Epikrise betydning

Epikrise betegner i sundhedsvæsenet den afsluttende, sammenfattende læge­rapport, der udfærdiges, når et patientforløb – typisk en indlæggelse eller et ambulant behandlingsforløb – er afsluttet. Dokumentet opsummerer diagnose, behandling, forløb, resultater og videre tiltag, så både patient, praktiserende læge og andre relevante sundhedsprofessionelle hurtigt kan danne sig et overblik.

Betydning og formål

En epikrise tjener flere centrale formål:

• Kommunikation: Sikrer videregivelse af nødvendige oplysninger fra hospital til primærsektor (praktiserende læge, hjemmepleje m.fl.).
• Kvalitet og patientsikkerhed: Samler de væsentligste kliniske oplysninger ét sted, så fejl og misforståelser minimeres.
• Dokumentation: Indgår som juridisk dokumentation af det afsluttede behandlingsforløb.
• Planlægning: Angiver ordinationer, kontrolaftaler og rehabiliteringstiltag.

Typisk indhold

Etymologi

Ordet epikrise stammer fra græsk epíkrisis (ἐπίκρισις) bestående af præfikset epi- (’over’, ’på’) og substantivet krísis (’bedømmelse’, ’afgørelse’). Betydningen er altså bogstaveligt ”en afgørende betragtning ovenpå (forløbet)”. Begrebet blev indført i europæisk medicin i 1700-tallet og har været del af dansk lægesprog siden 1800-tallet.

Historisk udvikling

Fra at være en løs ”lægekommentar” i journalen er epikrisen i dag en struktureret, elektronisk standard, som i Danmark overføres via Sundhedsvæsenets Elektroniske Kommunika­tions­standard (SEK). Kravet om at udsende epikrise senest 24 timer efter udskrivning blev lovfæstet i 2009 for at styrke kontinuiteten i patientbehandlingen.

Eksempler på brug

• ”Patient udskrives i stabil tilstand. Epikrise fremsendes til egen læge.”
• ”Har du modtaget epikrisen fra neurokirurgisk afdeling?”
• ”Manglende epikrise forsinkede opfølgende behandling hos fysioterapeuten.”
• ”I forskningsstudiet gennemgik vi 4.200 epikriser for at analysere efterbehandlingskvaliteten.”

Relaterede termer

• Udskrivningsbrev – populærbetegnelse for epikrisen; fokuserer på patientrettet kommunikation.
• Journalnotat – løbende noter under indlæggelsen, modsat den sammenfattende epikrise.
• Statusnotat – midlertidig, delvis opsummering under længerevarende forløb.
• Rekvisition – anmodning om undersøgelse/behandling, ofte henvist til i epikrisen.

Synonymer og antonymer

Formelle krav og lovgrundlag i Danmark

Sundhedslovens § 42 fastslår, at behandlende sygehuslæge skal udarbejde og sende epikrise til patientens egen læge uden unødigt ophold (mål­tid: 24 timer). Epikrisen er omfattet af reglerne om journalføring, persondata og tavshedspligt.

Praktiske tips til læsning af en epikrise

1. Start med hoveddiagnosen og dato for at placere forløbet tidsmæssigt.
2. Tjek medicinlisten for ændringer.
3. Bemærk kontrol- og opfølgningsplan; mangler her giver risiko for behandlingsbrist.
4. Se efter parakliniske resultater, som ofte henvises til fremtidige behandlere.

Kulturelle og sproglige noter

I daglig tale bruges epikrise hyppigst af sundhedsfaglige, mens patienter oftere møder ord som ”udskrivningsbrev”. Danskere med indvandrerbaggrund kan støde på ordet på deres e-boks uden kontekst; derfor anbefaler mange hospitaler at vedlægge en kort forklaring i lægmandssprog.

International vinkel

På engelsk svarer begrebet typisk til discharge summary eller clinical summary. I Tyskland bruges Entlassungsbrief, mens Norge deler begrebet mellem epikrise (til læger) og utskrivningsrapport (til patient).

Konklusion

Epikrisen er et centralt dokument i moderne medicin: en kortfattet, men omfattende opsummering, der sikrer en smidig overgang fra sekundær til primær sundhedssektor og beskytter både patient og behandler gennem præcis dokumentation. Kendskab til ordet og dets indhold er derfor vigtigt – ikke kun for sundhedspersonale, men også for patienter, der ønsker indsigt i eget behandlingsforløb.