Enm betydning

Ordet/tegnet enm er en standardiseret sprogkode, der betegner Middelengelsk (ca

1100-1500). Koden bruges i biblioteker, arkiver, sprogteknologiske systemer og på nettet til at markere, at en tekst, et dokument eller en ressource er på middelengelsk og ikke på moderne engelsk.

Betydning

enm er den trebogstavede ISO 639-sprogkode for Middelengelsk. Den adskiller materiale på middelengelsk fra:

  • ang - oldengelsk (Old English, ca. før 1100)

  • en - moderne engelsk (fra ca. 1500/1600 og frem)

Koden er især vigtig i metadata, søgning, arkivering og sprogteknologi, hvor korrekt sprogmarkering påvirker alt fra søgetræf og katalogisering til stavekontrol, segmentering og modeller for sproggenkendelse.

Etymologi og standardgrundlag

Koden enm stammer fra internationale standarder for sprogidentifikation:

  • ISO 639-2 og ISO 639-3: tildeler den trebogstavede kode enm til Middelengelsk.

  • BCP 47 (IETF/RFC 5646): tillader enm som primær sprogsubtag i sprog-tags, fx enm eller enm-Latn.

  • MARC 21 (biblioteksmetadata): bruger ligeledes enm i felt 041 for sprog.

Selve bogstaverne kan ses som “en” (engelsk) + “m” (middle), men den officielle betydning er blot, at det er den autoriserede kode for Middelengelsk. Koden er ikke et almindeligt ord i dansk eller engelsk.

Brug og eksempler

Nedenfor vises typiske måder at anvende enm på i metadata og dokumenter:

  • HTML (sprogmarkering af side eller afsnit):

<html lang="enm">
  <body>


    <p lang="enm">Whan that Aprille with his shoures soote...</p>


  </body>


</html>

  • HTML med scriptsubtag (optional):

<p lang="enm-Latn">And specially from every shires ende...</p>

  • BCP 47 i generelle metadatafelter:

"language": "enm"

  • TEI/XML (tekstkritiske udgaver):

<TEI xml:lang="enm">
  <text>...</text>


</TEI>

  • MARC 21 (biblioteksposter):

041 ##$a enm

  • Fil- og mappestruktur i korpora og arkiver:

corpus/
├─ enm/


│  ├─ chaucer_canterbury_tales.xml


│  └─ pearl_poem.txt


└─ en/


   └─ shakespeare_hamlet.txt

  • Web-API’er og søgning (eksempel, tænkt):

GET /documents?lang=enm

Relaterede termer og koder

Kode/term Betydning Tidsperiode (omtrent) Anvendelse
ang Oldengelsk (Old English) - ca. 1100 Ældre angelsaksiske tekster, fx Beowulf
enm Middelengelsk (Middle English) ca. 1100-1500 Chaucer, Pearl, Gawain, Wycliffe-bibler
en Moderne engelsk ca. 1500/1600-nutid Nutidige tekster, fx aviser, bøger, websites
ME Forkortelse i filologi for Middle English - Ikke en ISO-kode; bruges i akademiske sammenhænge
frm Mellemfriansk/Middelfransk (Middle French) ca. 1400-1600 Analog kode i ISO for fransk sproghistorie
gmh/goh Middelhøj-/Oldhøjtysk Historiske tyske stadier Analoge historiske sprogkoder

Eksempler på brug i kontekst

  • Biblioteksregistrering: En håndskriftbeskrivelse kan få feltet “Sprog: enm” for at skelne den fra moderne engelske oversættelser.

  • Digital humaniora: Et tekstkorpus mærker alle middelengelske kilder med enm for at kunne træne en lemmatizer specifikt til Middelengelsk.

  • Webindhold: Et museum udgiver en facsimile med diplomatiske transskriptioner og sætter lang="enm" på transskriptionsafsnit for korrekt skærmlæser- og søgeadfærd.

  • Forskning og citation: I en artikel markeres citater fra Chaucer med enm, mens kommentarerne er en.

Synonymer og antonymer

  • Synonymer (begrebslige): Middelengelsk, Middle English, (filologisk forkortelse) ME.

  • Synonymer (kodificerede): Ingen; den autoriserede ISO-kode er enm.

  • Antonymer: Der findes ikke egentlige antonymer til en sprogkode. I praksis kontrasteres enm ofte med ang (ældre sprogstadium) og en (yngre/nutidigt sprogstadium).

Historisk kontekst: Hvad dækker enm (Middelengelsk)?

Middelengelsk er den sproghistoriske fase mellem oldengelsk og moderne engelsk. Den opstod efter normannernes erobring (1066), hvor fransk og latin fik stor indflydelse på ordforråd, ortografi og stil. Perioden rummer betydelig dialektvariation (nordlige, midlandske og sydlige dialekter) og en gradvis standardisering mod slutningen af 1400-tallet, bl.a. påvirket af trykpressens udbredelse.

Klassiske middelengelske værker omfatter Geoffrey Chaucers “The Canterbury Tales”, “Sir Gawain and the Green Knight”, “Pearl” og forskellige bibeloversættelser. Brug af koden enm sikrer, at disse værker identificeres korrekt i kataloger og digitale samlinger.

Gode praksisser og almindelige faldgruber

  • Brug enm, ikke en, når teksten er ægte middelengelsk, også selv om den er opstillet i moderne udgave.

  • Forveksl ikke ang og enm: Oldengelsk og middelengelsk er forskellige sprogstadier.

  • Store/små bogstaver: Sprogkoder i BCP 47 er case-insensitive, men skrives normativt med små bogstaver: enm.

  • Scriptsubtags er valgfrie: enm-Latn kan bruges, men er sjældent nødvendigt, da middelengelsk normalt skrives med latinsk skrift.

  • Regionstags er atypiske: Undgå at sætte vilkårlige regioner (fx enm-GB) medmindre der er en velbegrundet, dokumenteret praksis.

Ofte stillede spørgsmål

  • Er “enm” et ord? Nej, det er en standardiseret sprogkode, ikke et almindeligt leksikalsk ord.

  • Kan jeg bruge “ME” i stedet? “ME” bruges i akademiske tekster som forkortelse for Middle English, men i metadata og systemer bør du bruge ISO-koden enm.

  • Hvad hvis en tekst er moderniseret? Hvis sproget i teksten er opdateret til moderne engelsk stavning og grammatik, bør den typisk markeres som en, mens diplomatiske eller normaliserede middelengelske udgaver markeres som enm.

Kort oversigt

  • Kode: enm

  • Navn: Middelengelsk (Middle English)

  • Standarder: ISO 639-2/-3; BCP 47; MARC 21

  • Relaterede koder: ang (oldengelsk), en (moderne engelsk)

  • Brug: Metadata, web, digital humaniora, biblioteker, sprogkorpora

Indholdsfortegnelse