering, ældre vinduer og/eller ineffektive varmeinstallationer. Ved salg eller udlejning skal en bygning have gyldigt energimærke, udarbejdet af en certificeret energikonsulent; mærket er normalt gyldigt i op til 10 år.

Typiske kendetegn ved en E-mærket bygning:

  • Begrænset eller ældre loft-, væg- og gulvisolering
  • Termoruder af ældre dato eller enkeltlagsruder
  • Ældre kedel (olie/gas) eller elvarme uden varmepumpe
  • Naturlig ventilation uden varmegenvinding
  • Forhøjet varmetab gennem kuldebroer og utætheder

Implikationer: Højere varmeudgifter, større CO₂-aftryk og lavere komfort. Samtidig rummer E et stort potentiale for rentable forbedringer, der kan løfte bygningen til D, C eller bedre.

Typiske forbedringer for at løfte fra E:

  • Efterisolering af loft/tag og evt. ydervægge
  • Udskiftning til energivinduer (lavenergiruder)
  • Udskiftning af varmekilde (fx til luft-vand eller jordvarme varmepumpe)
  • Balanceret ventilation med varmegenvinding
  • Tætning og styring (termostater, CTS/Smart home)
  • Solceller og evt. batteri (afhængigt af profil og netsituation)

Bemærk: Klassifikationen beregnes efter standardiserede forudsætninger (indetemperatur, forbrugsmønstre m.m.) og afspejler ikke nødvendigvis det aktuelle forbrug i en specifik husstand.


Energimærke E for husholdningsprodukter (EU’s energimærke)

EU’s energimærkning (A-G) gælder bl.a. køle-/fryseapparater, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, tv/displays og lyskilder. Siden 2021 er skalaen “nulstillet” uden plus-klasser, så mange ellers “gode” produkter midlertidigt landede i C-E, mens teknologien “vokser ind” i skalaen.

Hvad betyder E i praksis?

  • Produktet bruger væsentligt mere energi end tilsvarende i A-C-klasserne
  • Lavere anskaffelsespris, men højere driftsomkostninger over produktets levetid
  • For visse kategorier kan udbuddet i A-D være begrænset; E kan derfor være almindeligt forekommende ved lancering af nye regler

Hvad står på etiketten udover bogstavet? Årligt/standardiseret energiforbrug (kWh), kapacitet (liter/kg), støjklasse, vandforbrug pr. cyklus, lysstrøm/effektivitet m.m. afhængigt af produkt.


Eksempler på brug

  • “Villa på 140 m² med energimærke E - oplagt til energirenovering.”
  • “Lejligheden er klassificeret som E; nye vinduer anbefales.”
  • “Køleskab, energiklasse E, 220 kWh/år - lav anskaffelsespris, højere drift.”
  • “Tv med energimærke E; overvej C for lavere elforbrug ved mange timers brug.”
  • “Energimærke E løftes til C med varmepumpe og 300 mm loftsisolering.”
  • “Udbudsmateriale: Produkter under energiklasse E accepteres ikke.”
  • “Budget: Udskift E-mærket belysning til D eller bedre i 2026.”
  • “Ejendomsskatteansættelse tager ikke direkte højde for E, men markedet gør.”
  • “Lejer spørger: Hvad betyder energimærke E for varmeudgiften?”
  • “Facility management: Fase ud apparater i E-G over 3 år.”

Synonymer og beslægtede udtryk

  • Energiklasse E (almindeligt i produktkontekst)
  • E-klasse (kortform, fagligt internt)
  • Energimærkning klasse E
  • Beslægtet: energiforbrug, primærenergi, CO₂-udledning, energirenovering, energistyring

Antonymer og kontraster

  • Energimærke A (højeste effektivitet på aktuel skala)
  • Energimærke B-C (betydeligt bedre end E)
  • I den nederste ende: F-G (dårligere end E)

Historisk udvikling

  • 1990’erne: EU indfører energimærkning for forbrugerprodukter (A-G) for at fremme effektivitet og gennemsigtighed.
  • 1997-2006: Danmark indfører og udbygger energimærkning af bygninger; mærket gøres obligatorisk ved salg/udlejning.
  • 2000’erne: For produkter tilføjes A+, A++ og A+++ for at skelne blandt de mest effektive (senere afskaffet).
  • 2010’erne: Danske bygningsklasser A2010/A2015/A2020 knyttes til strammere bygningsreglementer.
  • 2021-: EU “reskalerer” til ren A-G for flere produktgrupper. Mange produkter placeres midlertidigt i D-F/E for at give plads til innovation. Begrebet “energimærke E” bliver derfor hyppigt forekommende i både forbruger- og bygningsteknisk kommunikation.

Etymologi

Energimærke er en sammensætning af “energi” og “mærke” (tegn/label). Bogstavet E er femte trin på den alfabetiske skala A-G, som internationalt anvendes til at rangordne effektivitet. Ordet “mærke” kan historisk føres tilbage til oldnordisk “merki” (tegn, kendetegn).


Ofte forvekslede begreber og faldgruber

  • “E-mærket” (dansk e-handelscertificering) er ikke relateret til energi.
  • E-nummer (fødevaretilsætningsstoffer) har intet med energimærker at gøre.
  • A+, A++ ses stadig i ældre materiale; de er udfaset i de nye EU-etiketter.
  • Bygnings- og produktmærker kan ikke sammenlignes direkte; de bygger på helt forskellige metoder og nøgletal.

Gode råd hvis du står med et energimærke E

  • For bygninger: Få en konkret energirapport med prioriteret liste (tilbagebetalingstid, investering, CO₂). Start med “kroner pr. sparet kWh”: efterisolering og tæthed er ofte mest rentable.
  • For produkter: Sammenlign totaløkonomi (indkøb + el over levetiden). Et produkt i klasse C kan ofte betale sig hurtigt, især ved mange driftstimer.
  • Indkøbspolitik: Sæt minimumskrav (fx D eller bedre) og dokumentér undtagelser med TCO-beregning.

Relaterede nøgletal og dokumenter

  • Bygninger: kWh/m² pr. år (beregnet), varmetabsrammer, primærenergi, CO₂-udledning, forslag til forbedringer, forventede besparelser
  • Produkter: Årligt/standardiseret energiforbrug (kWh), kapacitet, støjklasse, vandforbrug (hvis relevant), effektfaktor/effektivitet
  • Dokumenter: Energimærkningsrapport (bygninger), produktdatablad/energietiket (EU)

Kilder og standarder (overblik)

  • Danmarks energimærkning af bygninger administreres under nationale regler og standarder; rapport udarbejdes af certificerede energikonsulenter.
  • EU’s energimærkning for produkter reguleres af rammeforordning (EU) 2017/1369 og produktspecifikke forordninger (køle-/fryseapparater, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, elektroniske displays, lyskilder m.fl.).
  • Offentlige databaser og producenters energidata giver dokumentation for klasse, forbrug og ydeevne.

Kort sagt: Energimærke E er et tydeligt signal om, at der kan opnås besparelser og forbedret komfort ved at vælge mere effektive produkter eller gennemføre målrettede energirenoveringer.