Enevælde betydning

enevælde betegner et styresystem, hvor den øverste magt er samlet hos én person – typisk en monark – uden effektiv forfatningsmæssig begrænsning fra parlament, domstole eller andre magtdelende institutioner

Ordet bruges både generelt om absolutte monarkier og specifikt om den historiske periode i Danmark (Enevælden) fra 1660 til 1849.

Betydning og definition

Enevælde er en statsform, hvor statsoverhovedet udøver suveræn og i princippet uindskrænket myndighed. I praksis kan denne magt være omgivet af rådgivere, bureaukrati og sædvaner, men uden forfatningsmæssige bånd, der reelt begrænser suverænens beslutninger.

  • Snæver definition: absolut monarki med koncentration af lovgivende, udøvende og ofte dømmende magt hos monarken.

  • Bred/overført brug: en ledelsesform eller kultur, hvor én aktør bestemmer alt uden modvægt (fx i en organisation).

I dansk historieskrivning bruges Enevælden (med stort E) som betegnelse for perioden 1660–1849, hvor den danske konge regerede som arvekonge med uindskrænket myndighed kodificeret i Kongeloven (Lex Regia, 1665).

Grammatik og udtale

Ordklasse Substantiv
Køn Intetkøn
Bestemt form enevældet
Flertal ingen almindelig flertalsform; i fagsprog ses enevælder (sjældent)
Afledninger enevældig (adj.), enevældskonge, enevældsstyre
Stavelsedeling e-ne-væl-de
Udtale (IPA) [ˈeːnəˌvɛldə]

Etymologi

Enevælde er en sammensætning af ene (’alene, én’) og vælde (’magt, herredømme’; beslægtet med norrønt veldi og tysk Gewalt). Ordet betyder bogstaveligt ’ét herredømme’ eller ’magt samlet hos én’.

Historisk baggrund (særligt dansk kontekst)

  • 1660: Enevælden indføres i Danmark efter statskuppet, hvor stænderne afskaffes som politisk magt, og arvekongedømmet etableres.

  • 1665: Kongeloven (Lex Regia) kodificerer den uindskrænkede kongemagt og gør kongen til ”over al menneskelig Lov ophøjet”.

  • 1660–1814: Enevælden omfatter også Norge i den dansk-norske helstat; efter 1814 fortsætter enevælden i Danmark.

  • 1848–1849: Enevælden ophører i praksis i 1848 og formelt med Junigrundloven i 1849, der indfører konstitutionelt monarki og magtdeling.

I europæisk sammenhæng forbindes enevælde ofte med 1600- og 1700-tallets absolutisme (fx Ludvig 14. i Frankrig). Enevælde var ofte legitimeret religiøst (kongens gudgivne ret), dynastisk og gennem bureaukratiske reformer.

Brug og eksempler

Ordet bruges både om historiske forhold og i overført betydning.

  • ”Danmark var et enevælde fra 1660 til 1849.”

  • ”Kongeloven var retsgrundlaget for det danske enevælde.”

  • ”Enevældens afskaffelse banede vej for parlamentarisme.”

  • ”Han leder afdelingen som et lille enevælde uden indflydelse fra medarbejderne.”

  • ”Partiformanden udøver nærmest enevælde i beslutningsprocessen.”

  • ”Kritikken af det oplyste enevælde voksede i 1700-tallet.”

  • ”Museet viser, hvordan Enevælden formede administration og hær.”

  • ”Reformen centraliserede magten og mindede om et teknokratisk enevælde.”

  • ”Debatten om præsidentens nødret lignede frygt for et konstitutionelt enevælde.”

  • ”Virksomhedens ejer kører enevælde – ingen modsiger ham.”

Relaterede begreber og nuancer

  • Absolutisme / absolut monarki: ofte direkte synonym i historisk-politologisk litteratur.

  • Autokrati: bredere begreb for styre af én person; kan være monarkisk eller ikke-monarkisk.

  • Diktatur: autoritært enmands- eller enpartistyre; ikke nødvendigvis arveligt eller monarkisk.

  • Oplyst enevælde: 1700-talsvariant, hvor monarken gennemfører reformer inspireret af oplysningstidens ideer, men uden at opgive enevældig magt.

  • Konstitutionelt monarki: antonym; monarkens magt er begrænset af en forfatning.

  • Magtdeling (separation of powers): princip, der står i modsætning til enevældens magtkoncentration.

Synonymer og antonymer

Synonymer Bemærkning
absolutisme mest brugt i akademisk/historisk sprog
absolut monarki fremhæver monarkiets form
enestyre mere generelt/moderniseret dansk
autokrati brede kontekster; ikke kun monarkisk
eneherredømme retorisk/litterært

Antonymer Bemærkning
konstitutionelt monarki monarkens magt indrammes af forfatning
parlamentarisme regering afhængig af parlamentets tillid
demokrati folkelig suverænitet og repræsentation
magtadskillelse checks and balances
republik stat uden arveligt monarki

Kollokationer og faste vendinger

  • indføre/afskaffe enevælde

  • det enevældige monarki

  • Enevælden i Danmark-Norge

  • kritik af enevælden

  • kongeligt enevælde

  • oplyst enevælde

  • arvekongedømmets enevælde

  • enevældig regeringsførelse

Historisk udvikling og vurdering

Enevælden opstod ofte i kølvandet på statslig centralisering, militære konflikter og ønsket om effektiv forvaltning. I Danmark blev den legitimeret juridisk gennem Kongeloven og religiøst gennem forestillingen om kongens gudgivne ret. I 1700-tallet blev enevælden i flere lande ”oplyst” med reformer på uddannelse, økonomi og retspleje, men uden at give afgørende politisk medbestemmelse til bredere befolkningslag. Overgangen til konstitutionelt monarki i 1800-tallet afspejlede voksende krav om repræsentation, rettigheder og magtdeling.

Brug i andre sprog

  • Engelsk: absolute monarchy, absolutism

  • Tysk: Absolutismus

  • Svensk: envälde

  • Norsk: enevelde

  • Fransk: absolutisme, monarchie absolue

Relaterede ord og afledninger

  • enevældig (adj.): ”en enevældig hersker”

  • enevældskonge: monark med enevældig myndighed

  • enevældstid / Enevælden: historisk periodebetegnelse

  • Lex Regia / Kongeloven: lovgrundlag for dansk enevælde

Brugsbemærkninger

  • Med stort begyndelsesbogstav (Enevælden) betegner ordet perioden 1660–1849 i Danmark.

  • I nutidig, overført brug kan ordet være værdiladet og bruges kritisk om lukket eller autoritær ledelsesstil.

  • Skeln mellem enevælde (styreform) og enevælder (person: en autokrat/absolut hersker).

Indholdsfortegnelse