Enke betydning

En enke er en kvinde, der har mistet sin ægtefælle ved dødsfald. Begrebet er kønsspecifikt (kvinde) og adskilles fra den kønsneutrale betegnelse efterlevende ægtefælle. Den mandlige modpart er enkemand.

• Semantisk kerne: en kvinde, der overlever sin ægtefælle.
• Typiske kontekster: familieforhold, arveret, nekrologer, folkeregister, sociologi og historie.
• Ikke at forveksle med: skilt eller separeret (her bruges fx fraskilt).

• Ordklasse: substantiv (fælleskøn, n-ord)
• Udtale (dansk): [ˈeŋgə]

Hyppige sammensætninger: enkedronning (dowager queen), enkehertuginde, enkeprinsesse, enkestand, enkepension (traditionel betegnelse; i dag ofte efterlevelsespension), enkesæde (historisk: bolig til en enke, fx et dower house).

Dansk enke går tilbage til oldnordisk ekkja, i familie med svensk änka og norsk enke. Rødderne kan spores til urgermansk *widuwō og videre til indoeuropæisk (sml. latin vidua, engelsk widow, tysk Witwe). Grundbetydningen knytter an til “berøvet/uden (ægtefælle)”.

• Efter sin mands død blev hun enke.
• Han efterlod sig en enke og to børn.
• Hun er enke på 72 og bor alene.
• Anna, enke efter Peter Jensen, deltager i mindehøjtideligheden.
• Som efterlevende ægtefælle (enke) har hun ret til at blive boende i huset.
• Der blev oprettet en enkekasse til støtte for præsters enker i 1700-tallet.
• Kronprinsen skænkede slottets enkesæde til den afdøde hertugs enke.
• Hun blev nylig enke og er stadig i sorg.
• Foreningen for enker og enkemænd tilbyder samtalegrupper.

• Nærsynonymer: efterlevende ægtefælle (kvinde), efterladt (kvinde) (kontekstuelt)
• Relaterede termer: enkemand (mandlig modpart), enkestand, enkepension/efterlevelsespension, enkehjem (historisk), enkesæde, enkebarn (barn, hvis ene forælder er død; kontekstuelt)

Der findes ikke et enkeltord som direkte antonym. Mulige kontrasterende betegnelser:

• gift (kvinde) med levende ægtefælle
• ugift, fraskilt (andre civilstater, men ikke egentlige antonymer)
• enkemand er ikke antonym, men kønnet modstykke

Enkers rolle og rettigheder har varieret over tid. I ældre samfund kunne enker have en særstatus med både begrænsninger og beskyttelser; fx fandtes enkesæder i adelige miljøer, og forskellige enkekasser opstod fra 1700-tallet for at sikre forsørgelse til embedsmænds enker. Industrialisering, velfærdsstat og moderne arveret har gradvist ændret vilkårene, så begrebet i dag primært beskriver civilstand snarere end en selvstændig retslig kategori.

• I moderne dansk sprogbrug er enke neutral, men i myndigheds- og lovsprog bruges ofte efterlevende ægtefælle som kønsneutral betegnelse.
• I arveret og familieret reguleres den efterlevende ægtefælles stilling af lovgivningen (fx arveret, boslod, uskiftet bo m.m.); betegnelsen i disse sammenhænge er som regel kønsneutral.
• Kulturelt kan rollen som enke indebære ritualer og sorgpraksisser, der varierer historisk og socialt.

• enke efter (navn): identifikation via afdød ægtefælle (typisk i nekrologer eller genealogiske tekster)
• sidde i enkestand: være enke
• enker og enkemænd: fast parformulering

• enkestand: tilstand af at være enke
• enkedronning, enkehertuginde, enkeprinsesse: enker med adelige/royale titler
• enkesæde: bolig for en enke (især historisk, adelig sammenhæng)
• enkepension → i moderne forvaltning ofte efterlevelsespension

• Stil: neutralt, men kan opleves personligt og følsomt; vælg skånsom kontekst.
• Formelt sprog: brug ofte efterlevende ægtefælle i juridiske eller administrative tekster.
• Ordvalg: “nylig blevet enke” foretrækkes frem for uformelle konstruktioner.
• Stavning: sammensætninger skrives normalt som ét ord (fx enkedronning).

• enkemand (mandlig modpart)
• efterlevende ægtefælle (kønsneutral term)
• enkestand