Energimærke f betydning

Energimærke F er en betegnelse, der bruges i danske energimærkningsordninger – typisk for bygninger, men også i den opdaterede EU-energimærkning for produkter – til at beskrive en meget lav energieffektivitet. En bygning eller et produkt med energimærke F har et højt energiforbrug og dermed et relativt stort klima- og driftsomkostningsaftryk sammenlignet med de bedre klasser som A eller B.

Definition og grundlæggende betydning

Ordet energimærke dækker over det officielle, farvekodede energimærkningssystem, der viser, hvor meget energi en bygning eller et apparat bruger. Klasse F er næstlaveste kategori på den danske bygningsskala (A2020–G) og én af de laveste på EU’s produkt­skala (A–G fra 2021). En vurdering på dette niveau indebærer:

• Høje varme-, køle- eller eludgifter pr. m².
• Større udledning af CO₂ pr. anvendt enhed end næsten alle andre klasser.
• Behov for omfattende energi­renovering, hvis ejeren vil opnå markante besparelser.

Etymologi

Energimærkeskalaer

Nedenfor ses de to mest anvendte skalaer, hvor F forekommer:

Praktiske eksempler på brug

• Boligsalg: “Huset sælges med energimærke F, hvilket afspejles i prisen.”
• Energirådgiver: “Fra F til C kan I spare ca. 55 % på varmeregningen.”
• Lejekontrakt: “Lejemålet har energimærke F; varme betales efter forbrug.”
• Forbrugerelektronik: “Med det nye EU-label ligger tørretumbleren i klasse F.”
• Bankrådgiver: “Ved energimærke F kan I få et grønt tillægs-lån til renovering.”
• Forsikringsselskab: “Ældre huse i F-klassen kan kræve supplerende branddækning.”
• Politik: “Regeringen vil fremskynde udfasningen af bygninger med mærke F og G.”

Synonymer og relaterede termer

• dårlig energiklasse
• lav energieffektivitet
• højt energiforbrug
• ineffektiv bygning
• energisluger (uformelt)

Antonymer og kontraster

• energimærke A (A2020, A+, A++)
• høj energiklasse
• lavt energiforbrug
• energirigtig bygning

Historisk udvikling

Danmarks første obligatoriske energimærkeordning for bygninger kom i 1997. Dengang brugte man en skala fra A til G, hvor F og G stod for de mest energikrævende bygninger. Over tid blev klasse A opdelt i A2010, A2015 og A2020 for at afspejle skærpede krav, mens F forblev uændret – et tegn på, at disse bygninger ikke har fulgt med udviklingen.

For elektriske produkter introducerede EU i 1994 skalaen A–G. Da teknologien forbedredes, kom A+, A++, A+++ til, men i 2021 blev skalaen nulstillet, så F endnu en gang repræsenterer et meget højt forbrug, dog nu uden plus-klasser over A.

Kritik, konsekvenser og debat

Der har været kritik af, at mange bygninger stadig ligger i F- eller G-klassen, selv efter årtiers energipolitiske tiltag. Kritikere påpeger, at der mangler:

• Økonomiske incitamenter til større renoveringsprojekter.
• Strengere minimumskrav ved salg eller udlejning.
• Mere oplysning om de reelle besparelser ved at bevæge sig fra F til fx C.

Omvendt advarer ejere og brancheorganisationer mod for hastige krav, da dybe renoveringer kan være både teknisk udfordrende og økonomisk tunge.

Se også

• Energistyrelsen
• Bygningsklasse 2020
• EU’s energimærkning for produkter
• Energirenovering