Enevælde betydning
enevælde betegner et styresystem, hvor den øverste magt er samlet hos én person – typisk en monark – uden effektiv forfatningsmæssig begrænsning fra parlament, domstole eller andre magtdelende institutioner. Ordet bruges både generelt om absolutte monarkier og specifikt om den historiske periode i Danmark (Enevælden) fra 1660 til 1849.
Betydning og definition
Enevælde er en statsform, hvor statsoverhovedet udøver suveræn og i princippet uindskrænket myndighed. I praksis kan denne magt være omgivet af rådgivere, bureaukrati og sædvaner, men uden forfatningsmæssige bånd, der reelt begrænser suverænens beslutninger.
- Snæver definition: absolut monarki med koncentration af lovgivende, udøvende og ofte dømmende magt hos monarken.
- Bred/overført brug: en ledelsesform eller kultur, hvor én aktør bestemmer alt uden modvægt (fx i en organisation).
I dansk historieskrivning bruges Enevælden (med stort E) som betegnelse for perioden 1660–1849, hvor den danske konge regerede som arvekonge med uindskrænket myndighed kodificeret i Kongeloven (Lex Regia, 1665).
Grammatik og udtale
| Ordklasse | Substantiv |
|---|---|
| Køn | Intetkøn |
| Bestemt form | enevældet |
| Flertal | ingen almindelig flertalsform; i fagsprog ses enevælder (sjældent) |
| Afledninger | enevældig (adj.), enevældskonge, enevældsstyre |
| Stavelsedeling | e-ne-væl-de |
| Udtale (IPA) | [ˈeːnəˌvɛldə] |
Etymologi
Enevælde er en sammensætning af ene (’alene, én’) og vælde (’magt, herredømme’; beslægtet med norrønt veldi og tysk Gewalt). Ordet betyder bogstaveligt ’ét herredømme’ eller ’magt samlet hos én’.
Historisk baggrund (særligt dansk kontekst)
- 1660: Enevælden indføres i Danmark efter statskuppet, hvor stænderne afskaffes som politisk magt, og arvekongedømmet etableres.
- 1665: Kongeloven (Lex Regia) kodificerer den uindskrænkede kongemagt og gør kongen til ”over al menneskelig Lov ophøjet”.
- 1660–1814: Enevælden omfatter også Norge i den dansk-norske helstat; efter 1814 fortsætter enevælden i Danmark.
- 1848–1849: Enevælden ophører i praksis i 1848 og formelt med Junigrundloven i 1849, der indfører konstitutionelt monarki og magtdeling.
I europæisk sammenhæng forbindes enevælde ofte med 1600- og 1700-tallets absolutisme (fx Ludvig 14. i Frankrig). Enevælde var ofte legitimeret religiøst (kongens gudgivne ret), dynastisk og gennem bureaukratiske reformer.
Brug og eksempler
Ordet bruges både om historiske forhold og i overført betydning.
- ”Danmark var et enevælde fra 1660 til 1849.”
- ”Kongeloven var retsgrundlaget for det danske enevælde.”
- ”Enevældens afskaffelse banede vej for parlamentarisme.”
- ”Han leder afdelingen som et lille enevælde uden indflydelse fra medarbejderne.”
- ”Partiformanden udøver nærmest enevælde i beslutningsprocessen.”
- ”Kritikken af det oplyste enevælde voksede i 1700-tallet.”
- ”Museet viser, hvordan Enevælden formede administration og hær.”
- ”Reformen centraliserede magten og mindede om et teknokratisk enevælde.”
- ”Debatten om præsidentens nødret lignede frygt for et konstitutionelt enevælde.”
- ”Virksomhedens ejer kører enevælde – ingen modsiger ham.”
Relaterede begreber og nuancer
- Absolutisme / absolut monarki: ofte direkte synonym i historisk-politologisk litteratur.
- Autokrati: bredere begreb for styre af én person; kan være monarkisk eller ikke-monarkisk.
- Diktatur: autoritært enmands- eller enpartistyre; ikke nødvendigvis arveligt eller monarkisk.
- Oplyst enevælde: 1700-talsvariant, hvor monarken gennemfører reformer inspireret af oplysningstidens ideer, men uden at opgive enevældig magt.
- Konstitutionelt monarki: antonym; monarkens magt er begrænset af en forfatning.
- Magtdeling (separation of powers): princip, der står i modsætning til enevældens magtkoncentration.
Synonymer og antonymer
| Synonymer | Bemærkning |
|---|---|
| absolutisme | mest brugt i akademisk/historisk sprog |
| absolut monarki | fremhæver monarkiets form |
| enestyre | mere generelt/moderniseret dansk |
| autokrati | brede kontekster; ikke kun monarkisk |
| eneherredømme | retorisk/litterært |
| Antonymer | Bemærkning |
|---|---|
| konstitutionelt monarki | monarkens magt indrammes af forfatning |
| parlamentarisme | regering afhængig af parlamentets tillid |
| demokrati | folkelig suverænitet og repræsentation |
| magtadskillelse | checks and balances |
| republik | stat uden arveligt monarki |
Kollokationer og faste vendinger
- indføre/afskaffe enevælde
- det enevældige monarki
- Enevælden i Danmark-Norge
- kritik af enevælden
- kongeligt enevælde
- oplyst enevælde
- arvekongedømmets enevælde
- enevældig regeringsførelse
Historisk udvikling og vurdering
Enevælden opstod ofte i kølvandet på statslig centralisering, militære konflikter og ønsket om effektiv forvaltning. I Danmark blev den legitimeret juridisk gennem Kongeloven og religiøst gennem forestillingen om kongens gudgivne ret. I 1700-tallet blev enevælden i flere lande ”oplyst” med reformer på uddannelse, økonomi og retspleje, men uden at give afgørende politisk medbestemmelse til bredere befolkningslag. Overgangen til konstitutionelt monarki i 1800-tallet afspejlede voksende krav om repræsentation, rettigheder og magtdeling.
Brug i andre sprog
- Engelsk: absolute monarchy, absolutism
- Tysk: Absolutismus
- Svensk: envälde
- Norsk: enevelde
- Fransk: absolutisme, monarchie absolue
Relaterede ord og afledninger
- enevældig (adj.): ”en enevældig hersker”
- enevældskonge: monark med enevældig myndighed
- enevældstid / Enevælden: historisk periodebetegnelse
- Lex Regia / Kongeloven: lovgrundlag for dansk enevælde
Brugsbemærkninger
- Med stort begyndelsesbogstav (Enevælden) betegner ordet perioden 1660–1849 i Danmark.
- I nutidig, overført brug kan ordet være værdiladet og bruges kritisk om lukket eller autoritær ledelsesstil.
- Skeln mellem enevælde (styreform) og enevælder (person: en autokrat/absolut hersker).