Entitet betydning

En entitet er noget, der kan opfattes, beskrives eller behandles som en selvstændig enhed med identitet – kort sagt “noget, der er” i sig selv, hvad enten det er konkret (som en stol eller en virksomhed) eller abstrakt (som et tal, en sygdomskategori eller en juridisk person).

Betydning

Ordet entitet betegner en afgrænset og identificerbar størrelse. I den brede betydning dækker det både fysiske ting, levende væsener, sociale organisationer, digitale objekter og abstrakte størrelser. Tre nøgletræk går igen:

• Identitet: Entiteten kan kendes igen (f.eks. via navn, nøgle, ID).
• Grænser: Entiteten kan afgrænses fra andre (hvad hører til, og hvad gør ikke?).
• Persistens: Entiteten kan følges over tid (selv om egenskaber kan ændre sig).

Betydningen nuanceres efter fagområde: I filosofi er entiteter det, som eksisterer ontologisk; i data- og informationsmodellering er en entitet en type eller forekomst i en model; i jura er en entitet ofte en juridisk person; i medicin taler man om sygdomsentiteter; i lingvistik om diskurs- eller referentiel entitet.

Etymologi

Entitet går via engelsk entity og tysk Entität tilbage til middelalderlatin entitas, afledt af latin ens “det, som er”, participium af esse “at være”. Ordet blev optaget i dansk fagsprog i nyere tid, især via filosofi og senere via informationsteknologi og jura.

Grammatik og bøjning

Brug i fagområder

• Filosofi/ontologi: Entiteter er de “ting” som teorien forpligter sig til findes (fx tal, egenskaber, personer). Diskuteret hos skolastikere (Aquinas, Duns Scotus) og i moderne analytisk filosofi (fx Quine).
• Informationssystemer og databaser: I en ER-model er en entitet en type (fx Kunde) med forekomster (enkeltkunder). Entitetsintegritet sikrer unik identifikation (primærnøgle).
• Softwareudvikling: I domænedrevet design (DDD) er en entitet et domæneobjekt med stabil identitet på tværs af tilstandsændringer. I spiludvikling (ECS) er en entitet en bærer af komponenter.
• Jura: Juridisk entitet = en juridisk person/enhed (selskab, forening) med rettigheder og pligter adskilt fra fysiske personer.
• Medicin: Sygdomsentitet = klinisk afgrænset sygdomskategori (fx type 1-diabetes).
• Lingvistik: Referentiel/diskursentitet = det “noget” et udtryk i teksten refererer til, som kan følges på tværs af sætninger.
• Matematik/logik: Entiteter kan være abstrakte objekter (tal, mængder, funktioner) eller strukturer i en teori.
• Fysik/naturvidenskab: Fysiske entiteter omfatter partikler, felter, legemer, systemer.
• Organisation og ledelse: Operationelle entiteter (afdelinger, teams) behandles som enheder i styring og rapportering.

Eksempler på brug

• I vores kundedatabase er hver kunde en entitet identificeret ved et unikt kundenummer.
• En ordre og dens ordrelinjer modelleres som to separate entiteter med en relation imellem.
• Selskabet er en juridisk entitet, der kan indgå aftaler og sagsøges i eget navn.
• I DDD skelner vi mellem entiteter (med identitet) og value objects (uden egen identitet).
• I spillets ECS-arkitektur er spilleren en entitet bestående af input-, fysik- og render-komponenter.
• I medicin opfattes migræne som en selvstændig sygdomsentitet.
• I teksten introduceres en ny diskursentitet med “en mand”; senere henvises der til ham med “han”.
• I fysik betragtes elektronen som en elementarpartikel og dermed en grundlæggende entitet.
• Hver sensorstation registreres som en entitet i vores IoT-platform.
• Quine spørger, hvilke entiteter vores teori forpligter os til at antage.
• Hver leverandør er en entitet i ERP-systemet; nogle er også entiteter i CRM som partnere.
• Et aktieselskab er en selvstændig skattepligtig entitet.
• I en grafdatabase er noder entiteter, mens kanter repræsenterer relationer.
• Et brugerkonto-objekt repræsenterer en digital entitet i identitets- og adgangsstyring.
• “Rødhed” er en egenskab, ikke en entitet i sig selv i mange ontologier.

Synonymer og beslægtede ord

• Generelt: enhed, ting, størrelse, forekomst.
• Filosofi: værenhed, substans, objekt (afhængigt af teori), individ.
• IT/databaser: objekt, instans, post/record (praktisk), node (graf), ressource.
• Jura: juridisk person, juridisk enhed, organisation, selskab.
• Lingvistik: referent, diskursentitet.

Bemærk: Synonymer overlapper ikke altid fuldstændigt. Fx er en post i en tabel en teknisk repræsentation af en entitetsforekomst, men ikke nødvendigvis hele entiteten i forretningsforstand.

Antonymer og kontraster

• Ikke-eksistens/intethed: filosofisk modpol til “noget, der er”.
• Egenskab/attribut: kontrast i modellering; en attribut beskriver en entitet, men er ikke en entitet i sig selv.
• Value object (IT/DDD): data uden selvstændig identitet modsat en entitet med stabil identitet.

Strengt sprogligt findes der ikke et fast antonym i almindelig dansk; ovenstående er funktionelle kontraster i faglig brug.

Historisk udvikling

Begrebet har rødder i middelalderens skolastiske filosofi, hvor man diskuterede, hvad der “er” (lat. ens) og kategoriserede typer af væren. I det 20. århundrede blev entitetsbegrebet formelt behandlet i analytisk filosofi og logik, bl.a. hos W.V.O. Quine i forbindelse med ontologisk forpligtelse.

Inden for datamodellering blev begrebet udbredt med Peter Chens “Entity-Relationship”-model (1976), hvilket siden har præget databasedesign, softwarearkitektur og forretningsanalyse. I juraen har idéen om en selvstændig juridisk enhed rødder i romerretten og udvikledes videre i moderne selskabsret.

Relaterede begreber

• Ontologi: læren om hvad der findes; også praktisk som begrebsmodel.
• Klasse/type vs. instans: en entitetstype (Kunde) har mange instanser (konkrete kunder).
• Attribut: egenskab ved en entitet (fx fødselsdato, CVR-nummer).
• Relation: forbindelser mellem entiteter (kunde–ordre; mor–barn).
• Identitet: kriterierne, der gør at entiteten forbliver “den samme” over tid.
• Objekt: nært beslægtet; i nogle tekniske og filosofiske kontekster synonymt.

Brugstips og faldgruber

• Vælg ord efter målgruppe: I almindelig tekst er “enhed” eller “ting” ofte klarere end “entitet”.
• Skeln mellem type og forekomst: Skriv tydeligt om du mener entitetstype (begrebet) eller entitetsinstans (det konkrete).
• Navngiv entiteter substansielt: Brug navneord i ental (Kunde, Ordre), undgå abstrakte eller procesprægede navne.
• Hold attributter adskilt: Egenskaber (adresse, beløb) er ikke egne entiteter, medmindre de skal have identitet og relationer.

Se også

• Enhed – generelt ord for afgrænset størrelse.
• Objekt – beslægtet begreb i filosofi og programmering.
• Ontologi – systematisk beskrivelse af begreber og relationer.
• ER-model – entitet–relation-modellering af data.
• Juridisk person – juridisk entitet med rettigheder/pligter.